Statoil: Trump gør FN’s temperaturmål urealistisk

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Verdens olieforbrug vil stige på grund af Trumps politiske udmeldinger, forudser Statoil i ny rapport.

I sidste uge kom det frem, at USA’s præsident, Donald Trump, vil trække sit land ud af Parisaftalen fra COP21-topmødet i den franske hovedstad i efteråret 2015, hvilket medførte en række overvejende negative reaktioner fra statsledere og observatører verden over, primært rettet mod den potentielt undergravende effekt det kan have for klodens klima.

Læs også: Trump, Obama og den arktiske olie

Nu peger en rapport fra den norske oliegigant Statoil så på, at Trumps generelt hårde kurs mod internationalt samarbejde kan få flere negative konsekvenser for klimaet og den globale opvarmning, skriver Dagens Næringsliv.

Ved at trække USA ud af multilaterale aftaler som Pariskonventionen, tværatlantiske handelsaftaler og lignende, og fokusere mere internt, så kommer Trump til at skabe øget rivalisering mellem stormagterne. Det vil ifølge Statoils beregninger føre til et 30 procent højere olieforbrug i fremtiden, hvilket selvsagt vil medføre et øget CO₂-udslip globalt.

Nationalisme, protektionisme, modstand mod OECD
I den syvende udgave af sin Energy Perspectives-analyse, opererer Statoil således med tre perspektiver for fremtiden, der i dette tilfælde strækker sig helt til 2050. Det, der med Trumps tiltræden i Det Hvide Hus, er mest sandsynligt, er nu Rivalry-scenariet, mens det såkaldte Renewal-scenarie, som forudsætter at verden holder sig til FN’s mål om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt to grader, er stadig mindre sandsynligt.

”Der er vældig meget i hans måde at snakke på, som passer med rivaliseringsscenarioet. Det er nationalisme, protektionisme, han har signaleret at han ikke engang vil skriver under på OECD’s principper om frihandel. Det peger meget i retning af den situation, vi diskuterer i rivaliseringsscenariet”, siger Statoils cheføkonom, Eirik Wærness, til Dagens Næringsliv.

Med det in mente, peger han alligevel på, at Trumps politiske signaler ikke betyder alt. Som også omtalt her på CSR.dk, så er der stærke kræfter internt i USA, der trækker i den modsatte retning, ligesom landet oplever stærke CO2-reduktioner, fordi markedet har erstattet kul med skifergas.

Ikke sikkert at kulforbrug bliver reduceret
Ikke desto mindre er der grund til at være bekymret på globalt niveau. Statoils analyse går således ud fra, at kulforbruget bliver reduceret, fordi det er det mest CO₂-intensive fossile brændstof. Eirik Wærness medgiver imidlertid at det ikke er sikkert, at det sker, selvom det går den rigtige vej i fx Europa. Kina har for eksempel massive kulressourcer, men mindre gas og olie.

”Det er en af grundene til, at fornybarscenariet ikke er særlig sandsynligt. Hvis ikke vi stopper forbruget af kul, bliver det meget værre”, siger han.

Læs også: Eksperter: Flere virksomheder vil trodse Trump i overgangen til kulstoffattig energi

Blandt de andre forudsætninger for Renewal-scenariet, som Statoil selv kalder ”ambitiøst og meget udfordrende”, er at halvdelen af bilparken elektrisk i 2030, og antallet solgte biler i 2050 er lavere end i dag på grund af rationel urbanisering.

Endelig skal verden som helhed blive 60 procent mere energieffektiv end tilfældet er i dag; en udfordring man ifølge Eirik Wærness, bestemt ikke skal undervurdere. Selv i fornybarscenariet skal verden stadig levere næsten lige så meget olie og gas de næste godt 30 år, som i de seneste 35.

-AK