23.06.2015 | Strategi & ledelse
Whistleblowerordninger giver ikke mere åbenhed
På trods af ønsket om mere åbenhed gennem whistleblowerordninger, rækker denne ikke meget længere end HR-chefen. Det mener forsker i ytringsfrihed.
På trods af intentioner om mere transparens og åbenhed, har whistleblowerordninger ikke den ønskede effekt. Det siger Erik Mygind du Plessis, der forsker i ytringsfrihed og whistleblowerordninger ved Roskilde Universitet, til Djøfbladet.
Læs også: IC Group: Vi skal eksekvere vores CSR
For de fleste forbinder whistleblowere med Edward Snowden og Bradley Manning, der går imod store organisationer. Men Erik Mygind du Plessis mener, at der for manges virksomheders vedkommende ikke bruger whistleblowerordninger til øget åbenhed, men snarere til a ordne problemer internt i virksomheden.
Med de nye whistleblowerordninger er formålet i højere grad, at kritikken ikke kommer offentligheden for øre, men holdes i nogle lukkede kredsløb internt i organisationen. Det er i højere grad blevet et arbejdsgiverredskab end den traditionelle whistleblowing, der har haft et mere demokratisk og offentlighedsrettet sigte, siger han.
Læs også: Cirkulær økonomi kræver fælles sprog på tværs af sektorer
Flere undersøgelser og fokusgruppe-interviews har vist, at selvcensur og frygt for repressalier er et voldsomt problem på især offentlige arbejdspladser. Og flere forskere har udtrykt bekymring for, om de nye whistleblowerordninger blot vil reproducere problemet.
Et af hovedproblemerne ved de whistleblowerordninger, vi ser i dag, er, at de har en meget lille og eksklusiv modtagerkreds. Det er typisk en bestyrelsesformand eller HR-chef, som modtager indberetninger og beslutter, hvad der skal ske, siger Erik Mygind du Plessis.
En af løsningerne være at udvide modtagerkredsen, så fx medarbejderne også blev inddraget. En anden mulighed kunne være ikke længere at behandle whistleblowerordninger som CSR-tiltag, der kerer sig om medarbejderes ytringsfrihed. I stedet kan man arbejde på at sikre bedre lovgivningsmæssig beskyttelse af medarbejdere, der vælger at stå frem med kritik, mener Erik Mygind du Plessis.
-JPN
Klima, miljø og energi

WWF: Danske pensionsselskaber bidrager til mere CO2
Danske pensionsselskaber investerer fortsat i verdens mest klimabelastende kulselskaber, viser ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden. Det er ærgerligt for miljøet men også for pengepungen.
Klima, miljø og energi

Goldman Sachs sætter pengene på grønt
Goldman Sachs afsætter et kolosalt beløb til grønne investeringer rundt om i verden og opdaterer egne miljøpolitikker.
Klima, miljø og energi

Europæiske vindmøller vil storme frem
Med COP21 lige om hjørnet, ruster den europæiske vindmøllesektor sig til at levere mere strøm fra vindmøller. Så meget at det svarer til 16 nye vindmøller hver dag i 15 år.
Klima, miljø og energi

Frankrig dropper dansk deltagelse ved vigtigt klimamøde
Danmark er blevet udelukket fra et formøde forud for klimatopmødet i Paris, COP21. Det bekymrer dog ikke regeringen.
Klima, miljø og energi

Grønne aktier boomer i Kina
Den kinsesiske femårsplan satser massivt på grøn teknologi. Det kan betyde et boom for grøn teknologi og cleantech.
Klima, miljø og energi

FSC vinder pris for bæredygtighed
FSC Danmark vinder fornem pris for at fremme bæredygtigt træindkøb i offentlige