Slip markedskræfterne løs
Hvis vi skal sikre den grønne omstilling, skal vi sætte markedskræfterne i spil og skabe en markedsøkonomi, der belønner de grønne valg. Det mener adm. direktør i Netto, Michael Løve.
Michael Løve rømmer sig og trommer med fingrene, mens han kigger rundt i det tomme mødelokale. Han tænker sig om og overvejer svaret.
Da det kommer, er det overbevisende. ”Ja, Danmark er grundlæggende et rigtig godt land at drive virksomhed i,” siger Nettos adm. direktør og uddyber: ”Der er adgang til dygtige medarbejdere, der er ikke meget bureaukrati, vi har en vildt god digital infrastruktur, og så har vi den danske model, der skaber den nødvendige dynamik for både arbejdsgivere og de ansatte. Vi gør rigtig meget rigtig godt.”
Grøn konkurrencekraft
Betyder det, at vi bare skal holde skruen i vandet og fortsætte, som vi gør nu?
Nej, vi kan og skal gøre det endnu bedre for virksomhedernes og fremtidens generationer, slår Netto-bossen fast.
Michael Løve er både som privatperson, adm. direktør og formand for regeringens klimapartnerskab for Handel optaget af, hvordan vi kan sikre en reel grøn omstilling og samtidig skabe bedre vilkår for danske virksomheder. Det er ikke to modpoler, forklarer han.
”Grøn omstilling har i høj grad været drevet af lovgivning og regulering. Det kan bringe os langt, men hvis den grønne omstilling skal gennemsyre alle beslutninger, vi træffer privat og i virksomhederne i dag, så skal vi have markedskræfterne i spil. Markedskræfterne er den hurtigste vej til at ændre adfærd, og derfor skal vi have skabt en markedsøkonomi, der belønner dem, der tager de grønne valg.”
Det vigtigste skridt i den retning er en CO2-afgift, fordi den skaber en mere tydelig sammenhæng mellem prisen på varen og dens klimabelastning. Omdiskuteret, men nødvendig i en eller anden form, siger han og pointerer, at det samlet set ikke skal være en ekstra udgift for virksomhederne.
”Jeg anerkender problemstillingen, at Danmark vil gå enegang lige nu, men CO2-afgiften skal selvfølgelig opvejes af lettelser andre steder, og så kan vi faktisk gøre den grønne omstilling attraktiv for virksomhederne.”
Idealisme driver værket
CO2-afgiften er det vigtigste redskab. Afgifter flytter adfærd, når de anvendes rigtigt, men kan også gøre det modsatte, forklarer Michael Løve.
En af de mest oplagte - og konkrete, understreger han - er plastafgiften. Den er på cirka 60 kroner per kilo, uanset om du bruger ny plast eller genbrugsplast. Det er uhensigtsmæssigt, da der skal bruges mere genbrugsplast til at fremstille de genanvendelige plastikposer, som f.eks. supermarkeder sælger til kunderne.
”Der er ingen økonomisk gulerod ved at gøre det rigtige for os her. Tværtimod. Det er idealismen, der gør, at vi bruger genbrugsplast, for det er dyrere for os.”
Ét er, at det er dyrere for Netto at bruge genbrugsplast, noget andet er – og man fornemmer, at det er det vigtigste for Michael Løve – at afgiftssammensætningen hæmmer den grønne omstilling.
”I Netto vil vi selvfølgelig hellere bruge genbrugsplast, og kunderne forventer det også, men tænk på al den plastik som bruges omme bag kulisserne, i produktionen. Her vælger de fleste virksomheder stadig ny plastik, fordi det er billigere end genanvendt plast. Det betyder, at der er rigtig meget plast, som ikke genanvendes,” forklarer Michael Løve og skærer plastløsningen ud i pap.
”Hvis du gør det billigere at bruge genanvendt plast - guess what – så stiger efterspørgslen på det, og så kan virksomheder pludselig investere i indsamling, sortering og produktion af det. Det er den markedsdynamik, vi skal have sparket i gang for at nå målene. Vi kan gøre noget via regulering og statsstøtte, som det skete med vindmøllerne i begyndelsen. Men uden markedskræfterne tror jeg simpelthen, forandringerne går for langsomt.”
Det er jo det, der rykker!
Som formand for klimapartnerskabet for Handel har Michael Løve været med til at lægge grundstenen til et plastpartnerskab for detailhandlen, der er gået sammen om at lave en designmanual for emballage, der vil gøre det nemmere at genanvende plast i Danmark. Der er ingen lovmæssige krav eller økonomisk fordel for virksomhederne lige nu, men det kommer der.
”Der kommer en ny EU-regulering i 2025, som betyder, at vi skal bære omkostningen til at bortskaffe og håndtere den emballage, vi producerer. Det bliver forhåbentligt billigere, fordi vi allerede nu er i gang med at strømline processen og gøre det nemmere at genanvende. Så ja, på sigt er der en økonomisk besparelse.”
Det er der dog absolut ikke noget galt med, understreger Netto-chefen.
”Jeg er oprigtigt bekymret for klimaet og mener helt generelt, at vi må forvente at skulle lave mange ting om de kommende år – også ting der påvirker måden vi lever på i dag. Bekymringen for klimaet påvirker i høj grad også vores tiltag i Netto, men interessant nok spørger journalister ofte, om vi ikke bare gør det for at få et bedre image eller for at spare penge. Ofte med en slet skjult hentydning til, at det gør initiativet mindre godt. Men i virkeligheden burde vi i langt højere grad finde og hylde de initiativer, der giver en økonomisk gevinst og samtidig hjælper med at presse på for den grønne omstilling. Det er jo det, der rykker!”
Tilmeld dig også CSRdag2021 d. 26. oktober – hvor Michael Løve også indgår i programmet.
Han vil i ’CXO-debatten: Bæredygtig omstilling efter en pandemi’ debattere, hvordan den grønne omstilling organiseres og drives i lyset af de erfaringer, som der er gjort under corona-pandemien. I denne debat vil han have selskab af Kathrine Forsberg, CEO i Atea, Mikael Geday, CFO i Grundfos og dagens moderator Pernille Enggaard.
Dette finder sted når Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR – danske revisorer traditionen tro sætter virksomheder, politikere og organisationer i stævne i den gamle Børssal til debat om bæredygtig acceleration, grønne styrkepositioner, nye rapporteringskrav og hvilke ’must-wins’ der er afgørende for, at danske virksomheder er blandt verdens bedste til bæredygtighed m.m.
Læs mere om programmet og tilmeld dig CSRdag2021 her
