Nyt forskningsprojekt skal give opskriften på styring af den grønne omstilling
Verden har brug for grøn omstilling, men vi når ikke i mål, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal styre og lede det tværgående samarbejde, som skal skabe de nye, grønne løsninger. Nyt stort internationalt forskningsprojekt skal vise vejen.
Hvis vi skal indfri FN's verdensmål for bæredygtighed er det ikke nok med de tekniske løsninger, understreger professor i politik og institutioner Jacob Torfing. Han har netop modtaget 11. mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et nyt forskningsprojekt..
Vi kan udvikle nok så mange tekniske løsninger, der kan reducere udledningen af CO2 og den negative miljøpåvirkning. Men hvis kommuner, private virksomheder og borgerne ikke formår at samarbejde om den grønne dagsorden, kommer vi aldrig i mål.
Det påpeger professor i politik og institutioner Jacob Torfing, som netop har modtaget 11 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et nyt forskningsprojekt. I projektet skal han sammen med et stærkt hold af internationale forskere netop undersøge, hvilke faktorer der er afgørende for at lykkes med de grønne tiltag.
”Verden skriger på grøn omstilling. Men vi når ikke i mål kun ved hjælp af tekniske løsninger. Vi ser i vores forskningsprojekt på noget, der er lidt glemt – styringen, ledelsen og organiseringen af samarbejdet mellem forskellige aktører, som er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med at indfri FN’s verdensmål om bæredygtighed", siger Jacob Torfing.
Som eksempel nævner Jacob Torfing bl.a. et stort grønt omstillingsprojekt i Norge om elektrificering af færger. Her er man dybt afhængig af, at samarbejdet mellem lokale aktører, skibsværftet osv. fungerer godt, da overgangen til elektriske færger er kompleks og indbefatter mange aktører og interessenter.
Professor Jacob Torfing. Pressefoto. .
Globale forsøgsprojekter
Udgangspunktet for forskningsprojektet er casestudier af en række samskabte bæredygtighedsprojekter i Danmark, Italien, USA, Canada, Australien, Rusland, Brasilien, Vietnam, Kina, Zambia og Ghana. Forskerne vil indsamle omfattende mængder af data og sammenligne på tværs af landene for at se, hvilke forskellige kombinationer af faktorer der er afgørende for, at man når i mål med projekterne ved at bidrage til at indfri et eller flere af FN’s 17 verdensmål. Det kan være faktorer som fx finansieringsmodellen, den organisatoriske ramme og den konkrete ledelse af projekterne.
”Projektet er banebrydende, fordi det ikke tidligere har været muligt at lave globale, komparative analyser på dette felt. Først med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har vi fået en helt fælles, global ramme, som gør det muligt at sammenligne på tværs af lande, og det giver os unik ny viden på bæredygtighedsområdet", siger Jacob Torfing.
I forskningsprojektet skal forskerne konkret teste og videreudvikle en ny styringsmodel for grøn omstilling.
Hæmsko og nye muligheder
En af de nuværende forhindringer for succesfuld innovation og samarbejde om den grønne omstilling er ifølge Jacob Torfings forskning, at der er en meget hierarkisk styring og ledelse af mange grønne projekter. En af teserne er derfor, at man lykkes bedre med de grønne projekter, hvis fx ledelsen i en kommune indtager en mere faciliterende rolle og på den måde opnår et bedre fælles fodslag med fx borgere og virksomheder, siger Jacob Torfing. Men alt dette skal forskerne altså nu undersøge nærmere.
”Vi skal ved hjælp af forskningsstrategier og metodiske teknikker udkrystallisere, hvad der fører til succes i de her projekter. Så man kan skabe grundlæggende forandringer i vores landbrug, byområder, transportsystemer, produktionssektor osv.", siger Jacob Torfing.
Han ser frem til at kunne præsentere resultaterne for omverdenen, ikke mindst over for FN:
”Dette forskningsprojekt er super meningsfuldt for både os som forskere og alle andre, der er optaget af den grønne dagsorden. Og vi ser frem til at dele resultaterne med politikere ikke mindst vigtige ’changemakers’ i FN og globalt i det hele taget”, siger Jacob Torfing.
