02.03.2021 | Klima, miljø og energi
ROCKWOOL får EU’s miljøpris i Danmark for bæredygtige produktionsprocesser
Indhold fra partner Hvad er dette?
Mandag den 1. marts modtog ROCKWOOL EU’s Miljøpris 2020 i Danmark. Det skete, da IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), udråbte ROCKWOOL som vinder i kategorien ”bæredygtige processer”.
Miljøminister Lea Wermelins videohilsen til ROCKWOOL under uddeling af EU's Miljøpris 2020
Frank Larsen, adm. direktør i RW-NC, og Bjørn Andersen, der er direktør for Teknologi & Produktion i ROCKWOOL Group, modtog prisen på vegne af ROCKWOOL.
- På vores danske fabrikker har rejsen fra afprøvning af de første prototyper til implementering af den færdige teknologi været utrolig spændende. At vinde EU’s miljøpris i Danmark er både en stor anerkendelse af vores internationale udviklingsafdeling, men samtidig et stort, velfortjent skulderklap til de danske fabrikker, sagde Frank Larsen under prisoverrækkelsen og glædede sig over, at de nye smelteprocesser på basis af CO2-neutral biogas gør ROCKWOOL i stand til at gå på markedet med isoleringsprodukter med markant mindre klimaaftryk:
- Der er et stigende behov for bæredygtige byggevarer i Danmark og med den nye miljøvenlige smelteteknologi bidrager vi til at sikre energieffektive og bæredygtige bygninger. Vi er glade for at kunne yde vores bidrag til en mindre klimabelastning fra byggesektoren og dermed den grønne omstilling i Danmark, forklarede Frank Larsen.
Med til at løse fremtidens klimaproblemer
Formanden for den danske jury af EU's Miljøpris, Hanne Bach fra IDA Miljø, siger om valget af ROCKWOOL som prisvinder:
- Prisen for bæredygtige processer går til ROCKWOOL. De viser, hvordan vi kan bruge ingeniørkunst til at udvikle nye teknologier, der gør en forskel i løsningen af nogle af de klimaproblemer, vi står overfor i dag.”
Selve prisoverrækkelsen foregik virtuelt og havde over 85 deltagere fra hele landet. Det er ingeniørforeningen, IDA, der efter aftale med EU-Kommissionen og Miljø- og Fødevareministeriet forestår konkurrencen, og derfor deltog også miljøminister Lea Wermelin med en særlig videohilsen.
Dansk løsning med globalt potentiale
Bjørn Andersen, SVP Group Operations & Technology lagde i sin tale vægt på det globale potentiale – at den nye, fleksible smelteteknologi er udviklet og implementeret i Danmark og nu skal ud og vise sit værd globalt.
- Mere end 50 ingeniører her i Danmark har arbejdet for at udvikle vores patenterede teknologi. Der fandtes ikke færdige løsninger, som vi kunne købe os til, derfor har vi opfundet dem selv. I løbet af de kommende år planlægger vi også at konvertere andre af vores fabrikker, så de kan bruge den nye, fleksible smelteteknologi, hvor der er adgang til grønnere energikilder, forklarede Bjørn Andersen.
Som vinder af den danske konkurrence for bæredygtige processer, så går ROCKWOOL videre til den europæiske konkurrence, hvor vinderen skal findes i 2022.
Hvis du vil vide mere om EU's Miljøpris
Mere information findes her på EU’s web, og her på IDA’s web
Prisoverrækkelsen bliver gjort tilgængelig via video, som vi deler, så snart den er tilgængelig.
Klima, miljø og energi

CSR-rapport: ROCKWOOL øger de globale klimaambitioner – årets bæredygtighedsrapport er klar
ROCKWOOL gruppen har netop offentliggjort sin globale bæredygtighedsrapport for 2020. Vi er stolte over at kunne fortælle, at vi har gjort vigtige fremskridt i vores hidtidige mål for en mere bæredygtig produktion, og vi har sat nye, ambitiøse mål.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

ROCKWOOLs bæredygtighedsrapport 2019 nomineret til CSR prisen 2020
Vi er umådelig stolte over, at vores bæredygtighedsrapport 2019 er nomineret til CSR Prisen 2020.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

ROCKWOOL åbner for den grønne hane og viser vejen for energiintensiv industri
Årsskiftet 2021 markerede en vigtig, grøn milepæl på ROCKWOOLs to danske fabrikker. Ved at åbne den grønne biogashane omlægges den energikrævende produktion til CO2-neutral biogas. Det betyder reelt set et farvel til kul og koks på de store ovne og en reduktion af CO2-udledningen på 59.000 tons/år. Skiftet til grøn energi betyder byggematerialer med lavt CO2-aftryk og fordele for bæredygtigt byggeri.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

CSR-rapport: Bæredygtighedsrapport 2019
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

ROCKWOOL annoncerer ambitiøse, globale klimamål
ROCKWOOL får uafhængig godkendelse og validering af virksomhedens nye mål for reduktion af drivhusgasudledning fra Science Based Targets initiative (SBTi). Reduktionsmålene vil være med til at styrke virksomhedens position som en ”netto CO2 negativ” virksomhed.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

ROCKWOOL reducerer sin CO2-udledning i Danmark med mere end 70% fra nytår
10 års dansk ingeniørkunst og store investeringer i innovativ smelteteknologi betyder, at ROCKWOOL skærer mere end 70% af CO2-udledningen, når virksomhedens to danske fabrikker fra årsskiftet starter på biogasdrevet produktion.
Indhold fra partner