Vil du skabe social værdi?- Læs Master i Social Entreprenørskab på RUC

Med en Master i Social Entreprenørskab kan du skabe social værdi for mennesker i din organisation, din virksomhed eller i en bredere social indsats - Studiestart til januar 21, der er stadig ledige pladser

”Det er efterhånden gået op for os alle sammen, at vi ikke har uendelige ressourcer, hverken i naturen eller socialt. Vi skal derfor passe på hinanden og sikre inklusion, integration og demokrati for alle grupper”, siger studieleder på Master i Social Entreprenørskab Katia Dupret.

Uddannelsens primære formål er at bidrage til et kompetenceløft for medarbejdere, ledere og selvstændige i alle sektorer af samfundet, der arbejder med social innovation. 
”Vi uddanner forandringsagenter, som vil forholde sig til sociale problemstillinger og være med til at forandre og forbedre vores medmenneskers livsvilkår og livskvalitet”, understreger Katia Dupret.

Streg under det sociale

Det særlige ved uddannelsen her er, at der sættes streg under det ’sociale’. Det betyder, at innovation og forandring altid sættes i et etisk, kritisk og læringsmæssigt perspektiv, og med en Master i Social Entreprenørskab bliver du klædt på til at skabe bæredygtige indsatser for konkrete mennesker i forskellige typer af organisationer og sektorer af samfundet.
”Alle moduler er bygget op, så der er en vekselvirkning mellem den forskningsbaserede teori og konkrete problemstillinger fra de studerendes egen virksomhed eller organisation og oplæg fra eksperter og gæster”, fortæller Katia Dupret.
En Master i Social Entreprenørskab giver de studerende værktøjer til at udvikle og kvalificere social innovation som en væsentlig faktor i udviklingen af det danske samfund.
Du får en teoretisk og praktisk viden, som sætter dig i stand til at nuancere og analysere sociale indsatser og deres rolle i en samfundsmæssig sammenhæng, og du vil få et skærpet blik for de forskellige politiske, økonomiske interesser, der ofte er involveret”, siger Katia Dupret og peger på, at uddannelsen især henvender sig til enkeltpersoner og organisationer, som arbejder med social innovation i forpligtende og ligeværdige partnerskaber.
”Uddannelsen henvender sig til et bredt spektrum af personer og organisationer, som har det til fælles, at de arbejder med at udvikle den sociale bæredygtighed. Ofte sker dette med deltagelse af aktører fra frivillige foreninger, NGOer, og i stigende grad også på tværs af private og offentlige organisationer”, siger Katia Dupret.

Udvikling og formidling

En Master i Social Entreprenørskab sigter mod udvikling og formidling af kompetencer, viden og redskaber til ledere og konsulenter, som arbejder med iværksætterideer, udviklingsprojekter og partnerskaber især inden for det sociale område samt professionelle, som sidder tæt på private og offentlige organisationers strategiske niveau vedrørende innovation med socialt sigte.
”Vi henvender os også til selvstændige, der arbejder med socialt iværksætteri, udviklingskonsulenter i kommuner og andre offentlige organisationer samt ledere og konsulenter i private virksomheder, som arbejder med at udvikle virksomhedernes sociale engagement og værdigrundlag”, fortæller Katia Dupret.
Udvikling af organisationer, der skaber social innovation, er ofte baseret på ildsjæles engagement, hvor kompetencer til ledelse, organisation, læring og udvikling ikke nødvendigvis svarer til de krav, der stilles i et kompetent og forpligtende samarbejde.

”Med en Master i Socialt Entreprenørskab tilbyder vi refleksion og redskaber til at skabe kompetencemæssig ligeværdighed i projekter med mange typer af forskellige aktører”, påpeger Katia Dupret.
En af de aktører, som har nydt godt af de styrkede kompetencer på Master i Social Entreprenørskab, er Lya Moestrup fra Frugtplukkerne og Bymost på Amager. Her driver hun et socialøkonomisk æblemosteri, hvor udsatte unge og voksne arbejder sammen med både lønnede og frivillige om at producere most fra æbler, som lokale donerer til Frugtplukkerne.

Hun arbejdede egentlig som projektleder på boligsociale helhedsplaner, da hun tog sin master, men i løbet af uddannelsen blev hun inspireret til at gå i gang med sin egen socialøkonomiske forretningsmodel.
Frugtplukkerne tilbyder produktions- og iværksætterforløb for folkeskoler, produktionsskoler, Særligt Tilrettelagte Uddannelser (STU) og borgere langt fra arbejdsmarkedet. Deltagerne involveres i produktionen af lokale fødevarer og lærer om socialt iværksætteri. De er med i hele processen fra vi plukker æbler i private haver, moster dem og gør flaskerne klar til salg.
Læs mere om Master i Socialt Entreprenørskab på www.ruc.dk/mse

28.10.2021Roskilde Universitet

Sponseret

Nyt forskningsprojekt skal give opskriften på styring af den grønne omstilling

13.01.2021Roskilde Universitet

Sponseret

Vil du være med til at skabe social retfærdighed i sundhedssektoren? Læs Master i Sundhedsfremme på RUC

10.12.2020Roskilde Universitet

Sponseret

Vil du skabe social værdi?- Læs Master i Social Entreprenørskab på RUC