Verdens mest bæredygtige virksomhed er - igen - fra Danmark

Coporate Knights’ årlige opgørelse har netop udråbt Vestas som verdens mest bæredygtige selskab i verden. Og bæredygtige selskaber præsterer bedre, konstaterer listens bagmænd.

i 2021 lå Vestas på en 21. plads i Corporate Knights opgørelse. I år udråbes de som verdens mest bæredygtige selskab. Foto: Corporate Knights.

20.01.2022

CSR.dk

Hvert år leder analysehuset Corporate Knights efter verdens 100 mest bæredygtige selskaber.

Processen går fra at have næsten 7.000 virksomheder med over en milliard dollar i omsætning som potentielle vindere, til at udnævne én virksomhed som verdens mest bæredygtige virksomhed. Og I år er det vindmølleproducenten Vestas, der løber med den endelige sejr. Et flot løb hvor virksomheden på et år er gået fra en placing som nummer 21 til at stå øverst på skamlen. 

Læs også: Vestas lancerer strategisk venture-investeringsprogram for at fremskynde udviklingen af bæredygtige energiløsninger

Det er godt gået af Vestas. Men der er med danske øjne mere at komme efter på årets liste.

Dansker-dominans
Det vildeste ved årets liste er nemlig, at ud af de 100 virksomheder er fem danske, hvilket er en klar overrepræsentation ift. Danmarks størrelse. Bare på top ti er der tre danske virksomheder og selv i top tre finder man to virksomheder fra Danmark.

Således er Chr. Hansen nummer to på listen, Ørsted indtager 7.-pladsen, mens Novozymes og Coloplast er henholdsvej nr 35 og 83.

Ser man tilbage på de sidste 10 års lister er danske virksomheder virkelig langt fremme. I 2020 blev Ørsted kåret som nr 1, året før da var det Chr. Hansen og tilbage i 2012 vandt Novo Nordisk titlen.

"Det her er flot og langt fra ligegyldigt! De flotte bæredygtighedsplaceringer sætter en tyk streg under de danske selskabers fokuserede bæredygtighedsindsats. Selvom det er umuligt at måle resultatet direkte forretningsmæssigt i form af nye aktionærer eller nye kunder, så er tendensen klar, siger Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen til Euroinvestor om den samlede danske placering.

”Vi bevæger os hastigt mod en fremtid hvor bæredygtighedsaktører som Vestas vil skabe betydeligt mere profitable afkast sammenlignet med deres konkurrenter. Det vil danne et stærkt fundament for at opnå en CO2-neutral økonomi, der stemmer overens med de globale klimamål”, lyder det fra Corporate Knights’ CEO, Toby Heaps, i forbindelse med kåringen.

Bæredygtige virksomheder er foran på flere fronter
Corporate Knights analyserer ikke blot de enkelte virksomheder, men benchmarker også den samlede Top 100-gruppe op mod et anerkendt globalt aktieindeks. Ud af den analyse kan man se, at Top 100 præsterer bedre eller prioriterer anderledes end gennemsnitsvirksomheden:

  • Top 100 har 47 procent af deres indtægter fra produkter og services baseret på "rene teknologier" (clean technologies) mod 30 procent af kontrolgruppen
  • Top 100 kanaliserer 48 procent af deres investeringer, forskning og udvikling og opkøb i retning af clean technology, modsat 34 procent i kontrolgruppen
  • Top 100's markedsværdi er siden foråret 2020 steget 22% mere end kontrolgruppen
  • Top 100 producerer mere end fire gange så meget pr udledt CO2 og otte gange mere pr enhed energi brugt end kontrolgruppen
  • Top 100 knytter ledelsens aflønning til bæredygtighedsmål i 87 procent af virksomhederne mod kun 34 procent hos kontrolgruppen.
  • Ud af de 100 virksomheder har 65 virksomheder meldt sig under fanerne hos Science Based Target intiative

Virksomhederne har også bedre vilkår for deres medarbejdere i forbindelse med sygdom og forholdstallet mellem den øverste chefs løn og gennemsnitslønnen i virksomheden er lavere. På områderne diversitet og skat er der dog ikke rigtig nogen forskel at spore.

Hvad Vestas stadig kæmper med
Analysehusets opgørelse baserer sig på evaluering af 23 forskellige parametre, der alle relaterer sig til en virksomheds bæredygtighedsarbejde. 

I Vestas tilfælde roser Corporate Knights bl.a. vindmølleproducentens bæredygtighedsstrategi fra 2020. I den indgår bl.a. et mål om CO2-neutralitet for egne aktiviteter i 2030 (scope 1 og 2), et relativt reduktionsmål for selskabets værdikæde (scope 3) og en målsætning om at producere fuldt genanvendelige vindmøller i 2040.

Vestas forklarer i en artikel i Børsen, at man dog langt fra er i mål med den. Bl.a. fordi 99 procent af selskabets CO2-aftryk stammer fra værdikæden. Så selvom kontorer og fabrikker drives på vedvarende energikilder og bilparken er ved at blive udskiftet, så er der stadig en bid vej igen. 

“Det er en ambitiøs strategi og forpligtelse. Jeg kan ikke sige, at vi præcist kender hvert enkelt skridt og hver detalje for, hvordan vi når CO2-neutralitet, men vi har en god forståelse for de fokusområder og udfordringer, vi har, og vi har også en del tillid til teknologiudvikling. Det skal også hjælpe os med at nå målene,” Lisa Ekstrand, bæredygtighedschef hos Vestas, til Børsen. 

Læs også: Bæredygtige investeringer er mere end vindmøller og solceller

“Nogle af nøgleudfordringerne er især i vores forsyningskæde,” siger hun også.

Det er især udledninger fra produktionen af stål, som er en hård nød at knække. Det gælder dog ikke bare for Vestas, faktisk indgår stålproduktion i den ene af de to sektorer, som er kategoriseret som svære at omstille: tung industri og tung transport. Derfor arbejder Vestas netop med deres stålleverandører for at skubbe på udviklingen og øge udbuddet af "grøn stål".

- EHS/HCL

Region Sjælland

Sponseret

Grønne hospitaler hvor starter ansvaret?

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

05.03.2026CSR.dk

Villum Fonden vinder Handlingsprisen for at bidrage til at flytte byggeriets grønne dagsorden fra vision til virkelighed

04.03.2026CSR.dk

“Hej CEO: Vores planet har brug for dig nu”

04.03.2026CSR.dk

ESG taber terræn lederes lønpakke: ”Et tegn på manglende seriøsitet”

03.03.2026CSR.dk

Unge og virksomheder samles om bæredygtighed

03.03.2026Valified

Sponseret

ESG uden retning koster tid og effekt – nu inviteres konsulenter til at arbejde mere datadrevet

02.03.2026CSR.dk

Nemlig vil halvere madspild og udfase turbokyllinger i ny ansvarlighedsoffensiv

27.02.2026CSR.dk

Kina sætter tempoet i grøn innovation: Dansk erhvervsliv kalder på europæisk selvransagelse

27.02.2026CSR.dk

Evaluering sår tvivl om nabokompensation til grønne energiprojekter

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Erhvervsakademi Aarhus
Webinar
Webinar: Hvilke kompetencer kræver robuste forsyningskæder?

Få indsigt i fremtidens kompetencebehov i supply chain management og hvordan du kan styrke din rolle og karriere.

Dato

06.03.2026

Tid

08:30

Sted

Online.

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 inspirationsseminar

ISO 9001 Inspirationsseminaret giver dig en grundlæggende forståelse for formål, baggrund og indhold for ISO 9001 standarden, som er en af de første og mest udbredte standarder og derfor betegnes som ”moderen af alle standarder”.

Dato

09.03.2026

Sted

Kgs Lyngby

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende Kvalitetsledelse

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til kvalitetsledelsessystemer og kravene i ISO 9001 standarden.

Dato

09.03.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.03.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2026 – sådan sikrer du en smidig overgang

ISO 14001:2015 er på vej til at blive revideret, og en ny version forventes udgivet i marts 2026. Dette kursus kombinerer en introduktion til de nye krav med en genopfriskning af centrale elementer i miljøledelse, så du får indsigt i, hvordan standarden bedst implementeres i praksis.

Dato

10.03.2026

Sted

Online

UN Global Compact Network Denmark
Event
Ring the Bell for Gender Equality

Fra ambition til handling: Hvor står danske virksomheder på ligestilling?

Dato

10.03.2026

Tid

08:10

Sted

Nikolaj Plads 6, Indre By 1067, København, Denmark