08.01.2015 | Strategi & ledelse
Bilka og Arla bruger låget i nyt samarbejde
'Brug Låget' er navnet på en kampagne, som Bilka og Arla Harmonie er gået sammen om. Kampagnen støtter samtidig Danmarks Naturfredningsforening.
Bilka og Arla Harmonie har indledt et samarbejde om kampagnen 'Brug Låget' til støtte for Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Kampagnen handler om indsamling af plastiklåg fra Arlas mælke- og yoghurtkartoner. For hvert plastiklåg, der bliver indleveret, donerer Bilka og Arla Harmonie fem øre til naturfredningsforeningens store, årlige affaldskampagne, skriver DN på sin hjemmeside.
DN kæmper for mere genbrug i landet, og når lågene er blevet indsamlet, bliver de ikke brændt, som størstedelen af husholdningsaffaldet ellers bliver i Danmark. Lågene bliver i stedet genanvendt til de velkendte grønne Arla-mælkekasser.
Læs også: Kampagnen 'Brug Låget' er en succes
Interesserede samlere kan hente en eller flere gratis indsamlingsposer i Bilkas kundeservice og fylde dem med Arla-plastiklåg fra yoghurt- og mælkekartoner. Efter indsamling skal lågene læsses af i en stor mælkekarton ved Bilkas kundeservice, og når kampagnen er slut, trækker Bilka lod blandt indsamlerne om 72 gavekort til en værdi af 2.000 kroner.
Det er fedt at være med til netop dette projekt, fordi vi hvert år sælger 6,5 millioner mejeriprodukter med plasticlåg fra vores varehuse. Ved at være opsamlingssted for mælkelåg i Brug Låget-kampagnen kan vi være med til at passe på miljøet og sørge for, at lågene bliver brugt ansvarligt, siger Mark Nielsen, direktør for Bilka.
Bilka og Arla Harmonie har indtil videre besluttet, at kampagnen strækker sig fra den 1. januar til den 19. april 2015.
-KLZ
Klima, miljø og energi

Dansk selskab knækker koden til lagring af klimavenlig strøm
Det danske selskab European Energy har opfundet en metode, hvorigennem man kan lagre klimavenlig strøm fra vedvarende energikilder. Metoden kaldes en ”game changer” i energipolitikken.
Medarbejder

Møbelforretning sætter socialt udsatte i arbejde
Møbelvirksomheden 3R Kontor, som sælger brugte kontormøbler, har hjulpet sociale udsatte ind på arbejdsmarkedet. Resultaterne har fået to studerende på socialrådgiveruddannelsen til at skrive afsluttende opgave om virksomhedens metoder.
Klima, miljø og energi

Ny rapport peger på biogas til tung transport
Biogas kan forventes at blive et billigere og mere klimavenligt brændstof til tung transport end flydende biobrændstoffer. Det konkluderer en ny rapport fra Ea Energianalyse og SDU.
Supply chain

Global modegigant opjusterer sine bæredygtighedsambitioner
Den franske modegigant Kering lancerer en ny etape af sin bæredygtighedsstrategi. Strategien tager tidligere mål til nye højder, hvilket betyder, at virksomheden bl.a. vil reducere sine miljøpåvirkninger på tværs af hele forsyningskæden.
Klima, miljø og energi

Danmark får sin første bæredygtige børnehave
Svendborg Kommune har bygget Danmarks første bæredygtige børneinstitution. Flere bæredygtige institutionsprojekter i Københavnsområdet og i Nordjylland er under opsejling.
Samfund

Nyt partnerskab vil genanvende byggeaffald til nybyggerier
Et nyt partnerskab mellem private virksomheder og det offentlige skal skabe nye standarder for genanvendelse af byggeaffald til nybyggerier. Håbet er, at projektet kan bane vej for en dansk eksportsucces til eksempelvis Kina.