16.03.2017  |  Klima, miljø og energi

Case: Vi kan alle være med til at gøre en stor forskel

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det flyder desværre stadig med affald langs veje og i grøftekanter, ved kysterne, på gaden og i byernes grønne områder. Det er det affald, som Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling sætter fokus på sammen ved erhvervslivet.

Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling samler 200.000 børn og voksne i uge 13. Og flere virksomheder giver nu også en hjælpende hånd med at fjerne affaldet.

Bilka er med til at gøre en stor forskel 
Bilka er for andet år i træk samarbejdspartner på Affaldsindsamlingen. De afholder Danmarks største Affaldsstafet i samtlige 18 varehuse fra den 27. marts til den 2. april. Her inviterer Bilka bl.a. skoler og institutioner på rundvisning i deres lokale Bilka, så børnene kan opleve, hvordan Bilka håndterer deres affald. Og søndag den 2. april inviteres alle borgerne, spejdere, sportsklubber, politikere m.m. til at indsamle affald i deres lokale natur og aflevere det i de containere, som Bilka har sat op på alle deres p-pladser.

Mange bække små
Men mindre kan også gøre det. Danmarks Naturfredningsforening inviterer alle virksomheder til at lave deres egen affaldsindsamling sammen med personalet. Det er gratis at deltage, sætter ansvarlig på dagsordenen, det tager kun et par timer, det opbygger medarbejderloyalitet og det gør en stor forskel for miljøet.  

Mobilvirksomheden Call me er tyvstartet med deres afffaldsindsamling, og skriver til DN:

- Vi fejrer, at TAL ORDENTLIGT fylder 5 år med forskellige initiativer, hvor vi gør en faktisk positiv forskel i samfundet – og her er miljøet naturligvis også en vigtig del. I dag har vi derfor været 15 Call me medarbejdere på Havnestien, hvor vi samlede affald fra stier, skov og vand. Området blev valgt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, som også havde doneret affaldssække til formålet. 
Der blev gået til den og vi fik samlet 42,8 kg skrald, som genbrugspladsen blev glade for at få. 
Dåser, kondomer, havehynder, dørmåtte, industriaffald, glas, en masse småt plastik og flamingo. Og der var også smidt en dej ..... pizzadej! Tak for en dejlig dag i sol og blæst, hvor vi fik gjort en forskel for mennesker, hunde, svaner og naturligvis miljøet”

Lav jeres egen Affaldsindsamlingsdag i virksomheden  
Sådan gør I:

  • Lav et personalearrangement i uge 13, afsæt 2-3 timer.
  • Gå ind på tilmeldingssitet, klik her
  • Når I har tilmeldt jer, sender vi en gratis deltagerpakke svarende til antal deltagere med bl.a. vejledning og affaldssække, som I kan bruge på dagen.
  • Efter jeres indsamling kan I indrapportére det samlede antal kg. affald på DN’s hjemmeside, og jeres indsats vil tælle med i det samlede resultat.  
  • Sidste frist for tilmelding er den 24. marts 2017.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening.
Tid og sted: Uge 13 den 27. marts til den 2. april 2017. I bestemmer selv tidspunkt og sted.
Pris: Gratis
Tilmelding og info: , klik her  

Mere fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening

www.dn.dk

  • dn@dn.dk
  • 39 17 40 00
  • Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation. Vores mål er at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et sundt og rent miljø.Vi er en demokratisk medlemsorganisation med 130.000 støttemedlemmer, 1.500 frivillige og 60 ansatte. Foreningen er uafhængig og privat, og modtager ikke økonomisk støtte fra det o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere