20.05.2015 | Strategi & ledelse
Sociale fremskridt er en bedre målestok end BNP
Der er stor variation i landes evne til at konvertere økonomisk velstand til sociale fremskridt, viser Deloitte-undersøgelse.
Om Social Progress Index
Social Progress Index 2015 er en kortlægning af social velstand i 133 lande foretaget af Deloitte i samarbejde med blandt andre Michael Porter fra Harvard Business School og organisationen Social Progress Imperative.
Undersøgelsen giver et mere nuanceret billede af velstand, idet den ikke blot ser på økonomisk velstand (BNP), men også sociale faktorer som uddannelse, infrastruktur, sundhed, menneskerettigheder og muligheden for den enkelte for at skabe sig et godt liv.
Kilde: Deloitte
Tænker man på et mål for velstanden rundt omkring i verden, tænker de fleste på bruttonationalproduktet, BNP. Men inkluderer man sociale faktorer i analysen, ser billedet faktisk noget anderledes ud.
Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte, som netop har kortlagt sociale fremskridt i 133 lande.
Naturligvis er der en sammenhæng mellem et lands BNP og det sociale klima generelt, men den sammenhæng er mindre tydelig, end vi måske går og tror. Eksempelvis scorer Costa Rica højere på social velstand end Italien, selv om Italiens bruttonationalprodukt er mere end dobbelt så stort. Omvendt har USA et relativt højt BNP, men glider ned ad listen blandt andet på grund af ringe adgang til sundhed, siger partner i Deloitte Anne Mette Christiansen.
Blandt de lande, der er dårligst til at omsætte økonomisk velstand til social fremgang, er generelt de mellemøstlige og afrikanske lande. Omvendt scorer flere latinamerikanske lande højt. Den viden er afgørende for virksomheder, der opererer globalt.
Hvad enten man som virksomhed står for at investere i udlandet, styrke sin leverandørbase eller skærpe sin profil inden for social ansvarlighed, er det afgørende, at man har en bred forståelse af de lande, man har i sigte. Jo bedre man forstår, hvordan sociale fremskridt hænger sammen med økonomisk vækst, des mere værdi får man ud af sine penge, siger Anne Mette Christiansen.
Danmark får en 8. plads på den samlede liste, mens Norge, Sverige og Schweiz udgør top 3.
Download hovedkonklusionerne her
- JKK
Klima, miljø og energi

Fremtidens strøm er bæredygtig og gratis
En ny samarbejdsaftale mellem Gaia Solar og SustainSolutions skal give kunden gratis, bæredygtig strøm som et konkurrencedygtigt alternativ til den traditionelle el.
Kommunikation

DHL har sendt sit Disaster Response Team til Nepal
Mindre end 48 timer efter jordskælvet i Nepal sendte DHL flere hold frivillige til det ramte område. Fra lufthavnen i Kathmandu skal de støtte nødhjælpsarbejdet med deres ekspertise inden for logistik.
Klima, miljø og energi
Finanskrisen var god for klimaet
Det var den globale økonomiske krise, der skal have det meste af æren for, at USA udledte 11 procent mindre CO2 mellem 2007 og 2013. Det viser ny forskning.
Klima, miljø og energi
Trykkeri sætter nye grønne standarder
KLS Grafisk Hus i Hvidovre har som det første trykkeri i Nordeuropa opnået verdens højeste miljøcertificering, Cradle2Cradle.
Kommunikation
Skrot din gamle øse ansvarligt
I dag onsdag den 6. maj kan du skrotte din bil på Rådhuspladsen og få 1.500 kroner i hånden af miljøminister Kirsten Brosbøl. Også i Aarhus og Odense er der mulighed for at aflevere udtjente køretøjer.
Klima, miljø og energi

Grøn energi i hjertet af København
København får ny grøn kraftværksblok kun to km fra centrum. HOFOR har netop udvalgt arkitekterne, der skal designe den 46 meter høje biomasse-blok på det eksisterende Amagerværk.