Whistleblowerordninger giver ikke mere åbenhed

af Joacim Præst Nielsen

Redaktionsassistent

På trods af intentioner om mere transparens og åbenhed, har whistleblowerordninger ikke den ønskede effekt. Det siger Erik Mygind du Plessis, der forsker i ytringsfrihed og whistleblowerordninger ved Roskilde Universitet, til Djøfbladet.

Læs også: IC Group: Vi skal eksekvere vores CSR

For de fleste forbinder whistleblowere med Edward Snowden og Bradley Manning, der går imod store organisationer. Men Erik Mygind du Plessis mener, at der for manges virksomheders vedkommende ikke bruger whistleblowerordninger til øget åbenhed, men snarere til a ordne problemer internt i virksomheden.  

”Med de nye whistleblowerordninger er formålet i højere grad, at kritikken ikke kommer offentligheden for øre, men holdes i nogle lukkede kredsløb internt i organisationen. Det er i højere grad blevet et arbejdsgiverredskab end den traditionelle whistleblowing, der har haft et mere demokratisk og offentlighedsrettet sigte”, siger han.

Læs også: Cirkulær økonomi kræver fælles sprog på tværs af sektorer

Flere undersøgelser og fokusgruppe-interviews har vist, at selvcensur og frygt for repressalier er et voldsomt problem på især offentlige arbejdspladser. Og flere forskere har udtrykt bekymring for, om de nye whistleblowerordninger blot vil reproducere problemet.

”Et af hovedproblemerne ved de whistleblowerordninger, vi ser i dag, er, at de har en meget lille og eksklusiv modtagerkreds. Det er typisk en bestyrelsesformand eller HR-chef, som modtager indberetninger og beslutter, hvad der skal ske,” siger Erik Mygind du Plessis.

En af løsningerne være at udvide modtagerkredsen, så fx medarbejderne også blev inddraget. En anden mulighed kunne være ikke længere at behandle whistleblowerordninger som CSR-tiltag, der kerer sig om medarbejderes ytringsfrihed. I stedet kan man arbejde på at sikre bedre lovgivningsmæssig beskyttelse af medarbejdere, der vælger at stå frem med kritik, mener Erik Mygind du Plessis.

-JPN