Store industrivirksomheder trodser økonomisk krise og corona: 2 ud af 3 fortsætter bæredygtig omstilling – og det kan der være god forretning i

Trods svære økonomiske vilkår i de store industrivirksomheder i Danmark holder to ud af tre fast i den bæredygtige omstilling, viser en ny undersøgelse fra Rambøll. Det er både det rigtige valg for klimaet og for virksomhedens bundlinje, da bæredygtig omstilling kan give en stor øget indtjening på flere milliarder kroner, ifølge administrerende direktør i Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen.

Trods økonomisk krise og coronakrise er der stadig fuld fart på at gøre produktionen, energiforbruget og affaldssorteringen mere bæredygtig i de største danske industrivirksomheder. To ud af tre virksomheder (68 procent) har fortsat aktiviteterne, og hver femte har udrullet helt nye tiltag. Samtidig er kundernes efterspørgsel også steget under coronakrisen: Hver femte virksomhed oplevede en stigende efterspørgsel efter grønne produkter under coronakrisen. Derfor kan det økonomisk set også have været fornuftigt at holde fast i de grønne ambitioner.

Det viser dette års Bæredygtighed i praksis - en stor undersøgelse af de største industrivirksomheders muligheder og udfordringer med bæredygtighed, som Rambøll står bag

At den bæredygtige indsats er fortsat under corona, er både til gavn for klimaet og for økonomien, ifølge Rambøll Danmarks administrerende direktør, Ib Enevoldsen:

”Mange topchefer i industrien stod med et svært valg, da indtjeningen i starten af coronakrisen pludselig røg i bund. Men størstedelen valgte ikke at skære i de grønne tiltag. Det kan både skyldes, at virksomhederne ønsker at gøre noget godt for klimaet, men også at bæredygtighed er ved at blive rentabelt og en central del af forretningsstrategien. Undersøgelsen viser nemlig, at 58 % af virksomhederne har tænkt bæredygtighed ind i deres forretningsstrategi,” siger Ib Enevoldsen.

Cirkulær økonomi i fokus
Det er særligt på områderne energisystemer (77%), affald (73%) og produktion (72%), at virksomhederne har valgt at fokusere deres grønne omstilling.

”En fællesnævner for mange af indsatserne er at de hører ind under begrebet cirkulær økonomi, altså genanvendelse af materialer som fx papir og plastik til emballagen, og det er er et område, hvor vi for tiden oplever en stor stigning i henvendelserne fra virksomheder, som søger rådgivning,” siger Ib Enevoldsen.

Selvom virksomhederne har valgt at fortsætte deres grønne indsatser, er det stadig ikke alle, som har valgt at støtte op om arbejdet med at reducere CO2-udslippet frem mod 2030. Hver tredje virksomhed har ikke et reduktionsmål.

Windowmaster holdt fast i bæredygtighed under krisen
En af de industrivirksomheder, som har valgt fortsat at tænke grøn omstilling under coronakrisen, er Windowmaster, som hjælper byggeindustrien med at opfylde deres bæredygtighedsmål gennem naturlig ventilation og facadeautomation:

”Vi har valgt at holde fast i den grønne omstilling under krisen. Det er alt fra reducering af vores plastforbrug, brug af mere grøn energi, affaldssortering og gøre vores bilflåde fossilfri. Derudover deltager vi aktivt i netværk, der arbejder med at fremme grønt byggeri og cirkularitet i byggebranchen, “siger Erik Boyter, CEO for WindowMaster og fortsætter:

”Det er helt naturligt for os at arbejde med bæredygtighed i produktudvikling – og på tværs af vores værdikæde, fordi vores produkt er en central del af den grønne omstilling. Her arbejder vi blandt andet med FNs Global Compact, der måler bæredygtige tiltag og vurder dem. I rapporten beskriver vi løbende, vores grønne tiltag, Det er vigtigt for os at være en del af Global Compact, fordi det er grundlaget for mange af vores nye ordrer, fx på et byggeri i Tyskland og Københavns Kommune, hvor vi har stået stærkere med en grøn certificering.”

Om undersøgelsen Bæredygtighed i Praksis
For første gang i Danmark tages pulsen på bæredygtighed i de store danske industrivirksomheder og deres muligheder og udfordringer ved indsatserne. Bæredygtighed i Praksis udkommer den 16. november 2020. Rambøll udgiver også undersøgelsen ’IT i Praksis’, i samarbejde med Dansk IT, som tager pulsen på digitalisering i det private og offentlige Danmark.

18.04.2024Rambøll A/S

Sponseret

Hektisk start for nyt CSRD-værktøj

24.01.2024Rambøll A/S

Sponseret

Endelig et CSRD-værktøj til SMV'erne

30.11.2023Rambøll A/S

Sponseret

Rambøll-ekspert fylder rundt

04.10.2023Rambøll A/S

Sponseret

Rambøll Management Consulting har branchens bedste brand

12.06.2023Rambøll A/S

Sponseret

ESG og social ansvarlighed: Sådan tager I de nødvendige skridt

12.06.2023Rambøll A/S

Sponseret

ESG-værktøjskassen: Dobbelt væsentlighed og CSRD