15.06.2016 | Supply chain
Bæredygtig bomuld i bund
En ny rapport rangerer en stribe store virksomheder på baggrund af deres indsats i forhold til brugen af bæredygtig bomuld, og resultaterne er ikke prangende.
Bomuldsindustrien er ganske ressourcekrævende, og verdens største aftagere er generelt dårlige til at efterspørge bæredygtig produktion, viser ny rapport. Foto: Flickr/Gloria Cabada-Leman
Bomuld er et af de mest udbredte materialer i det moderne samfund, og samtidig også en råvare, hvis produktion traditionelt trækker ganske hårde veksler på naturen via et omfattende forbrug af vand og pesticider. Der findes mere bæredygtige versioner af den populære uld, men ifølge en ny rapport, så er det kun et fåtal blandt verdens største bomuldsforbrugende virksomheder, der gør en ordentlig indsats i den henseende.
Læs også: Hvor bæredygtigt er dit favoritbrand?
Rapporten “Sustainable Cotton Ranking Assessing company performance” er udarbejdet af den hollandske NGO Rank a Brand og rangerer de 37 virksomheder, organisationen vurderer sourcer mest bomuld på verdensplan. De er blevet bedømt ud fra tre kriterier (politik, reelt indkøb og gennemsigtighed) og på den baggrund blevet tildelt en samlet score.
Ud af de 37 virksomheder får kun top-6 en karakter, der kan betragtes som tilfredsstillende, to mere er lige på grænsen, mens de resterende 29 får stemplet ”Not yet in the starting blocks”.
Topscoreren er den svenske møbelgigant Ikea, der med en score på 12.00 ud af et maksimum på 19.50 kan kalde sig selv ”Leading the way”. Ikea, der bruger store mængder bomuld til bl.a. senge, sofaer og håndklæder, sourcer ifølge rapporten 78 procent af sin bomuld fra overvejende bæredygtige kilder.
På de næste pladser følger C&A Global (9.0 point), H&M Group (ligeledes 9.0) og Adidas Group (7.75), der alle tre får prædikatet ”Well on the way”, mens Nike (6.75) og Marks&Spencer (5.5) kun er ”Starting the journey”.
Mangel på information et stort problem
To andre virksomheder modtager ligeledes dette skudsmål fra Rank a Brand, mens majoriteten altså endnu ikke er er nået til startblokken. De 12 nederste virksomheder, heriblandt Ralph Lauren, JC Penney og Footlocker, får endda tildelt et rundt 0, og yderligere 15, inkl. Walmart, Macy’s og Carrefour, kommer ikke over 2.0.
Det skyldes langt henad vejen den udbredte mangel på information, der ifølge rapporten er et generelt problem i branchen. Rank a Brand påpeger således, at flere af virksomhederne meget vel kan tænkes at gøre det bedre, end resultaterne i rapporten illustrerer, men manglen på kommunikation om deres indsats gør det svært eller umuligt at vurdere mere præcist.
Der er med andre ord plads til forbedring på flere områder, og her kommer Rank a Brand med en række anbefalinger: De lavt scorende virksomheder bør først og fremmest implementerer en politik i retning af et mere bæredygtigt bomuldsindkøb- og forbrug. Dernæst bør både disse og andre virksomheder forpligte sig selv via tidsbundne og ikke mindst offentlige målsætninger på området, og endelig bør alle virksomheder sigte efter at øge gennemsigtigheden i deres forsyningskæder og indsats generelt.
Læs også: H&M med på liste over bedste etiske virksomheder
Endelig peger Rank a Brand også på muligheden for at samarbejde med NGO’er som fx Better Cotton Initiative, hvilket bl.a. Ikea, H&M og Adidas gør.
Rapporten var bestilt af Pesticide Action Network (PAN UK), Solidaridad, og WWF Verdensnaturfonden.
-AK
Klima, miljø og energi

Bedre og grønnere produkter i danske virksomheder
Teknologisk Institut starter 19 nye indsatsområder op med fokus på grøn omstilling via en ny resultatkontraktbevilling.
Samfund

World Economic Forum's Global Risks Report har længe advaret om en global pandemi
Pandemien har vist, at globale kriser kan ramme virksomheder på områder, som man ikke har taget med i sin risikovurdering. Derfor skal man i sin risikostyring fremadrettet arbejde langt mere med komplekse og strukturelle risici.
Kommunikation

Dét gik vi op i i 2020
Hvad interesserede CSR.dk’s læsere mest i 2020? Der tegner sig et klart billede.Læs eller genlæs de 15 mest læste artikler fra året der gik.
Klima, miljø og energi

Flere store danske virksomheder erkender, at størstedelen af deres CO2-udledninger ligger udenfor direkte kontrol
I langt de fleste virksomheders tilfælde skal den største mængde CO2-udledning findes i det såkaldte scope 3. “Særligt de små og mellemstore virksomheder er udfordret", udtaler Concitos direktør, Christian Ibsen.
Klima, miljø og energi

Maersk forventer at kunne teste de første CO2-neutrale skibe om tre år
Planen er, at være klar til at begynde at bestille store CO2-neutrale skibe mod slutningen af dette årti.
Klima, miljø og energi

Biodiversitet var hovedtema på klimatopmødet ’One Planet Summit'
Klimatopmødet ’One Planet Summit for Biodiversity’ blev for nyligt afholdt i Frankrig, hvor der i samme forbindelse blev indsamlet omkring 86 milliarder danske kroner til klimaprojektet ’The Great Green Wall Initiative’.