”Do no harm” kommer stadig først
SDG’erne udkonkurrerer ikke hensynet til menneskerettigheder. Det arbejde skal stadig gøres og det starter med kritisk dialog og gode eksempler.
”Det handler ikke om at være flink. Det handler om business og rettigheder.”
Så kort kunne Dante Pesce sige det. Han er en del af FN’s Working Group on Business and Human Rights, en rejsende fem-mandshær som skal promovere udbredelsen af FN’s vejledende retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs).
Budskabet kom i forbindelse med DI – Dansk Industri og Udenrigsministeriets fælles konference om ”Human rights, sustainable development and the role of business”, fredag d. 16. september 2016.
Ikke kun positivt
En lille frygt i forhold til SDG’erne var at spore ved konferencen. Nemlig at den stort anlagte muligheds-dagsorden som bliver rullet ud over for virksomhederne kan ende med at gøre indsatsen overfladisk. At det kommer til at handle så meget om hvor meget den private sektor har ud af at bidrage, at den grundlæggende indsats for at inddæmme måder de eventuelt påvirker menneskerettigheder negativt forsvinder.
Men ved konferencen blev det flere gange pointeret, at når virksomhederne kaster sig over SDG’erne, så skal menneskerettighederne selvfølgelig stadig tænkes ind som del af vejen frem mod at indfri målene.
”Det er ikke en helt ny agenda med Verdensmålene, men en ny måde at vise de udfordringer og muligheder, som verden står over for, og ikke mindst vise at der er bred enighed herom. Men vi må ikke glemme, hvordan vi leverer på målene. Målet helliger ikke midlet på den måde,” siger Christine Jøker Lohmann fra DI – Dansk Industri.
Smid ikke det gamle ud
Samtlige talere på programmet fremhævede at det sidste virksomhederne har brug for er flere nye aftaler og deklarationer og traktater. Også når det gælder bæredygtighed og menneskerettigheder.
”Nogle gange lyder det som om, at når der kommer et nyt dokument fra FN, og så glemmer vi alt foregående. Det er lige præcis det, der forvirrer rigtig mange virksomheder – især SMV’er - og gør, at de føler, de aldrig når i mål, inden der kommer noget nyt,” forklarer Christine Jøker Lohmann.
”Jeg mener, at netop danske virksomheder har en styrkeposition i både at kunne levere på Verdensmålene og samtidig tænke menneskerettighederne ind i processen for hvordan der leveres,” fortsætter hun.
Dialog er en sjælden styrke
En af de styrkepositioner blev fremhævet af både Dante Pesce og Mads Øvlisen, som fortalte om Mæglings- og Klageinstitutionens hidtidige arbejde, nemlig evnen til kritisk dialog. Det, at man som parter med forskellige interesser i et område kan sætte sig om et bord og føre en samtale for at forstå de andres synspunkt og arbejde hen imod et fælles fodslag på områder, hvor man kan det, er langt fra normen i resten af verden. Men det er en medvirkende årsag til stabile forhold omkring virksomhedsdrift i Danmark.
Gode råd og gode eksempler
Der er brug for flere gode eksempler på, hvordan virksomhederne kan arbejde med menneskerettigheder. Ved konferencen stillede Arla Foods og Mærsk op. Deres gode råd var bl.a.:
- Vær ikke bange for at forpligte jer og være åbne omkring jeres arbejde og nye indsigt. Det sværeste er at tage det først skridt.
- Husk at indbygge en vis fleksibilitet i jeres strategi, virkeligheden ændrer sig hele tiden, så man kan aldrig opnå fuldt overblik.
- Sørg for at oversætte rettighederne til emner og ord som jeres virksomhed arbejder med allerede. Gå fra abstrakt til konkret.
- Inddrag de kollegaer, som arbejder med emnerne i virkeligheden. Handler det om arbejdsmiljø på skibsværfter, så inddrag dem som i forvejen har relationen til værfterne.
Mere konkret er det svært at blive, fra en konference under Chatham House Rules (udvidet fortrolighed). I november måned udkommer CSR Quarterly med fokus på involvering og menneskerettigheder, hvor vi vil komme tættere på danske virksomheders arbejde med menneskerettigheder.