Succesfuldt dialogmøde om rapportering af klimarelaterede risici og muligheder

Spørgelysten var stor, da Revisorernes Hus endnu en gang var ramme for FSR – danske revisorers CSR-udvalgs dialogmøder. Emnet for tirsdagens møde var Task Force on Climate-related Financial Disclosures’ (TCFD).

TCFD’s anbefalinger har fået voksende fokus siden offentliggørelsen i 2017, og både danske virksomheder og investorer har i høj grad styrket arbejdet med anbefalingerne i løbet af det seneste år. Anbefalingerne har til hensigt at øge virksomheders forståelse for, hvordan klimarelaterede risici og muligheder kan påvirke deres forretning, samt at styrke kommunikationen af dette til investorer og andre eksterne interessenter.

Hvad er klimarelaterede risici?

Formand for CSR-udvalget, Birgitte Mogensen bød velkommen til mødet, og gav derefter ordet til dagens mødeleder, Carina Ohm fra EY. Carina gav deltagerne en god introduktion til hvad klimarelaterede risici og muligheder er og hvordan virksomheder kan arbejde med at tænke dem ind i virksomhedsledelse, strategi, risikostyring og data/målsætninger.

Når virksomheder arbejder med TCFD er det nyttigt at dele klimarisici op i fysiske risici og risici forbundet med overgange (eller mangel på overgang) til en lavemissionsøkonomi – også benævnt overgangsrisici. En fysisk risiko kan være akut eller kronisk, eksempelvis en akut opstået oversvømmelse eller en kronisk mangel på rent vand. Overgangsrisici kan for eksempel være forbundet med udvikling af ny teknologi, ændrede markedsforhold, øget regulering såsom for eksempel CO2-beskatning, eller hvordan klimaforandringer kan påvirke virksomheders omdømme.

TCFD er ved at vinde frem som rapporteringsramme. Det er det fordi investorer i høj grad efterspørger det og at det i højere grad bliver indarbejdet i internationale anbefalinger (fx fra EU) og måske fremadrettet vil blive indarbejdet i lovgivning, og fordi andre initiativer har taget anbefalingerne til sig – eksempelvis CDP og PRI.

ATP – helt sin egen størrelse

ATP er i sandhed en spiller med sin helt egen størrelse blandt de danske institutionelle investorer. ATP har mange forpligtelser, men vigtigst af alt er den at skabe afkast, så danskerne har råd til at på pension. Det skal man ikke glemme, selvom snakken falder på bæredygtighed. Det gjorde Johan Mellerup, senioranalytiker i ATP’s afdeling for ESG, klart. Han kunne dog også indvie deltagerne i, at ESG er et voksende hensyn man tager i ATP, og fortælle hvordan ATP’s fire overordnede principper for arbejdet med ESG passer med TCFD.

1. ESG som investment belief à ATP er overbevist om, at klimaforandringer har en betydning for virksomheders fremtidige værdiskabelse, og dermed også det risiko-justerede afkast.
2. Effektiv integration af ESG sker gennem stærke processer skræddersyet til konkrete investeringsprocesser à derfor arbejder ATP på, at arbejdet med klimarisici tilpasses de enkelte konkrete investeringsprocesser.
3. Reel ESG-integration kræver opbygning og udvikling af investeringsorganisationens ESG-kompetencer à derfor foretrækker ATP at bygge intern viden op om klimaforandringers betydning for investeringsforretningen.
4. Præference for aktivt kapitalejerskab à og klima er en central del af ATP’s aktive ejerskab på tværs af aktivklasser.

ATP har endnu ikke solide data der viser, at rapportering om klimarisici og -muligheder giver et øget afkast. Johan Mellerup kunne dog forklare, at ATP vælger at investere i virksomheder der arbejder seriøst med klimarisici og -muligheder, da det, højst sandsynligt, vil være de selv samme virksomheder der fortsat eksisterer om 10-20 år. Og de vil gerne investere i virksomheder der tager alle sine risici og muligheder i betragtning.

Syv guldkorn fra Ørsted – skatten kan du finde i rapporteringen for 2019

Over det seneste årti har Ørsted været på en rejse for at blive en mere grøn virksomhed. Ørsteds vision er at skabe en verden der udelukkende kører på grøn energi. Senior Sustainability Advisor, Christine Sobieski fra Ørsted kunne på dialogmødet give et indblik i, hvordan de arbejder med TCFD og scenarieanalyser.

Arbejdet påbegyndtes tilbage i starten af 2018, hvor de kortlagde hvor stor forskel der var på den klimarapportering, de allerede udførte, og den de ville skulle udarbejde for at kunne leve op til TCFD-anbefalingerne. En såkaldt gap-analyse. Det viste sig, at de allerede var rigtig langt med at leve op til TCFD-anbefalingerne.

Næste skridt på vejen var at udarbejde scenarieanalyser. Her arbejdede de med et lavemissions-scenarie, hvor verdenssamfundet formår at imødekomme de globale klimamålsætninger og temperaturstigningen ikke er mere end 1,5-2 grader Celsius i 2100, og med et højemissions-scenarie der indebærer, at de enkelte lande ikke formår at tage de nødvendige klimatiltag og temperaturen derfor vil stige med 3-4 grader Celsius. Christine gav et grundigt indblik i processen for arbejdet med inkorporering af TCFD i Ørsted, og ikke mindst gav hun syv guldkorn, som forhåbentligt kan virke som inspiration for andre.

1. Brug scenarieanalyser til at udfordre intern tænkning i organisationen og forbedre ekstern rapportering.
2. Realistisk og relevant afgrænsning af analysen er centralt.
3. Saml eksperterne fra virksomheden og skab en kvalitativ forståelse og overblik over dine klimarelaterede risici (og muligheder).
4. Kvantitative analyser behøver ikke at være det første du gør – måske er de end ikke nødvendige afhængigt af resultaterne af dine første undersøgelser.
5. Acceptér, at eksisterende videnskabelig forskning om klimaforandringer ikke altid peger i samme retning, og gør dit bedste for at arbejde konstruktivt med den bedst tilgængelige videnskab.
6. Vent ikke på perfektion. Kom i gang. Handling er bedre end passivitet.
7. Undersøg, om der er nogen måde, hvorpå I som organisation kan påvirke andre til at handle på klimaforandringer.

Resultatet af det arbejde, hun og hendes kolleger udfører, opfordrede Christine deltagerne til at finde i Ørsteds årsrapport for 2019.

Tak til alle der deltog og specielt til oplægsholderne for at tage sig tid til at dele deres viden. Næste dialogmøde afholdes den 26. november med fokus på rapportering om god forretningsetik.

Om årets dialogmøder

FSR - danske revisorer sætter i 2019 fokus på danske og internationale trends og udviklinger, der kan understøtte tilliden til virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Læs mere her.