Byggeriets unge: Branchen går en sort fremtid i møde
DEBAT: Regeringen vil indføre et CO2-loft i byggeriet i 2027. Det er for sent, underminerer klimamålene og underløber branchens fremtidige konkurrencedygtighed, mener unge fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.
Byggeriets unge mener, at ved at udskyde et konkret loft over den tolererede CO2-udledning fra opførelsen af nybyggeri sættes en stopklods for byggeriets bæredygtige omstilling..
Temadebat: Hvordan fremskynder vi CO2-loftet i byggeriet?
Regeringen har fået kritik for at ville indføre et loft for CO2-udledning i byggeriet fra 2027, som er seks år senere, end hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har anbefalet.
Støttepartierne SF og Enhedslisten kalder det "hovedløst" og "ærgerligt" at vente til 2027, mens Venstre beskriver det som "bekymrende".
Målet for 2027 indgår i regeringens nye udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri med 21 initiativer fordelt på fem indsatsområder.
"For regeringen handler bæredygtigt byggeri om at tænke i helheder, hvor ny regulering kommer til at understøtte innovative løsninger i sektoren, godt håndværk, smidige processer og mindre ressourceforbrug i byggeriet," har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udtalt.
Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som i en temadebat vil levere indspark til, hvordan de vil have fremskyndet CO2-loftet i byggeriet.
Har vi overhovedet mulighed for at indføre CO2-loftet før 2027? Hvilke værktøjer har vi i så fald til at minimere CO2 i byggeriet? Og må vi acceptere en dårligere model i en periode, hvis vi vælger at indføre loftet tidligere end i 2027?
Her er deltagerne:
- Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
- Dorthe Mathiesen, chef, Dansk Beton
- Harpa Birgisdottir, seniorforsker og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
- Heidi Bank (V), boligordfører og medlem af Folketinget
- Kaare Dybvad Bek (S), boligminister og medlem af Folketinget
- Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
- Magnus Dalsgaard Smith, medlem, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
- Mantijn van Leeuwen, direktør, Nibe i Holland
- Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre
- Signe Munk (SF), klimaordfører og medlem af Folketinget
- Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
- Søren Pedersen, sektionsleder for energi, indeklima og bæredygtighed, Cowi
- Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Erhvervs-ph.d. hos MT Højgaard, erhvervs-ph.d. hos Enemærke & Petersen og bæredygtighedsingeniør hos Dominia på vegne af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
Bygninger kan stå i op til 100 år, og vi unge skal arbejde i branchen i de næste 40 eller 50 år. Det er vores generation, som skal sikre, at byggeriet bliver klimaneutralt i 2050.
Derfor smerter det os, at regeringen nu vil udskyde at sætte loft på CO2-udledningen helt frem til 2027. Branchen kan meget mere, end der er lagt op til i regeringens strategi for bæredygtigt byggeri.
Selv de gamle i branchen bakker os op. Kom nu, Christiansborg. Vågn op. Vi skal i gang nu. Det er vores arbejde og vores fælles fremtid, der står på spil.
Regeringen vendte i december ryggen til en omstillingsparat bygge- og anlægssektor og dens fremtidige forretningsmuligheder.
Inden jul fremlagde boligminister Kaare Dybvad Bek (S) et udkast til en strategi for bæredygtigt byggeri. En usædvanlig slap strategi set med vores øjne.
Stik mod branchens egne anbefalinger foreslår regeringen, at vi skal udskyde nye krav for den maksimalt tilladte CO2-udledning i forbindelse med opførelse af nybyggeri til 2027. Næsten syv lange år i et bæredygtig mørke.
Ingen grænser i dag
I dag er der reelt ingen grænseværdier for udledningen af CO2 på et byggeprojekt og dermed heller ikke noget incitament til for eksempel at sænke indlejret CO2 i byggematerialerne.
Men i løbet af den forgangne sommer anbefalede en samlet byggebranche i Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg at indføre både obligatoriske og frivillige grænseværdier i bygningsreglementet. De mente, at branchen godt kunne honorere grænser på henholdsvis 12 kilo og 8,5 kilo CO2 per kvadratmeter per år.
Men i modsætning til byggeriet selv har regeringen ikke travlt. Ministeren beder klimaet og fremtidens generationer vente. Velvidende om, at i slutningen af dette årti bliver kravene, som vi skal leve op til, endnu højere, hvis vi på nogen måde skal nå i mål med vores klimaambitioner.
Vi mener, at det er et svigt. Ved at udskyde et konkret loft over den tolererede CO2-udledning fra opførelsen af nybyggeri sættes en kæmpe stopklods for byggeriets bæredygtige omstilling. Vi får langt færre år til at omstille branchen.
Taber konkurrenceevne
Alle eksperter siger, at et land som Danmark skal leve af den grønne omstilling i de kommende 30 år.
Ved at udsætte krav om CO2-begrænsning svækker politikerne altså den konkurrencekraft, som vi skal leve af i fremtiden: Vores evne til at omstille til en bæredygtig fremtid.
Med uambitiøse mål mister vi den oplagte konkurrenceposition, som vi kunne opnå ved at gå foran resten af verden. Og samfundet mister den energi, som vi unge i byggeriet er klar til at investere i at sikre en god fremtid for de kommende generationer.
Mange af vores unge kolleger oplever allerede i dag, at en stor del af de gode tanker og teorier, som der undervises i på arkitektskoler og universiteter i forhold til bæredygtighed, har trænge vilkår i byggeprojekterne.
Flere nyuddannede har simpelthen svært ved få sat deres kompetencer i spil og bliver skuffede over ambitionsniveauet i de nuværende rammebetingelser. I de kommende år vil vi se et endnu større skel, hvis regeringen ikke ændrer kurs.
Desuden kan vi frygte, at kommende generationer i højere grad fravælger byggebranchen, fordi den ikke rider med på den bæredygtige bølge.
Uden ambitioner får vi svært ved både at fastholde og rekruttere de største talenter. Og så har vi virkelig et problem som samfund og branche, fordi byggeriet sammenlagt er en af de største CO2-udledere på nationalt og internationalt plan.
Regeringens udspil er langt fra de ambitiøse klimavalgløfter, der blev givet ved klimavalget i sommeren 2019
Leonora Charlotte Malabi Eberhardt, Nicolaj Frederiksen og Magnus Smith Erhvervs-ph.d. hos MT Højgaard, erhvervs-ph.d. hos Enemærke & Petersen og bæredygtighedsingeniør hos Dominia på vegne af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
Stort potentiale for CO2-regulering i byggeriet
Byggebranchens eget forslag til CO2-loft på nybyggeri ville skære ti procent af den årlige CO2 udledning.
Blandt andet fordi det vil skabe incitamenter til at accelerere udviklingen af klimaneutrale teknologier i blandt andet produktionen af byggematerialer og i affaldsbehandlingen af byggematerialer, hvor der ligger et stort potentiale.
Altså løsninger, som endnu ikke er på markedet, men som regeringens berømte "hockeystav"-strategi er så afhængig af for at nå en 70 procents CO2-reduktion inden 2030.
Nu bliver disse skrinlagt til 2027. Og til den tid har vi meget færre år at agere i fremadrettet. Vores handlingsrum bliver dermed uendeligt lille frem mod klimaneutralitet i 2050.
Langt fra klimaløfter
Som unge mennesker står vi helt uforstående over for regeringens mørke strategi i forhold til byggeriets udvikling.
Den giver simpelthen ikke mening, når klimaeksperter påberåber en omstilling uden fortilfælde, og specielt ikke, når selv branchen mener, at vi kan meget mere.
Regeringens udspil er langt fra de ambitiøse klimavalgløfter, der blev givet ved klimavalget i sommeren 2019. Dengang kunne vi vejre morgenluft og så en relativ lys fremtid foran os.
Men lige nu fremstår det som et kort, klart øjeblik, inden vi for alvor bevæger os ind i en mørk fremtid for byggebranchen.
