Sidste chance for at være med i Klimakampen
Om mindre end 2 uger starter Klimakampen – Marts 2024. Over 10 kommuner og en række virksomheder deltager i kampagnen. I kan stadig nå at være med!
Klimakampen er det nyeste skud på stammen af medarbejderkampagner. Inspireret af ”Vi Cykler til Arbejde” og ”Tæl Skridt” udnyttes arbejdspladsens fællesskab og gamification til at nudge medarbejderne mod nye vaner. I denne kampagne gælder det så klima.
På hold med kollegaer dyster deltagerne i 4 uger i at udføre klimavenlige handlinger i dagligdagen. Når en deltager fx har undgået oksekød eller afmeldt reklamer, registreres det i Klimakampens app. Det giver point i konkurrencen mod de andre hold fra arbejdspladsen. I app´en ser man effekten af sin indsats og kan følge med i livescoren mod de andre hold.
I modsætning til lignende kampagner foregår Klimakampen i en app. Det gør det superlet for medarbejderne at registrere point. De modtager samtidig notifikationer med påmindelser og opdateringer. Der er skruet op for gamification-virkemidlerne for at øge deltagernes motivation: Holdkonkurrencen skaber gensidig afhængighed med holdkammeraterne. Effekten af den enkeltes indsats bliver synliggjort i grafer og highscores. Streaks og ugentlige kampe holder spændingen højt i hele kampagnen.
Klimakampen er en plug-and-play løsning, så tovholderens arbejde er minimeret. Tilmeldte arbejdspladser modtager plakater og mailskabeloner til at invitere de ansatte. Herefter kan medarbejderne selv oprette hold i app´en og invitere hinanden.
Tilmeld jer nu på Klimakampen.nu eller skriv til info@klimakampen.nu