13.02.2018 | Samfund
Gode fremskridt for Carlsbergs bæredygtighedsmål
Carlsbergs nye bæredygtighedsrapport fortæller om udvikling i den rigtige retning i forhold til bryggeriets forskellige mål. En 16 procents reduktion i CO2 og seks procent mindre vandforbrug er blandt højdepunkterne.
Fra hovedkvarteret på Valby bakke Carlsberg ganske godt tilfredse med fremgangen for selskabets bæredygtighedsmål. Foto: Carlsberg Group
I sin første bæredygtighedsrapport siden lanceringen af Together Towards ZERO-programmet i juni sidste år gør Carlsberg status over fremskridtene i forhold til de fire områder, hvor den danske bryggerigigant har sat sig håndgribelige målsætninger.
Læs også: Vi skal levere på vores strategi, nå forbrugerne og samarbejde med forskning og videnskab
Carlsberg Group’s 2017 Sustainability Report viser med selskabets egne ord ”gode fremskridt” i forhold til den udstukne kurs i TTZ-strategien. Her fremhæver man en reduktion i CO2-udslippet på 16 procent (sammenlignet med 2015), et vandforbrug, der er mindsket med seks procent (igen siden 2015) og elimineringen af kul som energikilde på ni kinesiske bryggerier som nogle af højdepunkterne.
Sammenlagt kører koncernen nu på 46 procent vedvarende energi – nogle steder er man endda helt CO2-neutral – og generelt fortæller rapporten om et sænket ressourceforbrug, mindre affald, færre uheld (et fald på over 40 procent af 2016 til 2017), flere initiativer i retning af ansvarligt alkoholforbrug og et stærkt consumer outreach, hvor man ifølge rapporten er nået ud til over 70 mio. forbrugere.
På andre områder er dog plads til forbedringer. I Carlsbergs Circular Community lød ambitionen eksempelvis på 17 partnere ved udgangen af 2017, men her har man ’kun’ fået 10 ombord. På ledelsesplan har man en ambition om at få flere kvinder ind på både top- og mellemniveau, men fordelingen på godt tre fjerdedele mænd på de øverste pladser har stort set ikke ændret siden 2014. Endelig er arbejdet med årligt at uddanne alle ansatte på højrisikomarkeder i anti-korruptionstiltag blevet forsinket.
Læs også: Partnerskaber skal hjælpe Carlsberg på vej mod nul
Alt i alt er der dog tilfredshed med udviklingen set fra CEO Cees 't Harts stol.
”2017 var et vigtigt år for Carlsberg Group med lanceringen at vores nye bæredygtighedsprogram og vores mest ambitiøse målsætninger til dato. Jeg er personligt meget stolt af de skridt, vi har taget for at adressere nogle af udfordringerne relateret til klimaforandringer og vandmangel. Og i den proces forbedrer vi samtidig effektiviteten og opbygger modstandsdygtighed i vores forsyningskæde”, siger han i en pressemeddelelse.
Læs og se mere om Carlsbergs bæredygtighedsarbejde her.
-AK
Supply chain

Mærsk starter nyt projekt mod madspild
FoodTrack by Maersk er et nyt samarbejde mellem startup'en Rockstart og A.P. Møller-Maersk. Sammen med en række iværksættere skal det mindske det globale madspild.
Menneskerettigheder

Starbucks lukker 8000 butikker efter racesag
Starbucks lukker butikker for at træne medarbejdere i ligebehandling af kunder uanset etnicitet. Det svarer til en mistet omsætning på 12 millioner dollars.
Klima, miljø og energi

Volvo og Scania vil gøre Sverige til ’fossilfri verdensudstilling’
I et debatindlæg peger topchefer for Volvo og Scania på, at klimapolitik er en naturlig del af landets eksportstrategi, og man ved at opskalere fem igangværende eksperimenter kan vise verden vejen frem.
Klima, miljø og energi

Verdens største bryggeri finder klimavenlig måde at lave øl på
Der er fundet en grønnere måde at fremstille øl. Ved at ændre metoden, hvorpå man tilfører øllen brus, kan CO2-udledningen reduceres med fem procent om året, annoncerer verdens største bryggeri, AB InBev.
Medarbejder

Antallet af arbejdsskader er alt for højt
Flere og flere danskere får smerter i kroppen eller døjer med psykiske problemer på grund af deres arbejde. Det viser tal fra ArbejdsmiljøNET, der nu vil gøre noget ved problemet.
Strategi & ledelse

"Kombinationen af tillid og forretningsforståelse manglede"
Folkekirkens Nødhjælp måtte for nylig afbryde samarbejdet med en lokal erhvervspartner i Uganda, efter man ikke kunne enes om en fælles vej frem. Seniorrådgiver Gitte Dyrhagen Husager kalder alligevel forløbet ‘en succeshistorie’ fordi projektet fortsætter på baggrund af den læring, organisationen har høstet.