Dansk teknologi bag dyrkning af tomater i ørkenen

Et danskudviklet solenergisystem skal muliggøre dyrkning af 15.000 tons tomater i den australske ørken.

Det termiske solenergisystem kommer både til at udnytte solens stråler og havvand til Sundrop Farms 200.000 m2 store gartneri i den knastørre udkant af den sydaustralske by Port Augusta. Illustration: Aalborg CSP..

10.12.2014

CSR.dk

Tomater kommer hvert år til at vokse i den australske ørken, når den nordjyske virksomhed Aalborg CSP i efteråret 2016 har leveret et egenudviklet solenergisystem til en pris af 200 millioner kroner til gartneriet Sundrop Farms.   

Det termiske solenergisystem kommer både til at udnytte solens stråler og havvand til Sundrop Farms 200.000 m2 store gartneri i den knastørre udkant af den sydaustralske by Port Augusta.

Som pioner inden for gartneridrift i ufrugtbare områder, har Sundrop Farms udviklet et koncept, der består i at dyrke afgrøder i den sydaustralske ørken ved brug af havvand og solstråler som primære ressourcer.

Stort potentiale
De positive erfaringer fra et testanlæg har nu skabt grobund for en storstilet anvendelse af teknologien med det formål at producere over 15.000 tons friske grøntsager årligt til de australske forbrugere.

Solenergisystemet skal også levere ferskvand, opvarmning samt elektricitet og vil derved understøtte den bæredygtige drift af Sundrops kommende drivhusanlæg.

"Vi er i en unik position til at kombinere de nyeste og mest avancerede solteknologier med vores viden fra konventionelle dampkedler i forhold til at realisere et projekt med så unikke perspektiver for verdenssamfundet. Sundrop-projektet kommer til at kræve mere end 100.000 ingeniørtimer hos os og vore underleverandører og vil skabe nye grønne jobs i Danmark og internationalt", siger Svante Bundgaard, administrerende direktør hos Aalborg CSP.

Solenergianlægget er designet til at levere mere end 250.000 m3 ferskvand pr. år til kunstvanding gennem afsaltning af havvand.

- JKK 

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Mind Energy

Sponseret

Energi Danmark konsoliderer sig på tværs af Norden

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle