29.01.2021  |  Klima, miljø og energi

Byggeri eller biodiversitet? Københavnerne vil beskytte naturen på Amager Fælled

Indhold fra partner Hvad er dette?

Kampen for et af de mest populære naturområder i København er gået ind i en vigtig fase. Drop byggeplanerne, siger Danmarks Naturfredningsforening, Amager Fælleds Venner og tusindvis af borgere.

Mandag den 11. januar kom de udskældte planer om at bebygge dele af Amager Fælled på dagsordenen i Københavns Kommune, da Teknik- og Miljøudvalget mødtes for at behandle den lokalplan, der vil gøre det muligt at påbegynde byggeriet af en bydel på Fælleden.

Lokalplanen har været i hørring i efteråret, og der er kommet over 2.300 indsigelser mod planen fra københavnere, der vil bevare den uberørte natur.

"De fleste høringssvar er fra borgere, der har skrevet deres helt personlige holdning til, hvorfor der ikke skal bygges. Normalt vælger de fleste at afgive et standardsvar, men svarene på høringen om Amager Fælled er personlige beretninger om borgernes forhold til naturen derude. Det kommer lige fra hjertet," siger Knud Erik Hansen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i København.

Nu skal det så besluttes, om lokalplanen skal vedtages eller ej. Først i Teknik- og Miljøudvalget, dernæst i Økonomiudvalget og ultimativt i Københavns Borgerrepræsentationen. Hvis den kommer så langt.

"Vi mener, at Københavns Kommune bør lade naturområdet være i fred, og at Teknik- og Miljøudvalget bør forkaste lokalplanen", siger Knud Erik Hansen.

Forhadte byggeplaner har mange år på bagen
Siden 1990'erne har Danmarks Naturfredningsforening i København og mange flere kæmpet mod kommunens planer om et større byggeri på Amager Fælled. Dengang lykkedes det at få lagt planerne tilbage i skuffen - men tilsyneladende ikke i graven.

For i 2016 dukkede byggeplanerne op igen. Danmarks Naturfredningsforening i København, Amager Fælleds Venner og mange flere kæmpede mod kommunens planer om at bygge på den mere end 5.000 år gamle strandeng, der ligger i den sydøstlige del af Amager Fælled.

I september 2016 deltog mere end 3.000 mennesker i den første menneskering omkring byggefeltet. Og i forbindelse med kommunalvalget i 2017 gik Enhedslisten, Radikale, Alternativet og SF sammen om at bevare Amager Fælled.

Det førte til, at planerne om at bygge på strandengen blev annulleret for anden gang.

Fra menneskering til digital begivenhed

Københavnerne har flere gange stået sammen mod byggeplanerne på Amager Fælled. Pga. corona er det ikke muligt at mødes og holde i hånd, men søndag satte et online event fokus på Fælleden, da flere musikere og kunstnere valgte at bakke op om naturen og anbefale et klart nej til byggeriet.

Folketinget ophævede tre fredninger ved tvang
Men freden varede ikke ved ret længe. Ved et budgetforlig i 2018 besluttede Københavns Kommune nemlig at bygge på tre fredede grunde på hhv. Amager Fælled, Kalvebod Fælled og i Fiskerhavnen i Sydhavnen.

"Mod alle principper valgte Folketinget derfor i 2019 at affrede de tre grunde ved lov. Det er dybt forkasteligt, at man på den måde går ind og underminerer beskyttelsen af vores fredede naturområder på grund af kortsigtede økonomiske interesser", siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

I København endte budgetforliget med en beslutning om at bebygge hhv. Lærkesletten på Amager Fælled, Selinevej Nord på Kalvebod Fælled og Stejlepladsen på Amager Fælled. På den måde kunne man bebygge et areal på 26,8 ha på fredede områder, mens det oprindelige byggefelt på den gamle strandeng blot var på 18,7 ha.

"Kommunen vidste godt, at den ikke ville få områderne affredet, hvis den fulgte reglerne i naturbeskyttelsesloven. Kommunen ville jo affrede for at skaffe penge til selskabet By & Havn, og det er helt uhørt i naturbeskyttelsesloven at ophæve en fredning for at skaffe penge til et selskab - også selvom der er tale om et kommunalt og statsligt selskab", siger formand for Danmarks Naturfredningsforening i København Knud Erik Hansen.

Det er kun sket ganske få gange tidligere, at en fredning af et naturområde er blevet ophævet. Et eksempel er Skjern Å, hvor man måtte ophæve fredningen for at gøre det muligt at genoprette åen. Og i alle tidligere tilfælde har der ligget tungtvejende samfundsmæssige interesser til grund.

"En fredning skal netop beskytte naturen mod økonomiske interesser. Der er derfor tale om et groft brud på et helt centralt princip i naturbeskyttelsesloven", siger Knud Erik Hansen.

Læs også: Folketinget underminerer naturbeskyttelsen i Amager Fælled-sagen

Burde tilgodese naturens interesser
Da man i første omgang barslede med byggeplaner på Amager Fælled i 1990'erne var biodiversitetskrisen og naturens tilbagegang ikke på dagsordenen på samme måde, som i dag.

"Vi står midt i en alvorlig biodiversitetskrise, hvor dyr og planter uddør i alarmerende hast hvert eneste år. Der er altså naturværdier på spil, som langt overstiger værdien af en boligkarre eller en ny stribe asfalt. På fælleden taler vi om vild natur, der ikke kun har værdi for arterne, men også for rigtig mange københavnere", siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

På Amager Fælled lever bl.a. arter som stor vandsalamander, der er omfattet af en stærk beskyttelse i EU, der bl.a. betyder, at det er forbudt at ødelægge eller forstyrre dens leveområder. Selve byggefeltet ligger direkte oven på den store vandsalamanders reservat.

Derudover findes et af Danmarks største kolonier af nattergale på Amager Fælled.

"Det er vigtigt at huske på, at Amager Fælled er en samlet biotop. Det betyder, at det har konsekvenser for naturområdet, når man piller lunser af. F.eks. bruger rådyrene Lærkesletten, hvor de gemmer sig i de levende hegn. Og ved at placere bydelen lige op og ned ad den gamle strandeng, bliver området belastet så meget, at det kan gå ud over den høje biodiversitet der er der", siger Knud Erik Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening i København.

"Amager Fælleds natur tilhører os alle sammen. Ved at bygge på Fælleden vil fællesskabets frie adgang til at opleve naturen blive begrænset. Det er altså ikke kun naturen, men også københavnerne, der trækker det korteste strå, hvis lokalplanen bliver vedtaget i dag."

Mere fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening

www.dn.dk

  • dn@dn.dk
  • 39 17 40 00
  • Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation. Vores mål er at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et sundt og rent miljø.Vi er en demokratisk medlemsorganisation med 130.000 støttemedlemmer, 1.500 frivillige og 60 ansatte. Foreningen er uafhængig og privat, og modtager ikke økonomisk støtte fra det o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere