Sådan minimerer du risikoen fra dine leverandører
At have eksterne leverandører medfører helt automatisk en risiko for, at der kan være led i jeres værdikæde, som har en negativ på indvirkning på omverdenen, men som I nødvendigvis ikke selv er klar over. Her er Dennis Thaagaard fra Sustainors fem vigtigste råd til, hvordan virksomheder bedst muligt minimerer risikoen fra deres leverandører.
Alle virksomheder, der producerer fysiske varer, har typisk en større leverandørkæde.
At have eksterne leverandører medfører helt automatisk en risiko for, at der kan være led i jeres værdikæde, som har en negativ på indvirkning på omverdenen, men som I nødvendigvis ikke selv er klar over.
Det kan f.eks. være led i den yderste værdikæde, hvor der er brugt børnearbejde til fremstilling af komponenter til jeres varer, hvor arbejdsforholdene er kritisable, eller hvor der ikke er styr på påvirkningen på miljøet.
Tit har virksomhederne styr på de direkte leverandører, men ikke deres leverandører eller længere tilbage i kæden. Og rigtig meget af risikoen ligger lige netop dér.
Jeg rådgiver altid virksomheder, jeg er i kontakt med, til at få et overblik over deres leverandørers leverandører. Hvorfor? Fordi man risikerer at havne i en uventet shitstorm, hvis det viser sig at ens virksomhed laver forretninger med underleverandører, som er indblandet i negative sager som eksempelvis brug af tvangsarbejde eller børnearbejde. Og dem er desværre rigtig mange af.
Sådan starter I
Når vi snakker klima, så ligger størstedelen af den såkaldte scope 3 (indirekte udledninger, som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol) typisk ved leverandørerne. Alene af den grund er det ekstremt vigtigt at have styr på hele virksomhedens værdikæde.
Typisk har man som mindre virksomhed primært fokus på pris, kvalitet og leveringssikkerhed. Men faktum er, at der bliver stadig større fokus på, at alle virksomheder har styr på deres egen og leverandørernes indvirkning på verden,
Hvor starter du så, hvis dette er et helt nyt område for jer?
1. Lav en liste over alle jeres leverandører. Prioriter dem efter, hvor meget I køber ind årligt. Vurdér også om der er lande eller materialer, der udgør en specielt høj risiko. Så sætter du dem øverst på listen.
2. Find et standard etisk leverandørkodeks - fx fra Sedex, BSCI eller en stor virksomhed i jeres branche. Tilføj en appendiks med jeres egne specifikke krav til leverandørerne.
3. Send leverandørkodekset ud til alle de største leverandører på listen, og bed om deres underskrift. Ofte vil de skrive under, da de kender standarden. Arbejd dig ned igennem listen, indtil alle har skrevet under.
4. Hvis de ikke vil skrive under, så vurdér om det er fordi de blot vil undgå administrativt bøvl eller uanmeldte besøg på deres fabrik. I så fald er det fint blot at få deres eget etiske kodeks, samt andet, der dokumenterer deres høje niveau på bæredygtighed (fx certificeringer).
5. Hvis de ikke vil skrive under, fordi de ikke kan leve op til kravene i dit leverandørkodeks, så skal du vurdere, om de har viljen til at forbedre sig. I så fald kan du lave en plan sammen med dem om at forbedre sig. Hvis de ikke udviser vilje til forbedring, så skal du vurdere, om det er bedst at finde en anden leverandør. Eller om du kan leve med risikoen for at havne i en uheldig situation.
Senere kan du styrke din risikovurdering af leverandørerne ved at sende et spørgeskema ud med 50-100 spørgsmål til mere specifikke områder indenfor udvalgte forhold.
Hvis man på baggrund af det, kan se, at der er områder med en ’rød lampe’, kan man lave en forbedringsplan sammen med leverandører. Og blive nødsaget til at lave et besøg på fabrikkerne for tjekke op på de faktiske forhold.
Endelig vil det være gavnligt at have et presseberedskab på plads, hvis det skulle hænde at I alligevel havner i en uheldig situation med en leverandør. Stil dig selv alle de kritiske spørgsmål en journalist ville stille, og find så de bedste svar. Husk at det for det meste giver bedst mening blot at sige sandheden.
