Økologer på øerne står over for særlige udfordringer
På de fleste danske øer er antallet af mælkebønder og svineproducenter meget begrænset. Samtidig lægger flere og flere ø-landmænd om til økologi. Det giver særlige udfordringer med at sikre tilstrækkelige næringsstoffer til de økologiske afgrøder.
Øgro på vej til Omø.
Poul Erik Hansen på Omø er en af de landmænd, der har problematikken tæt inde på livet. Han har været konventionel landmand i 35 år, men omlagde sidste år til økologi og dyrker blandt andet rug, hestebønner og vårbyg. Han har ingen husdyr, og da der ikke er landmænd på Omø med svin eller kvæg, har han ikke adgang til husdyrgødning på øen. Han eksperimenterer derfor med efterafgrøder som vintervikke og olieræddike for at holde et vist kvælstofniveau i jorden. Men han kan allerede nu se, at det ikke er nok.
”Jeg er afhængig af at kunne tilføre et gødningstilskud. Men nu er der desværre kommet begrænsninger i brugen af Øgro. Foderstoffirmaer vil ikke modtage afgrøder fra arealer, hvor der er tildelt Øgro i vækstperioden, så nu skal jeg selv i gang med at finde afsætningsmuligheder”, siger Poul Erik Hansen.
Ud over den usikre afsætningssituation er han også bekymret for udbyttet.
”Jeg forventer at komme til at mangle ca. 20-30 hkg per hektar, og uden Øgro bliver det helt umuligt for mig at dyrke vinterafgrøder fremover. Pelleteret hønsemøg er en mulighed, men jeg tror, det bliver for dyrt”, konstaterer Poul Erik Hansen, som håber der inden for en overskuelig fremtid kommer en løsning, så han kan blive ved med at bruge Øgro.
Økologisk mel og grøntsager på Læsø
Jakob Altenborg driver et økologisk landbrug på Læsø, hvor han sammen med familien bosatte sig for to et halvt år siden. Han satser indtil videre på økologiske grøntsager, blandt andet kartofter, asparges, salat og jordbær. Desuden dyrker han hvede, som familien selv maler til mel og sennepsfrø, der bliver til lokal Læsø sennep. Afgrøder og produkter sælges til lokale butikker og restauranter og i familiens egen gårdbutik.
Som ny økologisk landmand er han stadig i den eksperimenterede fase.
”Det er en spændende udfordring for os. Vi har ikke adgang til husdyrgødning her på øen, kun en smule fra minkene”, siger Jakob. Han håber på at kunne udnytte det lidt varmere efterår på øen til kvælstofbindende efterafgrøder og optimeret sædskiftet. Derudover ser han dog også et behov for et ekstra tilskud af gødning.
”I år har jeg brugt Øgro til de tidlige kartofler og til hveden for at holde et højt niveau af protein og gluten i melet, så det kan bruges til brødmel. Og det vil jeg gerne blive ved med”, siger Jakob Altenborg, der også kæmper lidt med det kolde forår på Læsø, der gør det svært for afgrøderne at komme godt i gang.
Generelt kigger økologerne i stigende grad i retning af recirkulerede, naturlige gødningsprodukter, der stemmer overens med filosofien om bæredygtighed og helhedsorientering fra jord til bord og tilbage igen. Netop Øgro tager udgangspunkt i en cirkulær tankegang, hvor biprodukter og reststrømme genanvendes under hensyntagen til miljø og klima. Serien af Øgro-gødningsprodukter er Bilag-1 godkendt til økologi og certificeret med EU-blomsten.
Der kører i øjeblikket markforsøg med Øgro, som har vist lovende merudbytter gennem stærkere afgrøder i konkurrencen mod ukrudt.
