Syntetiske tekstilfibre er den tredjestørste kilde til plastaffald

De syntetiske fibre som eksempelvis polyester og nylon, der er baseret på fossile ressourcer som olie og naturgas, er overalt i vores hverdag. Siden 1940 er det globale forbrug af syntetiske fibre steget fra et par tusind ton til mere end 60 millioner ton i 2018 – og det fortsætter med at stige. Siden slutningen af 1990'erne har polyester overgået bomuld som den fibertype, der oftest anvendes i tekstiler og i dag er omtrent 60% af vores tøj og 70% af vores husholdningstekstiler produceret af syntetiske fibre.

Hvilke fibre er mest miljøvenlige?

I briefingen dykker man bl.a. ned i diskussionen om, hvilke fibre, der er mest miljøvenlig, men det bliver hurtigt også klart, at alle fibertyper har både fordele og ulemper alt afhængig af, hvilke impact-kategorier, man fokuserer på. De syntetiske fibre påvirker miljøet gennem hele livscyklus, men på en anden måde end de bio-baserede fibre. Produktion, forbrug og affaldshåndtering af de syntetiske tekstiler genererer massive mængder drivhusgasser, tærer på vores ikke-fornybare ressourcer og kan medføre udledning af mikroplast, mens de væsentligste udfordringer i forhold til de bio-baserede fibre især opstår i relation til dyrkningsprocesser, herunder belastning af landbrugsarealer, udledning af pesticider og gødningsstoffer.

Væsentlig del af plastaffaldet

På globalt plan vurderes det, at mindre end 1% af tekstilerne genanvendes til fibre, der skal anvendes i nye tekstilprodukter og her er der primært tale om tekstiler med et højt indhold af bomuld. Genanvendelse af syntetiske fibre ses endnu ikke i stor-skala. I stedet ender de fleste mængder til forbrænding eller deponi. Det estimeres at der i 2015 blev genereret omkring 42 millioner ton syntetisk tekstilaffald, hvilket svarer til 13% af al plastaffald. Det betyder, at de syntetiske tekstiler er den tredjestørste kilde til plastaffald.

Mod en mere cirkulær tekstiløkonomi

I briefingen fokuserer man ikke blot på udfordringer, men diskuterer også, hvilke løsninger der skal til for, at man kan komme de massive miljøpåvirkninger til livs gennem hele livscyklus. Ifølge briefingen skal der således især sættes ind ved hjælp af:

- Bæredygtige fibervalg: Som nævnt kan man ikke tale om, at én fibertype er mere bæredygtig end en anden. I stedet for at udelukke enkelte fibertyper bør man derfor fokusere på, at de valgte fibre matcher den anvendelse, som tekstilproduktet skal gennemleve.

- Kontrol over udledningerne af mikroplast: Her påpeger man, at der allerede er et stort stykke arbejde i gang i forhold til både at opbygge viden, men også i forhold til at teste konkrete løsninger af. Samtidig påpeger man, at det er et væsentligt opmærksomhedspunkt fra den europæiske plaststrategi.

- Øget separat indsamling, genbrug og genanvendelse: med henvisning til indsamlingskravet fra EU påpeges det, at der stadig er væsentlige barrierer – både tekniske og økonomiske – i forhold til genanvendelse af de syntetiske fibre, hvorfor der også opfordres til at sætte ind i forhold til at få udviklet og testet konkrete løsninger, så medlemsstaterne kan være klar til 2025.

Læs mere

Du kan læse hele briefingen ”Plastic in textiles: towards a circular economy for synthetic textiles in Europe” her samt en længere og mere dybdegående rapport ”Plastic in textiles: potentials for circularity and reduced environmental and climate impacts” her.