28.07.2020 | Klima, miljø og energi
Danskerne køber markant mere vegetarisk og vegansk i Lidl
Indhold fra partner Hvad er dette?
I Lidl har man især kunnet måle den øgede interesse på dagligvarekædens salg af veganske plantedrikke, men også andre produktgrupper som eksempelvis veganske is fra Gelatelli sælger mere.
Et øget fokus på plantebaserede produkter har ført til, at næsten 20 procent flere vegetariske og veganske produkter er blevet lagt i indkøbskurvene i Lidl. Stigningen er kommet på bare ét år.
På et år er salget af veganske og vegetariske produkter i Lidl steget med 19,7 procent. Det er ifølge Dansk Vegetarisk Forening en markant stigning:
”Der er ingen tvivl om, at den overordnede tendens med mere plantebaserede madvaner hos danskerne fortsætter, hvilket også afspejles i salget hos dagligvarekæderne. Det er en flot stigning hos Lidl. Og det er vi naturligvis rigtig glade for, da det kommer både dem, der spiser vegansk og vegetarisk, og verden omkring os til gode,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening.
I Lidl har man især kunnet måle den øgede interesse på dagligvarekædens salg af veganske plantedrikke, men også andre produktgrupper som eksempelvis veganske is fra Gelatelli sælger mere.
Øget fokus på grønne alternativer kan mærkes
Ifølge Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape, kan den markante stigning tilskrives en øget efterspørgsel blandt kædens kunder, men han understreger også, at der har været et større fokus på produktgrupperne i kædens butikker og markedsføring:
”Vi har de seneste år fulgt en bevidst strategi, hvor vi har profileret de grønne alternativer i vores butikker. Det har vi gjort ved at øge produktsortimentet og udviklet en oplysningspjece i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening, som har til formål at fremme kendskab og viden om plantebaserede fødevarer og oplyse om de alternativer, der findes til en mere traditionel kost. Så vi havde forventet en stigning i salget, men at den skulle være på næsten 20 procent på bare ét år, kommer bag på os,” fortæller indkøbsdirektør i Lidl, Rasmus Pape, og fortsætter:
”Vi er naturligvis meget glade for udviklingen, da det også indikerer, at vores kunder tænker i nogle bevidste valg i forhold til grønne alternativer, som kommer klimaet til gode.”
I begyndelsen af 2018 indgik Lidl og Dansk Vegetarisk Forening et samarbejde for at fremme udviklingen af vegetariske og veganske produkter. Dansk Vegetarisk Forening har blandt andet givet feedback og input til sortimentet i Lidls egen plantebaserede produktserie, Vemondo, hvor den øgede efterspørgsel især kan mærkes:
”Frugt og grønt har altid været et stort fokusområde for os. Men der er alligevel et stykke fra frugt og grønt til eksempelvis kødalternativer, som Vemondo-serien i høj grad tilbyder. Dem ser det nu ud til, der for alvor er kommet skub i, så det er helt klart noget, vi vil udvikle videre på,” siger Rasmus Pape.
Du kan læse mere information om Lidls vegetariske og veganske produkter samt samarbejdet med Dansk Vegetarisk Forening: https://www.lidl.dk/sortiment/vegetarisk-og-vegansk2.
For yderligere information kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. 76 35 01 68
Om Lidl:
• 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 130 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
• Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.

Første danske dagligvarekæde satser på hurtigladere til elbiler: Transportministeren sætter strøm til national udrulning af ladestandere ved alle Lidl-butikker
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
LIDL SÆTTER SKUB I LANDSDÆKKENDE SKRALDEINDSAMLING
Lørdag d. 19. september løber World Cleanup Day atter af stablen, hvor frivillige samles over hele Danmark for at indsamle skrald i naturen. Indsamlingerne er for andet år i træk organiseret af ungdomsnetværket JCI med Lidl som hovedsponsor.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Lidl udskifter al primær emballage til kød og fjerkræ med genbrugsplast
Al kød og fjerkræ fra dagligvarekæden Lidls eget danske mærke Vilstrupgård er nu pakket i genanvendte plastikbakker. Med omstillingen reducerer Lidl sit forbrug af såkaldt virgin-plastik på ca. 7,6 millioner bakker årligt.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Mere end 1.5 mio pant-fri dåser det seneste år: Lidl Danmark ønsker politisk løsning på pantfri emballage
Står det til dagligvarekæden Lidl Danmark skal der pant på den pantfri emballage som sælges i Tyskland. Det seneste år var mere end 1.5 millioner af de indleverede dåser hos kæden uden pant.
Indhold fra partner
Samfund

Hjernen på det rette sted: Lidl støtter op om World Stroke Day
Hver dag rammes 33 danskere af et ’stroke’, som er en blodprop eller blødning i hjernen. Det er mere end 12.000 om året, og med 3.300 årlige dødsfald er stroke den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Den 29. oktober er World Stroke Day, hvor Hjernesagen lancerer StrokeLinjen, som er en direkte telefon, man kan ringe til ved spørgsmål om stroke. Lidl har siden 2019 støttet Hjernesagens arbejde, og har i den forbindelse hjulpet med kampagnevideo og håndsprit til Hjernesagens lokalafdelinger rundt i landet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Lidl Hillerød er blandt de tre bedste mejeriafdelinger i Danmark
Lidl-butikken på Centervænget i Hillerød er blandt de tre finalister i kampen om at vinde Landbrug & Fødevarers årlige mejeripris i discount-kategorien. Det er ifølge souschef, Mette Vestergaard, hele teamets fortjeneste, og hun glæder sig over den fornemme nominering.
Indhold fra partner