”Når underleverandøren outsourcer” - og andre knaster på vejen mod en bæredygtig tøjindustri

CSR er en varm kartoffel i tekstilbranchen. men hvordan står det i virkeligheden til med CSR i produktionsleddet? John Brogaard Winther har arbejdet som CSR & quality manager med base i Shanghai, og hans dom er, at der stadig er et stort arbejde forude.

Endnu en modeuge er for nyligt løbet af stablen, og ikke overraskende er bæredygtighed på dagsordenen. Tøjindustrien er en højrisikobranche hvor miljøproblematikker, højt ressourceforbrug og store sociale og arbejdsforholdsmæssige udfordringer er en del af hverdagen.

Blandt mange andre har H&M og Bestseller for nyligt søsat ambitiøse opdateringer af deres CSR-strategier med et bredt spektrum af fokusområder. Men skal man tage de kritiske briller på, er de mange forskelligartede tiltag måske også udtryk for, at man endnu ikke har knækket koden til at skabe en bæredygtig tøjindustri.

Den analyse er John Brogaard Winther enig i:

”Vi er rigtig mange, der gerne vil gøre det, der er rigtigt, men vi er alle sammen underlagt en business, og derfor kommer der selvfølgelig intern splid i organisationen pga. forskellige målsætninger. For indkøberne er pris og leveringstid førsteprioritet, mens CSR-folkene har som hovedformål at sikre, at produktionen foregår under de rigtige forhold. Men hvem har endeligt tungen på vægtskålen, når man skal lave business?”

Manglende kendskab til leverandører er en central udfordring i tekstilbranchen. Betingelserne i industrien er hårdt pres på pris og korte leveringstider. Det skaber et incitament for producenterne til ikke at sige nej til ordre, selvom de måske ikke har kapacitet til det inden for den givne tidsramme. Og så bliver ordren udliciteret til andre fabrikker. Det betyder, at man som ordregiver mister kontrollen og overblikket, og udsætter sig selv for unødig risiko.

”Når QC (quality control) kommer til en fabrik og kontrollerer en produktion, så er det ikke altid, at alle styles er på systuen. Så bliver de fortalt, at de f.eks. er ude hos tryk eller først skal i produktion i morgen. Men kan man være sikker på, at det er rigtigt? Ofte er grunden, at de blive produceret et andet sted. Det kan man ikke altid se ved at komme på et kort besøg”, fortæller John Brogaard Winther.

John Brogaard Winther har tre konkrete anbefalinger til at skabe en mere bæredygtig tøjindustri:

  1. Produktion på producentens præmisser: Tøjvirksomheden skal være oplyst om hvad det er producenten kan levere, og ikke stille krav, der rækker ud over det. Det betyder at man i sin produktion skal tage hensyn til producentens produktgruppe og produktionsplan, så man ikke designer, sælger eller lægger ordrer som er uden for rammen af hvad der produceres på fabrikken. Det er forbundet med en omkostning, men skaber også værdi, da det giver mere ensartet kvalitet, sikkerhed for, at der ikke bruges skadelig kemi og at det er de rigtige materialer der bliver brugt hver gang.

    ”Det handler blandt andet om at kunne forstå, at leverandørkæden også har nogle maksimum-kapaciteter. Når man går ind i en sæson, og siger: ’vi skal have i alt 50.000 enheder’, men producenten ikke kan producere mere end 30.000 enheder, hvad gør man så? Så skal man i hvert fald vide, at så sker der noget, der ikke står ’leverandørkontrol’ på. ”
     
  2. Følg op på producentens garantier. I Danmark er vi vant til at man stoler på hinanden, og vi går ud fra, at producenten oplyser hvis der sker ændringer i produktionen, f.eks hvis tidsrammen er for kort, og de må udlicitere dele af produktionen. Men det kræver en anden detaljeorientet opfølgning, hvis man skal have vished for at produktionen foregår på de aftalte præmisser.  

    ”Vi har en tillidsbaseret kultur her i Danmark. Når vendor eller producent siger, at de opfylder alle krav, så tror vi på dem. Men de er også pressede, og de har deres egen forretning at tage hensyn til. Og så gør de hvad der skal til for at tilfredsstille deres kunder.”
     
  3. Indkøberen og CSR-medarbejderen burde være samme person. Når indkøbsafdelingen og CSR-afdelingen arbejder hver for sig, så opstår der let interne kampe om hvad der skal vægte højest. Realistiske CSR-krav og ordre der er realistiske for producenten, er vigtige.

    ”Vi skal forstå at CSR ikke kun er CSR afdelingens ansvar, og noget man lige tager op på et møde. Jeg mener at indkøberne egentlig burde være CSR-manager. De skulle have den rolle også, og blive målt og vejet på det også, i stedet for at den ene bliver målt på det ene og den anden bliver målt på det andet.”

John Brogaard Winther har i over 30 år været en del af tøjindustrien. Som udstationeret flere gange i Kina og Østeuropa har han kunnet følge med i hvordan tøj der ender i danske butikker, bliver produceret.

Factlines forenkler ansvarlighed med en digital løsning til leverandørkædeopfølgning i dybden. Vi hjælper virksomheder med effektivt at få overblik over og forstå deres leverandørkæder, evaluere risici og skabe dialog og forbedringer. Factlines anvendes blandt andet af den danske tøjvirksomhed PWT Group.

09.11.2020Factlines

Sponseret

Norsk hotel- og restaurationsbranche kræver sporbarhed på alle fødevarer

25.05.2020Factlines

Sponseret

Hvorfor Factlines? - Vi har kigget indad, og her er hvad vi lærte

27.01.2020Factlines

Sponseret

Velkommen til 2020 – har du hørt om etikinformationsloven?

15.01.2020Factlines

Sponseret

Leverandøroppfølging i praksis

17.12.2019Factlines

Sponseret

Derfor er kortlægning god forretning

12.12.2019Factlines

Sponseret

Tekstilbranchen: Direktører har fået øjnene op for bæredygtighed