28.03.2022  |  Strategi & ledelse

”Det er helt vildt, så mange muligheder der er”

Møbelvirksomheden Wehlers vil gerne sælge møbler. Og styrke sit cirkulære økosystem. Og ændre møbelindustrien. Læs her, hvordan virksomheden arbejder.

”Jeg tror egentlig, den største forhindring var mig”, siger Henrik Holm efter at have tænkt sig lidt om. Spørgsmålet, som han besvarer, var, hvad er havde været den største udfordring eller barriere i udviklingen af fuldt ud cirkulære møbler i møbelfirmaet Wehlers, som ejes og drives af ham og Maria Fryd Wehler.

Det kommer vi tilbage til.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

For først er der fakta. Wehlers er en møbelvirksomhed. Forretningsmodellen er, at de i samarbejde med udvalgte arkitekter får designet et møbel. Møblets dele bliver produceret og leveret af en række leverandører, og Wehlers samler, sælger og distribuerer herefter det færdige møbel. Helt efter bogen.

Bortset fra at Wehlers er B Corp-certificeret. Faktisk den første B Corp-certificerede virksomhed i Danmark. Borset fra at alle Wehlers møbler er designet med størst mulig bæredygtighed for øje, og det indebærer cirkularitet, hvor det kan lade sig gøre.

Cirkularitet led for led
I det konkrete folder det sig sådan ud, at designfasen handler om både kvalitet, så møblet kan bruges længe, og et klogt og konsekvent materialevalg, hvor råvaren er en genanvendt ressource. Som flagsskibsmøblet på cirkularitet, stolen ”R.U.M” – som står for ReUsed Materials. Den fås i tre varianter, hvor råmaterialet til hele stolen enten er plast fra elektronikaffald, fiskenet fundet i havet eller et mix af fiskenet og Carlsbergs plastikølfustager. Skulle man ønske sig lidt polstring levers den i tekstilfabrikanten Kvadrats ”Re-wool”, hvor 45 procent af materialerne er rester og affald fra deres spinderier i England.

Valget af leverandører er kompromisløst på to fronter: de skal levere i den ønskede kvalitet og mængde, hvilket ikke er unikt, men derudover skal de forpligte sig til at tage rester eller gamle versioner af deres eget materiale tilbage og benytte det i produktionen af et nyt Wehlers møbel.

Endelig er der etableret en take back-ordning på møblerne. Hos forhandlere i detailledet foregår det på den måde, at hvis en kunde leverer et møbel, de er færdige med, tilbage til butikken, får de rabat på det næste Wehlers-møbel, de køber. Kontraktsalg henter Wehlers selv hjem og gør klar til gensalg.

”Vores system virker!”
Det første skala-eksempel på denne ordning fandt sted i 2021. Et kursuscenter ville skifte deres 200 1.-generations RUM-stole ud med nye. Wehlers hentede dem, som aftalt. Herefter blev de skilt ad, repareret og frisket op. Alt affald og dele, der blev skiftet ud, blev sorteret og leveret tilbage til de respektive leverandører – som jo altså har skrevet under på, at de herefter vil benytte det i produktionen. De opfriskede stole blev solgt videre til JK Office, som er en forhandler af genbrugsmøbler.

”Jeg er sindssygt stolt over at vores system virker,” siger Henrik Holm. ”Og at jeg ved selvsyn kunne konstatere, at indtjeningen på det brugte møbel er sammenlignelig, som på de nye – I kroner og ører. Så giver det pludselig mening på alle fronter.”

Man kan også forestille sig, at arkitekten bag stolen, CF Møller, blev glad. For det er en del af kontrakten med Wehlers, at de modtager royalties, hver gang stolen sælges.

Cirkulær greenwashing forbudt
Men hvorfor dog alt det bøvl med at samle inde og sætte i stand og sælge videre? Er det måske ikke cirkulært nok, at møblerne er lavet af genanvendte materialer?

Det bliver et klart nej fra Henrik Holm.

”Man er nødt til at tænke i cirkulære systemer både før en vare forbruges og efter. Det er jo næsten lige meget, om alle dine varer er lavet af havplast og gamle aviser, hvis de materialer alligevel bliver til affald, når kunden er færdig med at bruge din vare,” siger han.

”Det meste af det, vi ser virksomheder kalde cirkulært i dag, har kun fundet en løsning på en andel af de materialer, de får leveret og bruger. Men den anden ende indgår kun sporadisk i deres forretningsmodel. Det er ikke godt nok. Vi kalder det cirkulær greenwashing, og det vil vi ikke være en del af,” siger Henrik Holm.

Og så tilbage til det med at være sin egen største forhindring.

Ikke som alle de andre
Spørgsmålet, ”hvad har den største udfordring været”, bruger vi tit på CSR.dk, når vi skal finde ud af, hvordan en virksomhed har grebet en omstillingsproces, en produktudvikling eller tilsvarende an. Svaret er ofte noget med manglende efterspørgsel, dårlige rammebetingelser eller udfordringer med at finde leverandører, der kan leve op til kravene.

Den slags havde Wehlers dog ikke rigtig været besværet af. Eller også blegnede det bare i forhold til den mentale forandring, Henrik Holm oplevede, han selv skulle igennem for at den vision om bæredygtige møbler og en forandret møbelbranche, som drev ham og hans kone til at starte Wehlers i 2015, kunne blive til virkelighed.

”Jeg har været i møbelbranchen i 100 år. Og jeg er skolet lige så lineært som alle andre: design, produktion, salg med størst mulig gevinst og forfra. Da vi startede Wehlers, var jeg nok også stadig der, hvor jeg tænkte over, hvordan vi så enkelt, så hurtigt og så billigt som muligt kan gøre det her?,” fortæller han.

”Men er det den logik, man arbejder efter, så er man som alle de andre. Og jeg ville jo ikke være i gamet for at lave møbler, jeg er her for at ændre møbelindustrien og påvirke, så vi kan få en ren verden med ressourcer til alle. Det kræver, at man tænker i økosystemer, at man tænker cirkularitet ind i alle led, skaber incitamenter og opbygger modeller, der virker i både stor og lille skala. Det skulle jeg også lære,” fortsætter han.

At lave møbler er næsten banalt nu
Sidste nye skud på Wehlers-stammen er, at RUM-stolene fremover bliver forsynet med en mikrochip. Med den nødvendige app åben kan man så lægge sin telefon oven på stolen og blive præsenteret for en lang række informationer om møblet, så det både udgør et materialepas og det angiver, hvem stolens ejer er. F.eks. hvor den havplast, der er i et produkt, er samlet op af the Ocean Cleanup Project.

”Det giver størst mulig transparens på materialer. Og det giver mulighed for at co-branding for vores kunder,” siger Henrik Holm.
Nu glæder han sig over, at han ikke skal bruge helt så meget tid på IT, som han har gjort det halvandet år, det har taget at udvikle chip og app-featuren. Og så er der drømmen om at knække koden til det amerikanske marked – inklusive take back-systemer og hele molevitten. Og det med at ændre resten af møbelindustrien.

”Det med at lave møbler, er næsten en banal ting for os nu. Det er det vi gør, og det vi kan. Men transparens, hvem der skal kunne se hvad og hvor, at sætte nye standarder, hvordan man kan måle på egen impact og kunders andel af den osv. Og muligheder for co-brandede samarbejder på den platform… Det er helt vildt, så mange muligheder der er.”

Denne artikel er en del af temaet I fokus: cirkulær økonomi 2022

Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.

Deltag i debatten

Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere