Undersøgelse: Ansatte med psykiske lidelser føler sig svigtet på arbejdet

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Antallet af psykiske arbejdsskader er steget voldsomt, og de tilfælde håndteres tilsynesladende mindre godt end fysiske arbejdskader.

Danskere med stress eller andre psykiske lidelser føler sig i højere grad ladt i stikken på arbejdspladsen end deres kolleger med allergi eller ondt i ryggen. Sådan lyder vurderingen fra et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet. 

Ud af undersøgelsens deltagere har 68,8 procent af dem med psykisk sygdom svaret, at de føler sig dårligt behandlet på arbejdspladsen. Det er markant højere end procentsatserne for dem med ryglidelse (46,5 procent) og dem med hudlidelser (16,7 procent).

LÆS OGSÅ

Samfund

25.09.2023 | Af Lidl Danmark

Medarbejdere og kunder bakker op om udfasning af tobak i Lidl

Hvordan har kunderne reageret? Hvad siger medarbejderne? Lidl har spurgt både medarbejdere og kunder, og tilbagemeldingerne er positive.

Indhold fra partner

”Det tyder på, at der er en del arbejdspladser, hvor man ikke helt har fundet ud af, hvordan man skal håndtere psykiske sygdomme”, siger Yun Ladegaard, der står i spidsen for projektet, til dr.dk.

Undersøgelsen viser dog også, at hver fjerde med psykiske lidelser, der er anmeldt som arbejdsskader, føler sig godt behandlet af chefen eller arbejdsmiljørepræsentanten. 

Stor vækst i anmeldte psykiske skader

I 2017 blev over 23.175 danske medarbejdere så syge i forbindelse med deres arbejde, at de meldte det som en arbejdsskade.

Samtidig oplyser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme er steget med over 50 procent fra 2010 til 2016.

Det sidste kan nemt have med at gøre, at siden 2013 har Arbejdsmiljøloven omfattet både de fysiske som såvel de psykiske arbejdsmiljøer, hvorfor man ikke umiddelbart skulle tro, at der var forskel på, hvordan arbejdspladserne håndterer forskellige lidelser. Men der er stadig forskel, fortæller Yun Ladegaard til dr.dk:

”Vi er kommet et stykke vej i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Men vi skal arbejde mere systematisk med det psykosociale arbejdsmiljø. Det handler om at få vidensniveauet op hos ledere og tillidsvalgte”.

Læs også: Undersøgelse: Arbejdsgiveren skal ikke blande sig i de ansattes private forhold

Lettere at håndtere et brækket ben
Ifølge Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, har både arbejdsgivere og -tagere en fælles interesse i at sikre, at folk trives på arbejdspladsen.

Problemet ligget imidlertid i, at det kan være vanskeligt at håndtere de psykiske lidelser frem for et brækket ben.

”Folk kommer jo ind på arbejdspladsen med hele deres levede liv. Og der kan være forhold, som slet ikke har noget med arbejdet at gøre, der spiller ind. Det gør det sværere og mere komplekst end fysiske lidelser, som man lettere kan håndtere”, siger hun.

Derfor ser man hos Dansk Arbejdsgiverforening også frem til, at regeringens ekspertudvalg i midten af 2018 vil komme med anbefalinger om arbejdsmiljø, der også tæller arbejdsmarkedets parter.

”Vi mangler stadig et datagrundlag, som skal bidrage til, at man bedre kan identificere forskellene. Men det er noget af det, vi venter på, så vi kan blive klogere”, siger hun.

Læs også: De mange ting medarbejderinvolvering kan

Nyt ændringsforslag sender chefen uden for døren
For nylig indsendte regeringen, med opbakning fra Folketinget, et ændringsforslag til arbejdsmiljøloven i høring – en lovændring, der ved kontrolbesøg på arbejdspladserne skal give Arbejdstilsynet ret til at tale med de ansatte om det psykiske arbejdsmiljø uden chefens tilstedeværelse:

”Det er mit håb, at de nye redskaber, som Arbejdstilsynet får, kan være med til at forebygge nogle af de problemer med det psykiske arbejdsmiljø, som vi ser på landets arbejdspladser”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der har fremsat forslaget, til dr.dk.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man bekymret på ændringsforslaget:

”Mange virksomheder har en oplevelse af, at gruppesamtaler kan få et konfliktniveau til at stige frem for at falde. Eller simpelthen skabe problemer, der ikke var der på forhånd. Og derfor skal arbejdsgiverne som hovedregel være en del af dialogen om arbejdsmiljøproblemer”, siger Pernille Knudsen til dr.dk.

Læs også: Progressive chefer skal få kvinder ind i direktionslokalerne

Det er imidlertid en bekymring, der undrer professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet. I stedet stiller han spørgsmålstegn ved, at arbejdsgiverne i Danmark er afvisende over at lade myndighederne håndtere det psykiske arbejdsområde:

”I Sverige og Norge er man langt mere vidtgående. Og her ser man ikke de samme samarbejdsproblemer omkring det psykiske arbejdsmiljø. Det ville være lettere at få fremdrift på området, hvis arbejdsgiverorganisationerne gik mere positivt ind i et samarbejde”, siger han til dr.dk.

- EL