Den cirkulære rejse begynder ude på havet

Langt ude i Atlanterhavet - helt oppe omkring Færøerne - sejler to skibe langsomt mod strømmen. Mellem sig trækker de et stort U-formet net, som langsomt, men sikkert, indfanger plastaffald, som havene bliver mere og mere fulde af. Skibene og nettet tilhører non-profit organisationen The Ocean Cleanup, som blev stiftet af den 18-årige hollænder Boyan Slat i 2013.

Dagens fangst består for en stor del af fiskenet, som enten har revet sig løs fra de store trawlere, som opererer i dette farvand, eller er blevet dumpet, fordi de er gået i stykker. Det er disse net, som efter en kompliceret proces, bliver til de R.U.M-stole, som den danske møbelvirksomhed Wehlers forhandler fra deres lille showroom på Øster Søgade i København. R.U.M stolens sæde og ryg består af 96 procent genanvendt plast.

“Det er helt afgørende for os at undgå det, man kalder virgin plast - altså nyproduceret plastik. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at pumpe nyt plastik ud, fordi det blot skaber nye problemer med plastik i naturen. Det ville da helt sikkert være letter for os at bruge virgin plast til vores møbler. Men så kunne vi ikke se os selv, og slet ikke vores børn, i øjnene, siger Henrik Holm, som sammen med Maria Fryd Wehler har skabt virksomheden.

Rejsen mod en cirkulær stol er imidlertid først gået i gang, når The Ocean Cleanup har indsamlet fiskenet omkring Færøerne. Først skal nettene bearbejdes, så de kan anvendes i møbelproduktion, og det sker hos virksomheden Plastix i Esbjerg.

“De har otte mand, der kommer hver morgen med en handske på den ene hånd og en kniv i den anden, og så går de i gang med at sortere. Fiskenet er nemlig ikke bare fiskenet. De er fulde af alt muligt skidt som bly, kork og forskellige plasttyper, som skal adskilles, forklarer Henrik Holm”.

Derefter farvesorterer Plastix nettene, så man får et ensartet produkt ud af dem, og laver dem til pellets. De bliver sendt til den dansk-polske virksomhed Letbek, som er eksperter i at skabe produkter ud af genanvendt plast.

“Det er faktisk arnestedet for R.U.M-stolen. Jeg kender direktøren fra tidligere, og han ringede og spurgte, om vi skulle lave et projekt sammen. Jeg svarede ham, at jeg synes, at det skulle være forbudt at arbejde med virgin plast, som han gjorde på det tidspunkt. Der gik to dage, så vendte han tilbage og fortalte, at han nu havde fået fat i plast fra havene. Så kunne vi gå i gang, griner Henrik Holm.

Det er ikke kun overfor Letbek, at Wehlers er så kompromisløse. Faktisk stiller virksomheden krav om, at deres samarbejdspartnere skjal forpligte sig til at tage rester eller gamle versioner af deres eget materiale tilbage og benytte det i produktionen af nye Wehlers møbler.

“Jamen, ellers hænger det jo ikke sammen. Det nytter jo ikke noget, at vi samler plast op fra havet, og når folk så er færdige med at bruge vores møbler, så risikerer det at ende i havene igen. Det er jo lige så cirkulært som en halv lagkage - vi må gå hele vejen, hvis vi skal skabe en forandring,” slår Henrik Holm fast.

Det er samme tankegang, der ligger bag den take back-ordning, Wehlers har sat i værk. Det foregår ved, at forbrugerne kan forbrugerne kan aflevere deres gamle stole og få rabat, hvis de vil købe en ny.

“De skal bare stille den på gaden udenfor deres hjem, så sørger vi gennem vores forhandlere for, at den bliver samlet op og sendt tilbage til os, så vi kan genanvende den. Hvis det er kontraktsalg, så henter vi den selv hjem og gør dem klar til gensalg,” siger Henrik Holm.

At systemet virker, kan Wehlers dokumentere i praksis. En case er et kursuscenter, som ville udskifte 200 R.U.M-stole. Wehlers hentede dem, hvorefter de blev skilt ad, repareret og frisket op. Alt affald og dele, der blev skiftet ud, blev sorteret og leveret tilbage til de respektive leverandører – som jo altså har skrevet under på, at de vil benytte det i produktionen. De opfriskede stole blev solgt videre til JK Office, som er en forhandler af genbrugsmøbler.

“De fleste virksomheder, som kalder sig cirkulære, tænker hovedsageligt på de materialer, de bruger til møbelproduktionen. Men den anden del - hvad der sker med materialerne, når produkterne er udtjente - det tænker de færreste over. Det er efter min mening uærligt. Faktisk vil jeg kalde det cirkulær greenwashing,” forklarer Henrik Holm.

Argumentet er ofte, at det er for dyrt at indsamle og genanvende møblerne, men det giver Henrik Holm ikke meget for.

“Vi har bevist, at vi kan tjene lige så meget, krone for krone og øre for øre, på at sætte stolene i stand og sælge dem igen, som vi gør på nyproducerede stole. Det går stik imod den almene visdom i møbelbranchen, som er, at der ingen økonomi er i take back-ordninger. Vi har bevist, at vi kan tjene penge at være cirkulære. Altså rigtigt cirkulære.”