05.03.2021  |  Strategi & ledelse

Virksomheder der sætter videnskabsbaserede mål opnår hurtigere CO2-reduktioner

Selvom de globale udledninger stiger, konkluderer ny rapport, at de virksomheder, der sætter videnskabsbaserede mål arbejder både hurtigere og mere effektivt med at reducere CO2.

Mere end 1000 virksomheder arbejder med videnskabsbaserede mål igennem Science Based Targets (SBT), en nonprofit organisation, der hjælper virksomheder med at oversætte Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

En ny rapport fra Science Based Targets konkluderer, at mellem 2015 og 2019 reducerede 338 virksomheder som arbejder med Science Based Targets scope 1 og 2-udledninger - dem, der genereres af interne aktiver og købt elektricitet - med 25 procent, selvom de globale udledninger steg med 3,4 procent i samme periode.

Læs også: Investorer skærper klimakrav til virksomhederne

Enel SpA, det italienske forsyningsselskab, reducerede sine scope 1 og 2 udledninger med 28 procent mellem 2017 og 2019. Det øgede tempo tillod virksomheden at øge sit 2030-reduktionsmål fra 70 procent til 80 procent.

Ikke alene fungerer Science Based Targets som et stærkt rammeværktøj for CO2-mål, det gør også virksomhederne mere interessante for investorer, der i stigende grad indregner CO2-tal i deres investereringer.

"At arbejde med videnskabsbaserede mål øger investorernes tillid," sagde Giulia Genuardi, leder af bæredygtighed hos Enel.

Science Based Targets giver også offentligheden mulighed for at holde virksomhederne ansvarlige, hvis de ikke opnår de opsatte reduktionsmål.

- MTN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere