Dansk tekstilprojekt baner vej for genanvendelse af tøjaffald

En ny renseproces for brugt polyester og forbedret genanvendelsesteknologi til blandingstekstiler er to resultater fra et dansk tekstilprojekt banet et stykke af vejen for øget genanvendelse af tøjaffald.

I projektet Den cirkulære tekstilindustri er der gennem to år blevet arbejdet på at skabe fremtidige løsninger til tekstil-til-tekstil genanvendelse.. Foto: Teknologisk Institut

10.04.2024

CSR.dk

Andelen af genanvendt tekstilaffald i nye tekstiler skal øges markant for at sænke tekstilbranchens klimaaftryk og leve op til EU’s tekstilstrategi. Et netop afsluttet tekstilprojekt, Den cirkulære tekstilindustri, har sænket flere teknologiske barrierer for fremtidens cirkulære tekstilindustri.

Slut med tekstiler af genanvendte plastflasker

Hver EU-borger køber i gennemsnit 26 kg tøj om året og kasserer samtidig 11 kg tøj ifølge EU’s egne tal. Heraf bliver kun én procent genanvendt til nye tekstiler. Dette ønsker EU at gøre op med i en ny tekstilstrategi, der blandt andet skal sikre, at plastflasker kun genanvendes som flasker i et lukket kredsløb. I dag tages en stor andel af plastflasker ud af kredsløbet og bruges til tekstilproduktion. Ulempen er her, at tekstil fra genanvendte flasker ikke kan genanvendes yderligere.

EU-strategien vil blive fulgt op af konkret lovgivning, men der mangler løsninger til at imødekomme de fremtidige krav til tekstilindustrien. I projektet Den cirkulære tekstilindustri er der gennem to år blevet arbejdet på at skabe fremtidige løsninger til tekstil-til-tekstil genanvendelse.

Ny renseteknologi fjerner farvestoffer fra polyester

En essentiel barriere for øget tekstil-til-tekstil genanvendt polyester er, at tekstilprodukter produceres med talrige tilsætnings- og farvestoffer, som hidtil har hindret genanvendelse. I løbet af projektet Den cirkulære tekstilindustri har partnerne derfor arbejdet på at udvikle en metode, der effektivt fjerner farvestoffer og additiver fra polyesteren - men samtidig så skånsomt at fibrene ikke tager skade. Konceptets effektivitet er demonstreret i Teknologisk Instituts laboratorier og afprøvet i pilotskala hos teknologipartneren Natex. Næste skridt er at afprøve teknologien i tekstilproduktion på større skala.

“Det er et vigtigt gennembrud, og vi er meget tilfredse med det resultat, vi har opnået, fordi farvestoffer og additiver har været en væsentlig barriere for genanvendelse,” fortæller projektleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut.

Forbedret genanvendelsesteknologi

En anden stor barriere for genanvendelse af tekstiler er de blandede materialer. Mange tekstiler er blandingsprodukter med for eksempel bomuld og polyester, også kaldet polycotton. Endnu findes der ikke kommercielle løsninger til adskillelse af blandede tekstiler, så begge fibre kan bruges i nye tekstiler.

Læs også: Ultra fast fashion kan få det svært i Frankrig

Men det kan være på vej i form af virksomheden Textile Changes genanvendelsesteknologi, der med en kemisk behandling af tøjaffaldet kan adskille polyester og bomuld. Herefter kan polyesteren spindes til nye polyesterfibre, og bomulden kan videreforarbejdes til viskose tekstiler. Netop denne proces er blevet yderligere forbedret i projektet, så fiberkvaliteten muliggør produktion af nye tekstiler.

“Ved at være en del af Den cirkulære tekstilindustri har vi kunnet accelerere udviklingen af vores teknologi. Det skyldes, at vi har fået adgang til uvurderlig sparring med partnerne i projektet og specialiseret viden fra Teknologisk Institut,” siger CEO Ditte Højland fra Textile Change.

Værdifulde læringer baner vej for øget cirkularitet

Ud over de konkrete teknologiske gennembrud har projektpartnerne høstet fordele ved den tætte dialog på tværs af tekstilernes forsyningskæde, mellem på den ene side tekstilvirksomheder som Hummel, MASCOT, Knowledge Cotton Apparel og Our Units og på den anden side teknologipartnere som Textile Change, DTU, Natex, Cellugy og Teknologisk Institut.

“Når tekstilvirksomhederne bidrager med specifik viden om deres produkter, har genanvendelsesvirksomhederne bedre mulighed for at udvikle teknologierne, så de med sikkerhed fjerner specifikke farvestoffer og tilsætningsstoffer. Omvendt kan genanvenderne nu informere tekstilvirksomhederne om, hvad der kan genanvendes, og hvordan de kan tilpasse deres design for lettere genanvendelse i fremtiden,” siger Julie Brender Trads.

Det har ført til udarbejdelsen af en designguide, der hjælper tekstilvirksomhederne i projektet med at træffe beslutninger i designfasen, så muligheden for genanvendelse forbedres.

Den cirkulære tekstilindustri er støttet af MUDP under Miljøministeriet og gennemført i et samarbejde mellem Mascot International A/S, Our Units ApS, hummel, Knowledge Cotton Apparel, Textile Change ApS, Natex Processtechnologie GesmbH, Danmarks Tekniske Universitet, Cellugy Aps og Teknologisk Institut.

Læs mere om barrierer for genanvendelse af tekstiler via dette link.

- EHS

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

04.04.2025Denteks A/S

Sponseret

Bæredygtigt arbejdstøj og linned

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø

PwC Danmark
Webinar
Sustainability Reporting Beyond CSRD

- What and How

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online