07.01.2016  |  Klima, miljø og energi

Ansøg nu: penge til grøn vækst i fødevareerhvervene

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) uddeler igen i år en pulje på 100 millioner kroner til projekter, der bidrager til en konkurrence- og bæredygtig fødevaresektor i Danmark.

GUDP beskriver sig selv som en moderne erhvervsstøtteordning, der har som mål at løse nogle af de udfordringer fødevareerhvervet har med at skabe bæredygtighed og finde klimavenlige løsninger samtidig med, at der skabes vækst og arbejdspladser.

Læs også: Naturen taber i nyt finanslovsudspil

Siden 2010 har GUDP givet tilskud til i alt 280 projekter og nu er der åbnet for ansøgninger igen. Puljen man kan få del i er på cirka 100 millioner og ansøgningsfristen er onsdag den 16. marts 2016 kl. 12. Du kan læse mere om GUDP og finde ansøgningsmateriale på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside

Fakta

  • Der er åbent for ansøgninger frem til den 16. marts 2016 kl. 12.
  • Der er informationsmøde for potentielle ansøgere onsdag den 1. marts 2016 i København.
  • Ved faglige spørgsmål kan man kontakte GUDP-sekretariatet på tlf. 45 26 38 05 eller e-mail gudp@naturerhverv.dk.

Kilde: NaturErhvervstyrelsen

Hvem kan søge?
De 1,3 milliarder, der siden 2010 er gået til at støtte udviklingen af i alt 280 projekter, er blevet brugt på meget forskellige idéer. Nogle eksempler er:

  • Udvikling af ny teknologi til reduktion af ammoniakfordampning fra gylle
  • Udvikling af bygsorter, der kan gøre stråforkortere overflødige
  • Udvikling af bæredygtig produktion af insekter til proteinfoder til fisk

Målgruppen for GUDP-programmet er blandt andre forskningsinstitutioner, producenter og iværksættere inden for fødevareerhvervet. Ansøgere kan altså være virksomhedsregistrerede personer, virksomheder, brancheorganisationer, foreninger, selvejede institutioner og offentlige forskningsinstitutioner.

Hvis du selv sidder inde med en projektidé, har du mulighed for at sparre med GODP inden du ansøger. Du skal blot sende en kort beskrivelse af din idé til GUDP-sekretariatet, som efterfølgende vil vende tilbage med svar på, om der er tale om et potentielt GUDP-projekt.

-CHM

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere