26.07.2021 | Medarbejder
Ukrainske landbrugsarbejdere bliver tvunget til at betale løn tilbage
Ukrainere får praktikpladser i det danske landbrug. Når praktikken slutter håber de på at kunne blive, men det bliver en mere og mere udbredt praksis, at landmændene kræver, at lønnen, der nu er langt større end en praktikløn, bliver delvist tilbagebetalt – ellers mister den udenlandske arbejder sin stilling.
4.000 kroner. Så meget har den ukrainske fodermester Denys skulle tilbagebetale hver måned til sin danske arbejdsgiver. Arkivfoto
4.000 kroner. Så meget har den ukrainske fodermester Denys skulle tilbagebetale hver måned til sin danske arbejdsgiver.
Det beretter Fagbladet 3F, som sammen med Denys har lavet hemmelige optagelser af den sønderjyske landmand Morten Clausen, der kræver lønnen tilbagebetalt.
Læs også: Migrationsaftale mellem Spanien og Marokko er grobund for udnyttelse
Igennem en årrække har han betalt over 100.000 kroner til den danske landmand for at beholde sin plads.
Værn mod underbetaling
Denys og hans ukrainske kollegaer, som der er 3.000 af i Danmark, er kommet til landet gennem fodermester-ordningen, der blev skabt for at imødekomme landbrugets efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft.
I ordningen finder man årsagen til, at danske landmænd kræver lønnen tilbagebetalt af blandt andet ukrainske landbrugsarbejdere. Der blev nemlig indbygget et værn mod underbetaling, som betyder, at udenlandske fodermestre skal betales 26-27.000 kroner om måneden tilsvarende en dansk fodermester.
Læs også: Advokater rykker på løn under barsel til mænd
Det betyder, at landmændene skal udbetale de 26.000 kroner til deres fodermestre og derefter kræve lønnen tilbagebetalt kontant, hvis de skal gå under statens radar – hvilket de er lykkes med indtil videre.
Den ansvarlige myndighed, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri, svarer Fagbladet 3F, at styrelsen ikke har registreret nogen sager om tilbagebetaling, da de blev spurgt tilbage i efteråret 2020.
Arbejde og anbefaling
I LandboSyd, der er landbrugsforeningen i Sønderjylland, er tilbagebetaling af løn ikke en ukendt praksis.
”Jeg har kendskab til flere landmænd, der har oplevet, at udenlandske praktikanter – for at kunne fortsætte på arbejdspladsen efter praktikperiodens udløb – selv tilbyder at tilbagebetale dele af lønnen, fordi forskellen fra en praktikantløn til en fodermesterløn er meget stor og ofte en hindring for, at de kan fortsætte”, udtaler formand Henrik Jessen ifølge Fagbladet 3F, og tilføjer:
”Men selvom begge parter kan være indforstået med sådan en aftale, så er det altså klart ulovligt”.
Læs også: Konsulentbranchen har svært ved at tiltrække og fastholde kvinderne
Det er dog ikke kun på opfordring af de udenlandske arbejdere selv, at landmændene får kontant betaling, mener Denys. Da han bad om, at få mulighed for at beholde sin fulde løn, modtog han et klart budskab fra Morten Clausen: Betal tilbage eller bliv fyret – et budskab som flere end blot Denys møder, ifølge Fagbladet 3F.
Samtidig mener Denys ikke, at det er en reel mulighed at gå til politiet, da han såvel som andre har brug for en god anbefaling fra deres danske arbejdsgiver for at kunne få fremtidige jobs, hvilket efterlader de udenlandske landbrugsarbejdere i en prekær situation.
- KCP
Supply chain

Knaphed på sand, sten og grus: Københavns betonaffald skal sikre råstoffer til fremtidens byggeri
Et nyt samarbejde mellem betonproducenten Unicon og Norrecco, der behandler byggeaffald med henblik på genanvendelse, vil modvirke mangel på råstoffer ved at udnytte større dele af overskuds- og nedrivningsbeton i hovedstadsregionen.
Medarbejder

Jo yngre vi er, jo mere åbne er vi om vores løn
Mere end halvdelen af danskerne taler om deres løn med kollegerne. Særligt de yngre generationer på arbejdsmarkedet er åbne om deres løn. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
Klima, miljø og energi

Dansk FN-chef: Vi kan ikke genanvende os ud af klimakrisen
Inger Andersen, generaldirektør for FN's miljøprogram, advarer mod en stigende produktion af plastik.
Strategi & ledelse

Globalt værktøj skal hjælpe virksomheder med at opgøre deres aftryk på biodiversiteten
Taskforce on Naturerelated Financial Disclosures (TNFD) har netop lanceret et nyt rapporteringsværktøj, som virksomheder kan bruge til at opgøre deres aftryk på og afhængighed af naturen. Finans Danmark og UN Global Compact Network Denmark har stået i spidsen for en Nordisk konsultationsgruppe, som har bidraget til at udbrede kendskabet til det nye værktøj.
Samfund
Hårde tider for verdensmålene
FN-systemet presser nu på for at finde flere penge til indsatsen. De nordiske virksomheder mener selv, de halter bagud på handling.
Samfund

Rapport: Uinteresserede ministre er grund til manglende verdensmålsvurderinger i lovforslag
Næsten ingen lovforslag får påpeget negative konsekvenser for verdensmålene. Grunden findes hos uinteresserede politikere og embedsmænd.