Adfærd: Vil Coronakrisen blive en milepæl for bæredygtig forbrugeradfærd?

7-eleven, Netto, Lidl og Q8 er blandt de detailkæder der sammen med To Good to Go sørger for at danskerne hver dag bliver lidt bedre til at reducere deres madspild. Virksomheden er med andre ord helt inde i maskinrummet, når det drejer sig om at ændre vores forbrugsadfærd i Danmark. Udover er at være landechef i Too Good to Go er Heidi Boye også ph.d. i forbrugeradfærd. Hvem bedre til at spørge om betydningen af Covid-19 for bæredygtig forbrugeradfærd? På årets CSR-konference på Børsen i København vil vi netop diskutere adfærdsdesign med Heidi Boye, altså hvordan man kan opnå forandring af menneskelig adfærd. Som optakt til konferencen har vi stillet hende et par spørgsmål.

Har Coronakrisen påvirket madspild i Danmark?
”Coronakrisen har helt sikkert øget vores respekt for mad og givet os nye vaner, som har været med til at nedbringe madspildet. Pludselig fik vi jo tid til at lave mad fra bunden, til at sylte og bage og til at lave madplaner og genbruge resterne.

Derudover fik mange af os en forskrækkelse, da vi blev konfronteret med de tomme supermarkedshylder under hamstringsbølgen. Jeg er sikker på, at det har medvirket til, at vi ikke tager mad for givet på helt samme måde, som vi har haft en tendens til tidligere.

Hos Too Good To Go har vi mærket en markant øget interesse for at bekæmpe madspild under Coronakrisen både blandt forbrugerne og blandt producenter og forhandlere. Samme melding får vi fra flere af vores kolleger i madspildsbranchen.

Jeg tør derfor godt konkludere, at Coronakrisen har påvirket os til at gøre noget aktivt for at reducere madspild. Men i og med ⅓ del af alt mad smides ud, så er der stadig lang vej igen, hvis vi for alvor skal problemet til livs.”

Tror du, at vi kan forvente generelt at se en mere bæredygtig forbrugeradfærd post-Corona eller er vi vanedyr, der snart vender tilbage til de gamle rutiner?
”Jeg tror helt sikkert, at vi kan forvente en mere bæredygtig forbrugeradfærd post-Corona. Mange af os har som sagt tillagt os nye vaner under krisen, som det bør være muligt at holde fast i. Men det kræver selvfølgelig en stor indsats af den enkelte - og af de autoriteter og aktører, der spiller en rolle i vores hverdag, tager ansvar med henblik på at initiere og fastholde de nye vaner.  

Et godt eksempel er kantinerne på vores arbejdspladser. Genåbningen var/er den perfekte lejlighed til at indføre nye bæredygtige tiltag og rutiner - som f.eks. initiativer, der kan nedbringe madspildet. Nu har vi vænnet os til portionsanretninger, så lad os da endelig holde fast i dem, så vi ikke overøser tallerknerne med buffetmad, vi ikke spiser. Og hvad sker der med resterne fra buffeten, når den bliver ryddet? Kunne man overveje at tilbyde medarbejderne at købe dem med hjem?

På samme måde er det oplagt, at supermarkederne bruger krisen som et vendepunkt til at hjælpe forbrugernes nye, gode intentioner på vej. Det kunne være en endelig dødsdom over plastikposer. At der bliver skruet ned for flerstykstilbuddene. Eller at der kommer øget fokus på salg af overskudsvarer, så de havner hos forbrugerne frem for i containerne. Det oplever vi heldigvis at flere af vores partnere også har fokus på.” 

Hvad er de største barrierer for at stoppe madspild blandt forbrugere og virksomheder i Danmark? Og hvad er de i resten af verden?
”Too Good To Go er til stede i 14 europæiske lande og lancerer inden længe i USA. Og det er de samme barrierer, der gør sig gældende i stort set alle lande.

En af de helt store udfordringer er manglende oplysning. Datomærkningerne er et godt eksempel på dette. I Danmark opererer vi nu med to forskellige: “Bedst før” og “Sidste anvendelsesdato”. Men mange kender ikke forskellen og ved derfor ikke, at “bedst før” er vejledende. Og derfor ryger mange varer i skraldespanden uden grund, når datoen bliver overskredet. Vi har derfor stort fokus på at oplyse om dette, og vi har blandt andet fået en række af de største fødevareproducenter i Danmark, Tyskland og Schweiz til at føje “ofte god efter” til “bedst før”-datomærkningen for at rette fokus mod problematikken.

Derudover er der mange, der ikke ved, at madspild er et gigantisk miljøproblem, fordi mad udleder store mængder CO2, når det bliver til affald. 8% af alt drivhusgasudledning kan føres tilbage til madspild. Det er alt for meget. Dertil kommer de etiske og økonomiske problemer, der er forbundet med at smide mad ud, som der er postet en masse ressourcer i at producere - samtidig med, at alt for mange mennesker sulter. 

Vi gør meget ud af at oplyse om ovenstående problematikker samt uddanne forbrugerne i, hvordan de minimere madspild i hverdagen. Og det er vigtigt for os, at oplysningen og kompetenceudviklingen sker så tidligt som muligt. Derfor har alle Too Good To Go-lande lanceret uddannelsesportaler med undervisningsmaterialer tilpasset hhv. grundskolen, gymnasierne og universiteterne.”

Hvad er dine tre bedste råd til andre virksomheder, der gerne vil skabe mere opmærksomhed om et emne og mere bæredygtig adfærd blandt forbrugere?
”Min første råd er at lokalisere ét problem og at tilbyde en nem og overskuelig løsning på dét. Og kun det. Det er vanvittigt svært at få folk til at ændre adfærd, især hvis det omhandler noget så komplekst og abstrakt som klimaudfordringer. Derfor er nøglen at gøre løsningen så overskuelig og konkret som mulig.

Derudover anbefaler jeg, at man lytter eller læser sig frem til en masse viden om adfærd og nudging. Der findes et hav af gode bøger og podcasts, som ovenikøbet også er underholdende. Herhjemme er Morten Münster nok den primære bannerfører - han har været en stor inspiration blandt Too Good To Go-folket.

Endelig anbefaler jeg, at man sætter en god pose penge af til at få skabt nogle gode fortællinger om den løsning, man tilbyder og til at formidle de budskaber, man har - igen og igen og igen på alle tilgængelige kanaler. Du ændrer ikke nogens adfærd, hvis ingen forstår, hvordan og hvorfor de burde gøre det.”
 

Mandag d. 26. oktober sætter Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR – danske revisorer igen virksomheder, politikere og organisationer i stævne i den gamle Børssal til debat om innovation, forskning, diversitet, sundhed og selvglæde, og om der følger et særligt ansvar med, hvis man vil tjene de grønneste penge i verden. Du kan møde Heidi Boye i session 2, og du kan følge med via live stream. Læs mere her