6 pointer om CFO’ens rolle i ESG

1. Hvordan har CFO’ens rolle udviklet sig i de seneste år i forhold til ESG-spørgsmål?

CFO’er vil i stigende grad spille en ledende rolle i at fremme deres organisations ESG-strategi samt planlægning og finansiering af betydelige initiativer. Dette markerer en bemærkelsesværdig ændring fra primært at støtte kommunikationsinitiativer (CSR) til at ændre værdikæden og forretningsmodellen mod højere niveauer af bæredygtighed og forhåbentlig også robusthed.

Ud over at sikre revisionskvalitet i rapporteringen, herunder omfattende dokumentation af processer, regnskabsafgrænsninger og metoder, bliver CFO’ens rolle mere visionær. Især i forhold til at opnå en dybere forståelse af, hvordan de mest væsentlige emner hænger sammen med værdikæden og forretningsmodellen – og hvordan det kan kommunikeres og forstås af andre.

Alt i alt har der fundet en markant forandring sted – eller vil gøre det.

2. Hvilke særlige ansvar og udfordringer står CFO’er over for, når de skal drive ESG-dagsordenen i deres organisationer?

CFO’ers nye ansvar omfatter at kombinere finansielle og ESG-aspekter for at give en holistisk forståelse af organisationens ambitioner og præstationer – ikke længere blot fine historier, men håndfaste data om væsentlige ESG-temaer.

Blandt udfordringerne er det voksende omfang af emner, der skal håndteres, herunder drivhusgasemissioner, energi, forurening, vand, biodiversitet, cirkularitet, egne medarbejdere, arbejdstagere i værdikæden, berørte lokalsamfund, kunder, slutbrugere, leverandører, whistleblowerbeskyttelse, adfærdskodeks, anti-korruption og menneskerettigheder generelt. Dertil kommer dataindsamling, validering og deling. Alt dette er ud over de eksisterende interne og eksterne rapporteringsopgaver.

Det er endnu uklart, i hvilket omfang dialogen med interne og eksterne interessenter bliver CFO’ens ansvar, men vi anbefaler stærkt, at der sikres koordinering for at skabe effektivitet på begge sider af bordet i det lange løb.

3. ESG-rapportering har fået stor opmærksomhed fra investorer og interessenter. Hvilke rapporteringsrammer bruger CFO’er typisk, og hvordan sikrer de nøjagtigheden og troværdigheden af deres ESG-oplysninger?

De mest anvendte ESG-rapporteringsrammer inkluderer Global Reporting Initiative (GRI), Sustainability Accounting Standards Board (SASB) og Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD).

CFO’er kan sikre nøjagtighed og troværdighed ved at anvende standardiserede rammer, levere gennemsigtige data og involvere tredjepartsvalidering af deres ESG-oplysninger. Den nyeste og mest omfattende standard er beskrevet i ESRS-standarderne under CSRD.

Troværdighed opnås ved at følge standarderne og gøre anvendte metoder tilgængelige for ekstern gennemgang og nøglebrugere af dataene.

Vi opfordrer CFO’er til at fokusere på gennemsigtighed og troværdighed i rapporten. At inkludere al information i en rapport på over 200 sider øger ikke nødvendigvis gennemsigtigheden. Rapporten bør holde sig til væsentlige temaer.

Vi forventer, at journalister, NGO’er og tilsynsorganer vil overvåge potentielle tilfælde af greenwashing, redwashing og bluewashing samt "hushing". Sørg for at have data til at understøtte budskaberne, og undgå at være for tilbageholdende med information.

4. Mange CFO’er skal kvantificere de finansielle konsekvenser af ESG-spørgsmål. Hvilke metoder og værktøjer kan de bruge til at måle og kommunikere de finansielle fordele og risici?

Givet den ofte mindre modne forståelse af sammenhængen mellem væsentlige emner, foreslåede initiativer og værdikæden bør CFO’er anvende scenarieanalyser til at kvantificere de finansielle konsekvenser. Ved at bruge rammer som Nature-related Financial Disclosures (TNFD) eller TCFD kan CFO’en opstille scenarier for, hvordan klima- og naturrelaterede faktorer påvirker virksomhedens finansielle præstation.

Kommunikér de forventede finansielle konsekvenser i intervaller og beskriv de overvejede scenarier sammen med nøgleantagelserne.

Vi anbefaler ikke, at CFO’er udvikler komplekse finansielle modeller på nuværende tidspunkt. Fokus bør være på at skabe tilstrækkelig information til beslutningstagere, så de kan foretage ændringer i værdikæden og forretningsmodellen for at opnå højere robusthed og potentiale – snarere end at producere tilsyneladende præcise tal i en kompleks kontekst med mange antagelser.

5. Hvordan kan CFO’er effektivt samarbejde med bestyrelsen og den øverste ledelse for at integrere ESG i virksomhedens overordnede strategi?

Ved at følge CSRD (og snart også CSDDD) bør en due diligence-proces integreres i alle større beslutninger. Ledelsen bør involveres i at udvikle og implementere denne proces.

I de fleste tilfælde kræver topledelsen løbende opkvalificering. CFO’er kan bidrage ved regelmæssigt at rapportere og kommunikere med ledelsen.

Derudover bør CFO’er føre en proaktiv dialog med bestyrelsen, præsentere ESG-risici og -muligheder i et sprog, der kobler dem direkte til finansielle resultater. Dette indebærer brug af scenarier og stresstests for at demonstrere de potentielle finansielle konsekvenser af forskellige ESG-tiltag.

Alt i alt kræver succesfuld engagement, at CFO’en bliver en fortaler for at integrere ESG i virksomhedens DNA og sikre, at økonomiske mål og bæredygtige praksisser går hånd i hånd.

6. ESG-relaterede regler udvikler sig konstant. Hvilke seneste udviklinger bør CFO’er kende til?

Siden EU’s Green Deal er der opstået en række ESG-relaterede lovgivninger, som vil fortsætte med at udvikle sig. Da CFO’er ofte er ansvarlige for dialogen med banker, bør de være opmærksomme på kommende ændringer i kapitalreglerne (CRR2 og CRDV). Det vil sandsynligvis blive dyrere og mere besværligt at opnå kredit for virksomheder med dårlig ESG-performance.

Banker vil i stigende grad interessere sig for virksomhedens klimatransitionsplaner og finansielle risikovurderinger for bedre at forstå, hvad der kan påvirke deres kreditvurdering.