20.09.2021 | Samfund
Socialt ansvar giver entreprenører bonus på bundlinjen
Indhold fra partner Hvad er dette?
Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen har stor succes med socialt ansvar. De har fået god arbejdskraft, og de anbefaler alle entreprenører at prøve det af. Videnshuset Cabi tilbyder samtidig et gratis metodekatalog, så det er let at komme i gang.
Bispehaven i Aarhus er et af de boligområder, hvor Enemærke & Petersen med succes har ansat lokale beboere til forskellige jobs
Dygtig og stabil arbejdskraft. Langt mindre hærværk og tyveri - og dermed færre udgifter. Gode lokale ambassadører for projektet. Og ikke mindst et kolossalt løft for de lokale beboere, som er involveret i byggeprocessen. Det er blot nogle af de kontante fordele, som entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har fået ved at gå helhjertet ind i en social indsats med involvering af lokale beboere på tre store renoveringsprojekter i Aarhus.
Motiverede og loyale
Det handler om længerevarende projekter i Rosenhøj, Langkærparken og Bispehaven, og de har alle givet kæmpe værdi for virksomheden. Både på den økonomiske og menneskelige bundlinje, fortæller projektleder Rosita Ahmadian:
”Vi ansætter lokale beboere i forskellige ufaglærte jobs. Det kan være som pladsmænd, rengøringsmedarbejdere eller for eksempel til at vande de grønne områder. Vi kan også hjælpe med at finde en læreplads. På den måde bliver de til projekt-ambassadører, med ejerskab til lokalområdet og byggeprocessen. Folk har tillid til dem, fordi de kender hinanden i forvejen og har lettere ved at spørge om, hvad der foregår", siger hun.
Det er ofte en stor fordel, da beboerne måske kan have svært ved at forstå byggetakten og den rækkefølge, den sker i.
"Beboerne kan også have sproglige udfordringer og have svært ved at forstå den information, de modtager. Så er det nemt at spørge en person, man kender. Og dem, vi ansætter, får et stort løft i livet og er super motiverede og loyale", siger Rosita Ahmadian.
Målrettet metode
Videnshuset Cabi har sammen med en lang række samarbejdspartnere udviklet et metodekatalog, som ligger til fri afbenyttelse på www.cabiweb.dk.
Det er målrettet bygherrer, entreprenører og byggeledere, som overvejer at starte en social indsats i forbindelse med f.eks. et renoveringsprojekt, fortæller Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi.
”Vi har gjort det så let og overskueligt som muligt at gå i gang, og derfor kommer vi også hele vejen rundt blandt mange stærke cases og nemme værktøjer i kataloget, som kan hjælpe arbejdet godt i gang. Og hvis man har lyst til at vide mere, kan man altid ringe til os. Det er ganske gratis", siger Marianne Lyngberg Nilsson.
Færre udgifter og stort engagement
Det sociale engagement har også givet væsentligt mindre hærværk på byggepladserne og dermed også færre udgifter til overvågning og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det forklarer Rosita Ahmadian blandt andet med, at man ikke ødelægger noget, som man selv eller én, man kender, er med til at bygge op og har ejerskab til.
Samtidig fortæller hun, at man skal gøre det helhjertet og engageret, når man som virksomhed tager socialt ansvar for et boligområde.
”Man løfter både området som helhed og enkeltpersoner, som man hjælper i gang på arbejdsmarkedet, videre til uddannelse eller andre tiltag, og det kræver tid, tålmodighed og ressourcer", siger hun og fortsætter:
”Det er vigtigt, at man gør det rigtigt og ordentligt og ikke bare som en forpligtelse. Nogle af dem, vi ansætter, har aldrig været på arbejdsmarkedet og har mere brug for en hånd i ryggen end andre. Men hvis man går ind i det med et åbent sind, hjælper og bakker op, kan der komme virkelig gode resultater ud af det. Jeg kan virkelig anbefale andre entreprenører at gøre det. Alle vinder på det", siger Rosita Ahmadian.
Kommunikation

Fremtidens CSR-rapportering
Dokumentation af en virksomheds samfundsansvar er og bliver et konkurrenceparameter. I takt med at der kommer flere krav til rapportering om fx socialt ansvar for de største virksomheder, stiger behovet for at kunne dokumentere virksomhedens adfærd. Det gælder alle virksomheder i en værdikæde.
Indhold fra partner
Medarbejder

Stor pulje venter på ansøgere: Få 80 procent i tilskud til dit næste arbejdsmiljøprojekt
Virksomheder med maksimalt 50 ansatte har mulighed for at få op til 500.000 kr. i tilskud til arbejdsmiljøindsatser, der forebygger ulykker eller psykisk og fysisk nedslidning. Her kan du se, hvordan din virksomhed får del i Arbejdsmiljøpuljen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi skaber nye jobmuligheder
I mange brancher løser faglærte en række opgaver, der sagtens kunne løses af ufaglærte uden mange linjer på CV’et. Specielt inden for den grønne omstilling og den cirkulære økonomi findes der lige nu en del jobåbninger for ufaglærte. Men opgaverne finder ikke selv vej til denne gruppe. Det kræver, at virksomhederne genovervejer deres opgaveopløsning.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
Nominér en virksomhed til CSR People Prize 2022
Vær med til at hylde de virksomheder, der går forrest! CSR People Prize 2022 uddeles til virksomheder, som gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar. Måske kender du en virksomhed, der bør nomineres?
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
Sidste frist den 31. marts: Nominér en virksomhed til CSR People Prize 2022
Du kan nå det endnu! Vær med til at hylde de virksomheder, der går forrest! CSR People Prize 2022 uddeles til virksomheder, som gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar. Måske kender du en virksomhed, der bør nomineres?
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Socialt ansvar ved rekruttering giver konkurrencefordel
Tænker du samfundsansvar og bæredygtighed, når din virksomhed rekrutterer? Hvis ikke, kan det være en god idé at komme i gang. I flere brancher er forskellige CSR krav nemlig blevet et konkurrenceparameter.
Indhold fra partner