Stigende opbakning til offensiv klimapolitik

Knap 9 ud af 10 danskere betragter de globale klimaforandringer som et alvorligt problem, og andelen der er bekymrede for, at klimaforandringerne vil være til skade for dem selv i deres levetid er steget fra 30 procent i 2015 til 41 procent i år. Og over en bred kam er opbakningen til den grønne omstilling steget, ligesom flere ønsker at deres parti gør mere for klimaet.

Læs også: Divestmentbølgen når nye højder

Det er nogle af hovedbudskaberne i 2016-udgaven af den grønne tænketank Concitos Klimabarometer, der netop er udkommet. Rapporten, der måler og analyserer udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen, er blevet udgivet årligt siden 2010. Årets måling er foretaget af Analyse Danmark blandt 1048 repræsentativt udvalgte danskere.

”2016 ser ud til at blive det varmeste år nogensinde målt på kloden, og selv om få danskere i dag oplever at klimaforandringerne påvirker dem direkte, er bekymringen over de skadelige virkninger stigende. Både i forhold til mulige lokale konsekvenser som mere ekstremt vejr og stigende vandstand samt globale risici som øget fattigdom, øget hungersnød og flere klimaflygtninge. Heldigvis afspejler bekymringen sig også i et stærkere ønske om politisk handling samt større vilje til at gøre noget selv”, siger sekretariatsleder i Concito, Michael Minter, i en pressemeddelelse.

Analysen viser således, at andelen af danskere, som er helt eller delvist enige i, at en grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden, er steget fra 60 procent i 2015 til 67 procent i år. Samtidig er andelen af vælgere, der vil have deres parti til at gøre mere for klimaet steget fra 49 procent sidste år til 55 procent i 2016. Det er primært i rød blok, klimahandlekraft bliver vægtet højt, men der er også fremskridt blandt de blå, bl.a. hos De Konservative.

”Et stadig større flertal af danskerne bakker fuldt op om den grønne omstilling, og flere vil se mere klimahandling fra deres parti, også blandt vælgerne i blå blok. Det kan tolkes som et klart ja tak fra befolkningen til mere grøn optimisme og nye konkrete klimatiltag”, vurderer Michael Minter.

Enorme danske muligheder i energi
Netop grøn optimisme er også den term, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for nylig har taget til sig. Under sloganet ’grøn realisme’ har han ellers, sammen med resten af Venstre-regeringen, bl.a. skåret markant i den grønne forskning, hævet afgifterne på elbiler og droppet den tidligere regerings klimamål for 2020.

I et interview med Information forklarer han imidlertid, at der i hans øjne er sket et skifte over det sidste halvlandet år, med Parisaftalen fra COP21 som en væsentlig katalysator, der har fået tingene til at ’begynde af rykke’.

”Når man ser ud i den store verden, er der faktisk rigtig god grund til optimisme. Det er en optimisme på vegne af hele verden, ja, men det gør også mig personligt optimistisk. Det giver nogle enorme erhvervsmuligheder for Danmark”, siger han.

Læs også: COP22 er slut – udviklingen fra Paris fortsætter

Ministeren hæfter sig især ved, at det Internationale Energiagentur har beregnet, at der frem mod 2030 skal investeres 13.500 mia. dollar (godt 94.000 mia. kr.) på verdensplan, hvis målsætningerne i klimaaftalen fra Paris skal være opnåelige. De midler skal bruges på grøn teknologi, som forretningen Danmark har en del af på hylderne.

”Energi er – og det er også det, der gør mig til grøn optimist – big business for Danmark”, siger Lars Christian Lilleholt.

-AK