27.10.2021  |  Klima, miljø og energi

RUC vil uddanne økonomer, der er i stand til at løse klimakrisen

En ny økonomi-uddannelse på Roskilde Universitet skal uddanne kandidater, som ikke blot mestrer den klassiske økonomi, men som også har løsninger på klimaudfordringerne.

Roskilde Universitet (RUC) vil uddanne økonomer, der er i stand til at løse klimakrisen.

Det skriver Information.

Økonomerne er vigtige spillere i klimakampen, men nutidens økonomer er ikke klædt godt nok på til at varetage den grønne omstilling, lyder det ofte fra kritikere.

Derfor er RUC i gang med at udvikle en ny uddannelse, der skal uddanne talenter, der ikke bare mestrer den neoklassiske økonomi, men som også er grønne forandringsagenter.

Mange af de modeller, der bruges i dag kan ikke i tilstrækkelig grad bruges i kampen mod klimakrisen, mener Jakob Vestergaard, der er professor ved RUC og en af kræfterne bag den nye uddannelse.

På Aarhus Universitet mener man, at de økonomer der uddannes der fra er mere end kompetente til at løse udfordringer forbundet med den grønne omstilling.

”Det, der er behov for, er, at det bliver dyrere at udlede drivhusgasser, og at give tilskud til udvikling af ny teknologi. Og det kan vi jo sagtens løse med almindelige økonomiske instrumenter”, mener Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

Læs også: IMF: Langt flere bæredygtige investeringer er altafgørende

Københavns Universitet har heller ikke tænkt sig at pille ved de klassiske økonomi-modeller, men den grønne omstilling fylder i stigende grad på uddannelsen via blandt andet grønne valgfag.

Økonom Mads Falkenfleth, der har en bachelor i økonomi fra Aarhus Universitet og en kandidat fra Københavns Universitet, mener dog i høj grad, at de to universiteter halter bagud indenfor grøn omstilling. Han er derfor begejstret for RUCs nye uddannelse:

”Der er stort potentiale i, at vi får økonomer, som går meget mere pluralistisk til værks og fokuserer meget mere på det grønne, som RUC skitserer. Jeg håber også, at det her kan være med til at inspirere de gamle økonomiuddannelser til at blive både grønnere og mere pluralistiske”, siger han.

Uddannelsen er endnu ikke endeligt godkendt i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det forventes dog at ske i begyndelsen af det nye år, så de første studerende på uddannelsen kan begynde i sensommeren 2022.

- MTN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere