​Nye hybridbusser hjælper Odense til en grønnere profil

Scania har leveret seks nye hybridbusser til Odenses busflåde, som vil hjælpe til at sænke det samlede CO2-udslip fra trafikken i Odense.

De 6 nye Scania Citywide LE 4X2 12 m hybridbusser er en del af den aftale, som Odense Kommune har lavet med firmaet Keolis. .

Scania har leveret seks nye hybridbusser til Odenses busflåde, som vil hjælpe til at sænke det samlede CO2-udslip fra trafikken i Odense.

Busserne skal fungere som helt normale bybusser og kan medtage op til 71 passagerer.

De 6 nye Scania Citywide LE 4X2 12 m hybridbusser er en del af den aftale, som Odense Kommune har lavet med firmaet Keolis om bybuskørslen i Odense. En aftale, der er med til at give Odense Kommune en langt grønnere profil og store besparelser på bundlinien.

Hybridbussen giver op til 25 procent besparelse på dieselbrændstof. Det betyder samtidig en tilsvarende stor reduktion i udledningen af CO2 samt en økonomisk besparelse for trafikselskabet. Bussen lever op til EURO 6-kravene. En investering i hybridbussen gavner altså både klima, samfund og trafikselskabets økonomi.

Det innovative i hybridbussens teknologi ligger blandt andet i sammenspillet mellem elmotoren og dieselmotoren. Elmotoren, der også er koblet på bussens aksel, sætter bussen i drift, hvorefter dieselmotoren tager over, når bussen først er kommet op i fart. Normalt vil bussens opstart være en dieselsluger, men det undgår hybridbussen ved hjælp af elmotoren. Når bussen så kører, bliver batteripakken på bussens tag automatisk ladet op, og vil derfor altid have strøm klar til næste stop. Denne enestående kombination af el- og dieselforbrug giver altså en brændstofbesparelse op til 25 procent i forhold til de almindelige dieselbusser.

”Motoren er samtidig konstrueret til også at kunne køre på 100 procent biodiesel (HVO), der vil give en samlet CO2-besparelse på 60-65 procent. Det er så op til det enkelte trafikselskab, om de vil investere i biodiesel,” udtaler Steffen Laursen fra Scania.

En ekstra gevinst ved hybridbusser er, at de støjer langt mindre ved i gangsættelse idet den starter med elmotoren hvor selve dieselmotoren går i tomgang indtil bussen når en fart af ca. 20 km/t.

Hybridbussen har endvidere en intelligent computer, der nøje registrerer chaufførens kørestil og lader chaufføren vide, hvor klimavenligt personen kører.

Leveringen blev markeret ved en lille reception, hvor bl.a. Anders W. Berthelsen fra Odense Byråd deltog.

05.10.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

De første i Danmark: Scania sælger ladeløsninger til el-lastbiler

10.06.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania introducerer el-lastbiler til regional kørsel

07.06.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania indsætter fuld-elektriske lastbiler i minedrift hos LKAB i Nordsverige

01.03.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania skal levere op til 100 el-lastbiler til Storkøbenhavns fælleskommunale affaldsselskab Amager Ressourcecenter (ARC)

20.01.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Danmarks første plugin-hybridlastbil skal køre med medicin

18.09.2020Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania introducerer elektrificeret lastbilserie klar til serieproduktion - en milepæl i virksomhedens historie