Virksomhed var ikke ansvarlig for dødsfald i Bangladesh

En principiel afgørelse slår fast, at tekstilvirksomheden PWT Group ikke kan gøres ansvarlig for, at 1138 personer omkom og mere end 2000 personer blev såret, da en bygning, der husede en af virksomhedens underleverandører styrtede sammen.

En risikobaseret tilgang er nøgleordet i MKI's afgørelse.

18.10.2016

Sponseret

Felix Bekkersgaard Stark, Dansk Industri

I april 2013 styrtede Rana Plaza-bygningen i Bangladesh sammen. Det førte til 1138 omkomne og mere end 2.000 sårede. Bygningen husede blandt andre en underleverandør til tekstilvirksomheden PWT Group A/S, og det har givet anledning til, at en række organisationer har indbragt sagen for Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI), der er det danske OECD kontaktpunkt.

Organisationerne mente, at virksomheden bør holdes ansvarlig for ulykken, men afgørelsen fra MKI slår fast, at virksomheden ikke kan gøres ansvarlig for sammenstyrtningen.

- Alt andet ville være vanvid. Hvis man kunne holdes ansvarlig på det grundlag, ville ingen virksomheder turde engagere sig med underleverandører i lande uden for EU. Det ville gå stik imod både FN’s og OECD’s anbefalinger, der netop lægger vægt på, at virksomheder skal fastholde engagementet i lande, hvor den slags hændelser desværre sker. Og hvor manglende efterlevelse af menneske- og arbejdstagerrettighederne ikke er så usædvanlige, siger chefkonsulent Christine Jøker Lohmann. 

Læs også: Blog: Se de nye verdensmål i lyset af menneskerettighederne

Afgørelse med kritik

Afgørelsen er dog ikke helt uden torne, for tekstilvirksomheden får kritik for ikke at have stillet de nødvendige krav til - og fulgt op på - at leverandøren respekterede de ansattes grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder, herunder sundhed og sikkerhed påarbejdspladsen.

- Vi mener ikke, at PWT Group skulle have haft fokus på bygningssikkerhed, da det ikke var almindelig praksis på daværende tidspunkt. Men vi er tilfredse med, at MKI slår fast, at virksomheder ikke skal lave due diligence på samtlige deres leverandører, men at de skal have en risiko-baseret tilgang og mere målrettet indsats overfor særligt udsatte leverandører, siger Christine Jøker Lohmann.

Hun understreger dog, at det er et ekstremt minebelagt område, da der ikke findes en entydig oversigt, virksomheder kan forholde sig til, når de skal vurdere, hvad de skal have særligt fokus på i de enkelte lande.

- Som det er nu, kan virksomhederne søge informationer hos f.eks. Transparency International eller Institut for Menneskerettigheder, men FN eller OECD burde have en samlet informationsguide, virksomhederne kunne forholde sig til, siger Christine Jøker Lohmann.

Find hjælp til at overholde reglerne om ”due diligence” via CSR-kompasset  eller ved henvendelse til Christine Jøker Lohmann, cjni@di.dk eller (+45) 3377 3699

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.