07.08.2020 | Klima, miljø og energi
Shippingindustriens CO2-udledning stiger
Shippingsektorens målsætninger om en reduktion af de samlede CO2-udledninger har lange udsigter, hvis tallene fortsætter med at udvikle sig som de gør nu. Det afslører den seneste drivhusgas-rapport fra den internationale søfartsorganisation, IMO.
Shippingsektorens CO2-udledning vil sandsynligvis ligge lavere i 2020 og 2021. Noget, der nok ikke har betydning på den lange bane.
Det går ikke så godt for shippingsektoren og deres udledning af drivhusgasser. Det kan IMO’s fjerde studie af shippings klimapåvirking konkludere. Fra 2012 til 2018 er udledningen af CO2 fra skibsfarten nemlig steget med 9,6 procent. Det skriver Søfart.dk.
I samme periode er sektorens andel af verden samlede udledning af drivhusgasser steget fra 2,76 procent til 2,89 procent.
På den anden side er CO2-udledningerne pr transporteret enhed - effektivitetstallet - forbedret. I 2018 var dette tal således 30 procent lavere i gennesnit end i 2008, som er IMO's CO2-målsætnings baselineår, men mere end halvdelen af denne forbedring er opnået inden 2012. Forbedringerne i effektivitet har siden 2015 ligget på omkring 1-2 procent om året fordelt på hele sektoren.
”Vi ser stigende udledninger men også faldende udledninger pr transporteret enhed. Rapporten cementerer dermed, at øget effektivitet ikke er nok, der skal nye CO2-neutrale brændstoffer til, og den udvikling skal accelereres markant igennem 2020’erne", skriver John Kornerup Bang, som efter sin exit fra A.P. Møller-Mærsk nu fungerer som uafhængig klimaekspert, i en e-mail til CSR.dk
Læs også: Analyse: Shippingsektorens CO2-mål vil koste op mod 10 billioner kroner
På baggrund af de seneste indblik forventer IMO, at shippingbranchens udledning i 2050 vil ligge på mellem 90 og 130 procent af udledningen i 2008. Dette afhænger dog af udviklingen i forskellige økonomiske og energimæssige faktorer.
Det er endnu uvist, hvor stor en rolle coronakrisen kommer til at spille i forhold til sektorens udledning. Rapporten oplyser, at det højst sandsynligt vil føre til et lavere niveau i 2020 og 2021 – dog ikke noget, der kommer til at kunne mærkes langsigtet.
- HCL
Klima, miljø og energi

Rapport: Industrien kan spare energiudgifter i milliardklassen
Selvom danske industrivirksomheder generelt er blevet mere energieffektive, er der fortsat et stort potentiale for at udnytte energien bedre, viser ny rapport fra IDA.
Klima, miljø og energi

Synergi lancerer ny kampagne: Energieffektivitet gør Danmark grønnere hurtigere
Direktør Katrine Bjerre håber, at kampagnen kan være med til at åbne de politiske beslutningstageres øjne for nødvendigheden af et effektivt energiforbrug, hvis vi skal nå vores klimamål.
Kommunikation

EU-regulatorer ser øget risiko for greenwashing hos banker
At finansielle institutioner som banker begår greenwashing bliver kun en mere og mere aktuel risiko. Det viser nye rapporter fra EU.
Klima, miljø og energi

God smag: Den enes kødaffald bliver nu den andens super-produkt
I en fælles mission om at reducere madspild og skabe madoplevelser i særklasse har Grambogård og REDUCED omdannet restproduktionen fra slagteriet til kvalitetsprodukter, der kan købes hos Dagrofa Foodservice.
Medarbejder

Amazon-ansatte protesterer over virksomhedens klimaindsats
Over 1000 ansatte i logistikvirksomheden udtrykte onsdag deres utilfredshed over arbejdsforhold og den foreløbige indsats for at nå klimamålene.
Klima, miljø og energi

Debat: Danmarks udledning i udlandet skal med i CO2-regnskabet
I Danmark bør man medtage den udledning, der sker i udlandet, når man udregner det nationale CO2-regnskab. Det skriver alliancen Broen til Fremtiden i et debatindlæg.