08.04.2016  |  Klima, miljø og energi

Store støtter til affaldsindsamlingen

Indhold fra partner Hvad er dette?

Affaldsindsamlingen vokser sig større og større for hvert år. Flere vil gerne hjælpe til, og Danmarks Naturfredningsforening får støtte fra nogle af de helt store spillere.

Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling slår flere rekorder i år. Fra på mandag den 11. april og fem dage frem vil over 123.000 skolebørn tage ud i den danske natur og samle affald, der ligger og forurener vores miljø.

Søndag den 17. april er det så op til hele befolkningen at tage ud og redde naturen. Ved over 850 arrangementer fordelt over hele landet kan folk give en hånd med i indsamlingen. Der vil blive uddelt affaldssække alle steder, og derefter er det op til hver enkelt at hjælpe naturen, så godt man kan.

Og hjælpen kommer fra alle sider. I år stiller Bilka sine varehuse til rådighed den 17. april.
- Vi ser det som en oplagt mulighed for at vise et socialt ansvar omkring håndteringen af affald. Samtidig håber vi, at det bliver en tilbagevendende begivenhed, så vi hvert eneste år kan gøre en aktiv indsats for miljøet, udtaler Morten Wagner, varehuschef i Bilka Odense og ansvarlig for Bilkas CSR-samarbejde.

Brug låget og smid mindre plast ud
I år har Affaldsindsamlingen fokus på hvordan plast påvirker både dyr og planter og på at undgå, at vi slipper mere plast ud end nødvendigt.

Mejerikoncernen Arla gør med sin kampagne ”Brug Låget” befolkningen opmærksom på, at man skal huske at returnere skruelåg fra deres mælke- og yoghurtkartoner. Efterfølgende donerer Arla et beløb til velgørenhed.
Allerede nu kan du tage hen i din lokale Bilka og aflevere dine skruelåg i en stor mælkekarton, der er placeret til formålet. Samtidigt deltager du også i en konkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier. Indtil nu er der blevet indsamlet over 12 millioner skruelåg, og der er blevet doneret over en halv million kroner til velgørenhed.
- Efter vi har udvidet låg-indsamlingen sammen med Bilka og Danmarks Naturfredningsforening, har endnu flere forbrugere, institutioner og skolebørn fået mulighed for at samle låg ind. Dermed er der skabt en generel større opmærksomhed om behovet for recirkulering og genanvendelse, ikke bare af mælkelåg, men også af andre emballagetyper, siger Søren Bang Rasmussen, der er Project Manager, Arla.
- Vores mål er, at al vores emballage skal kunne genanvendes i 2020.

1 krone for hver kilo affald
Det er altså søndag den 17. april, du kan tage ned i din lokale Bilka og tage ud for at samle affald.
Arrangementerne begynder kl. 10, hvor der vil blive serveret kaffe og morgenbrød til alle deltagere. Efterfølgende tager alle ud og samler affald i naturen, og klokken 13 vil alt blive samlet sammen.
Samtidigt har Bilka lovet, at de for hvert kilo fundet affald, vil donere én krone til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde.

Vil I også støtte?
Vil I og jeres virksomhed også være med til at indsamle affald i naturen i den kommende uge, eller ønsker I at bakke op om Affaldsindsamlingen på anden vis, så kontakt Lone Gudiksen Møller, Danmarks Naturfredningsforening, Markedschef/erhverv, tlf.: 3119 3262, mail: lgm@dn.dk
 

Du kan få et overblik over alle søndagsarrangementer i hele landet her

Læs mere om samarbejdet mellem Danmarks Naturfredningsforening, Bilka og Arla her.

Mere fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening

www.dn.dk

  • dn@dn.dk
  • 39 17 40 00
  • Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation. Vores mål er at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et sundt og rent miljø.Vi er en demokratisk medlemsorganisation med 130.000 støttemedlemmer, 1.500 frivillige og 60 ansatte. Foreningen er uafhængig og privat, og modtager ikke økonomisk støtte fra det o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere