25.06.2021 | Klima, miljø og energi
Aalborg Portland investerer sin første – men ikke sidste – milliard i bæredygtighed
Aalborg Portland investerer 1 milliard i den grønne omstilling frem mod 2025. Men de virkelig store investeringer og effekter ser vi først i sidste halvdel af årtiet, fastslår cementproducenten.
Direktør Michael Lundgaard Thomsen har et mål om, at Aalborg Portland ikke blot skal kompensere for sine høje emissionstal, men også skabe reelle reduktioner. Foto: Aalborg Portland
Sidste år vedtog Aalborg Portland et mål om at udlede mindst 30 procent mindre CO2 inden 2030. Planen for, hvordan de skal nå i mål, er netop blevet mere konkret, ligesom der bliver lagt flere penge i arbejdet.
Frem mod 2025 vil cementproducenten investere 1 milliard kroner i udviklingen og implementeringen af bæredygtige tiltag, hvoraf 850 millioner bliver investeret fra i år og indtil 2023.
Læs også: Novozymes arbejder intenst på løbende at optimere deres energiforbrug
Det skyldes, at grøn omstilling er en langsigtet investering hos Aalborg Portland, som ikke blot har en længere indfasningsperiode, men som man også først for alvor vil se effekten af på den anden side af 2025, forklarer direktør Michael Lundgaard Thomsen.
Det skriver Licitationen.
”Omstillingen til en bæredygtig cementproduktion er kompleks, og det kræver en kombination af mange forskellige tiltag”, påpeger han.
Reelle reduktioner
I koncernens forsknings- og udviklingsafdeling vil man i de kommende år have et stort fokus på at udvikle cementtyper, der udleder langt mindre CO2, end den ellers CO2-tunge produktion gør i dag.
Det hænger sammen med Michael Lundgaard Thomsens mål om, at Aalborg Portland ikke blot skal kompensere for sine høje emissionstal, men også gøre noget ved dem.
Læs også: Den danske undergrund rummer enormt potentiale for CO2-lagring
“Vi skal som firma og industri arbejde med reelle reduktioner. Vores ansvar som virksomhed er at arbejde med, hvad vi kan gøre for at lave reelle reduktioner og lade være med at bruge for meget energi på at købe kompensation”, udtaler han til Børsen.
Derfor satser virksomheden også på at udfase CO2-udledende brændsler i produktionen. I stedet skal vindmøller sættes op ved siden af produktionsfaciliteterne i Aalborg, mens en ny gasledning skal gøre det muligt, at biogas tager over for de fossile brændstoffer.
Den afgørende teknologi
På den anden side af sommeren, regner man med at få en udmelding fra regeringen i forhold til en helt ny teknologi, der er helt afgørende for, at virksomheder kan blive klimaneutrale. Den vil betyde, at man kan opfange og lagre CO2.
Udmeldingen er længe ventet, og i Aalborg Portland venter man også på at kunne begynde at investere i teknologien, der er essentiel for en storudleder som cementproducenten selv.
Læs også: Anlæg til opsamling af CO2 på Amager Bakke kan blive afgørende for Københavns CO2-mål
Det er nemlig ikke realistisk, at Aalborg Portland går i gang uden opbakning fra både Folketinget og andre virksomheder, mener Michael Lundgaard Thomsen. Det er den nødvendige skalaring og investering alt for stor til. I stedet vil Michael Lundgaard Thomsen og hans koncern være klar til at foretage de helt store investeringer på den anden side af 2025, når teknologien er mere moden – og de er flere om at dele udgifterne.
“Vi satser på, at der bliver afsat midler til et større fyrtårnsprojekt, så vi laver et større fyrtårnsanlæg. Og så er der anlæg for at lave den store investering sidst i 20’erne/starten af 30’erne,” afslutter han overfor Børsen.
- KCP
Kommunikation

Rapport: Fødevarevirksomheder greenwasher ved at markedsføre produkter som dyrket i ’regenerativt landbrug’
Ifølge økologiorganisation bruger en række fødevaregiganter såkaldt regenerativt landbrug til at oversælge produkter, der ofte er dyrket konventionelt.
Klima, miljø og energi

Trods halvering udleder FLSmidth stadig mere CO2 end hele C25
På ét år har FLSmidth barberet 50 procent af sin CO2-udledning – men selskabet udleder stadig mere end hele C25-indekset, og tendensen ser ikke ud til at vedblive.
Klima, miljø og energi

PensionDanmark er branchens firstmover i arbejdet med biodiversitet
Pensionsbranchens første rapport om biodiversitet er ude som et første forsøg på at måle impact i konkrete projekter. Finanssektorens Indsats for biodiversitet er dog kun lige begyndt. .
Klima, miljø og energi

I en måned fjerner Burger King alt kød fra ikonisk restaurant
Burger King siger farvel til kødet og åbner – i en måned – en ren plantebaseret restaurant i hjertet af København.
Klima, miljø og energi

Førende ekspert i biodiversitet kræver handling: ”Virksomhederne har nøglen”
Der er kraftigt behov for genanvendelse og cirkularitet i vores brug af jordens ressourcer. Det er ikke er nice to have, men need to have, mener Katherine Richardson, professor på Københavns Universitet.
Klima, miljø og energi

Energikoncern vinder pris for vindmølle-positiv kampagne
Andel er den første vinder af en pris, som for første gang uddeles i Danmark.