Sinatur Hotel & Konference vinder EU’s Miljøpris 2020

Mandag den 1. marts fik Sinatur Hotel & Konference overrakt EU’s miljøpris i kategorien Miljømanagement for implementering af en omfattende bæredygtighedsstrategi. Prisen blev overrakt ved et virtuelt arrangement forestået af Danmarks Ingeniørforening IDA

Sinatur Hotel & Konference - Vinder af EU’s Miljøpris 2020.

Siden 1987 har EU’s miljøpriskonkurrence uddelt miljøpriser til både private og offentlige virksomheder og organisationer, der arbejder med projekter, som fremmer innovative og bæredygtige løsninger og initiativer. Formålet med EU’s miljøpriser er at skærpe opmærksomheden på innovative og bæredygtige løsninger i europæisk erhvervsliv samt at øge udviklingen af eco-innovation på tværs af de 27 EU-lande.  
 

Fokus på FN’s verdensmål
Miljøpriserne uddeles hvert andet år, og i Danmark er det Ingeniørforeningen IDA, der denne gang forestår priskonkurrencen i samarbejde med EU-kommissionen og Miljø- og Fødevareministeriet. Prisuddelingen skulle oprindeligt have fundet sted i december sidste år, men blev udsat i håbet om en fysisk begivenhed.

Der uddeles en pris i tre forskellige kategorier; Bæredygtige processer, Miljømanagement samt Bæredygtige produkter og services. I 2020 har der på tværs af kategorierne været særligt fokus på virksomheder, der i særlig grad støtter op om FN’s verdensmål.
 

Sinatur tildeles miljøprisen for Miljømanagement
Prisen for Miljømanagement gives til en virksomhed, organisation eller et projekt, som i særlig grad formår at implementere en strategisk vision, har klare mål og systematisk interessentdialog- og inddragelse.

Motivationen for at tildele prisen til Sinatur Hotel & Konference lød således:

Sinatur Hotel & Konference tildeles miljøprisen for Miljømanagement for implementering af en meget omfattende bæredygtighedsstrategi, der indbefatter alt fra certificeret klimaregnskab for hele virksomhedens værdikæde, brug af solpaneler, brug af vindmøllestrøm fra egen vindmølle, bæredygtig indkøbspolitik, fokus på genanvendelse i alle værdistrømme, leverandørsamarbejde om miljørigtig emballage, økologi, drift af egen skov, inddragelse af bæredygtighedsambassadører via ”Grøn Sinatur app” og et målrettet arbejde med formidling til kunder og øvrige netværk. Bedømmelseskomiteen ser en dedikeret og fokuseret indsats med klar vision og målsætninger, der arbejder med kontinuerlige forbedringer i retning mod en stadigt mere bæredygtig hotel- og konferencecenter drift.
 

Et lys i mørket og motivation til at fortsætte den grønne rejse
Sinatur Hotel & Konference, der består af seks naturskønne hoteller, har altid haft et hjerte, der banker for det grønne og en vilje til at drive en ansvarlig forretning:

Vi er stolte af, at vi som virksomhed har formået at være frontløbere på den grønne rejse, som mange først for nylig har taget hul på. Naturen er og har altid været en vigtig del af den oplevelse, vi tilbyder, og derfor ligger det os meget på sinde at passe på den og drive hoteller på naturens præmisser. Det glæder os, at vores bæredygtige initiativer bliver hædret med EU’s miljøpris og vi håber, at vi kan være med til at inspirere andre, udtaler Claus Nielsen, der er hoteldirektør på Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference, og fortsætter:

Miljøprisen er i den grad et lyspunkt i en tid, der er særlig hård for vores branche, hvor nedlukkede hoteller og restauranter har været hverdag i alt for lang tid. Det sætter heldigvis ikke en stopper for vores bæredygtige arbejde – og en pris som denne giver os blot ekstra motivation til at fortsætte rejsen og det ambitiøse arbejde med Sinaturs 2030-mål.

Læs mere om EU’s miljøpris her
Læs mere om Sinaturs samfundsambition og 2030-mål her


For spørgsmål eller yderligere kommentarer, kontakt venligst:
Claus Nielsen, hoteldirektør på Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference
Mail: clni@sinatur.dk
Telefon: 29 99 02 13

27.05.2024Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Fra resttekstiler til puder og tæpper

01.03.2024Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

80 procent af vores leverandører er nu med

01.03.2024Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

“Hvis alle holder kortene tæt til kroppen, rykker vi os ingen vegne”

23.01.2024Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Nyt gastronomisk kodeks sætter klimavenlig mad forrest på buffeten

20.11.2023Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Sinatur Hotel & Konference aflyser konkurrencen i branchen

03.10.2023Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Oksekød er bare et af vores mange klima-dilemmaer