Den svære CSR-rolle

Sustainability management er et interdisciplinært arbejde og ansvar, der ofte påhviler én person. Samtidig er det et nyt felt for mange virksomheder at arbejde med. Mange oplever derfor udfordringer forbundet med at overskue feltet og rollen.

Udfordringerne starter for mange virksomheder ved, at CSR-rollen allerede fra starten er uklart defineret. Det besværliggør rekrutteringen og managerens efterfølgende opgave. Ofte søger virksomheder en profil som kan dække hele området på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Et tidstypisk jobopslag inkluderer derfor en bred vifte af ansvarsområder som for eksempel strategiudvikling, projektledelse, produktudvikling, ledelsessupport, rapportering, kommunikation samt specialviden om fx klimaregnskab og EU’s taksonomi mv. 

Uklar rolle
Kravene, de forskelligartede titler og angivelser af ansvarsområder, der bruges i de mange rekrutteringsopslag og jobtitler inden for feltet, stiller naturligt spørgsmålene: Hvilken rolle har jeg? Hvilken rolle skal jeg have? Hvor skal min organisation have fokus? Hvor skal jeg have fokus, og hvem tager sig af resten?

For mange virksomheder er det en ny rolle, der ikke er tydeligt defineret, eller også ligger dén opgave også på managerens eget bord sammen med de mange andre opgaver, som typisk ligger ved siden af, for ofte kobles manager-opgaven på et eksisterende job. Det lyder måske positivt, at man som medarbejder skal være med til at definere sin egen rolle og spillebane, men det kan være svært i virkelighedens verden – især som nyansat.

Man kan sammenligne managerens rolle lidt med en start-up virksomhed; Der er store ambitioner, men ofte mangel på ressourcer; man skal håndtere mange forskelligartede discipliner og kasketter og bygge alting op fra starten af.

Derfor bliver det væsentligt for sustainability manageren at kende de mange facetter i bæredygtighedsregimet og sin rolle i at lede det. Ikke dermed sagt, at hun skal være specialist på alle fagområder. Det er menneskeligt umuligt at vide alt om bæredygtighed, men manageren skal kende de centrale bæredygtighedsdiscipliner, som rollen indebærer, og kunne lede dem i praksis.

Aktivistisk eller proaktivistisk tilgang?
Med det pres, der er på virksomheder for at omstille sig til den nye virkelighed, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad manageres rolle egentlig er. Desværre ender uklarheden som oftest med, at virksomheden bliver aktivistisk i sin tilgang frem for proaktiv med et 360 graders view på relevante forhold, som virksomheden har indvirkning på, eller som den bliver påvirket af. Fx forhold angående politik, markedsudvikling, lovgivning, investorer, forskning, civilsamfund, sektorinitiativer og internationale aftaler og rammeværk.

Aktivisme er ofte forbundet med enkeltstående indsatser, der handler om at gøre noget godt for forretning og samfund nu og her. For tiden er ladestandere og grøn strøm, hvad frugtkurv og donationer var for CSR for 10 år siden. Det er der sådan set ikke noget galt i. Problemet er bare, at vi kan få tunnelsyn af det, og i en tid, hvor der sker så kraftig en udvikling indenfor feltet, er det ikke hensigtsmæssigt. Nej, en hjertestarter er ikke alene god CSR, der er 117 andre ting på agendaen, som kan få stor forretningsmæssige betydning for din virksomhed.

Der er klart mange fordele i, at man antager en proaktivistisk rolle, men det er ikke nødvendigvis nemt at gøre på egen hånd for manageren, hvis hun træder ind i en virksomhed, hvor den aktivistiske tilgang hersker. Og det gør den i udpræget grad. Så kan man hurtigt blive væk i planer, beregninger, praktiske og tidskrævende eksekveringer af mange forskelligartede CSR-aktiviteter, der potentielt stritter i hver sin retning, men indrammet af en masse gode intentioner.

Hvordan hjælper vi hinanden?
Virksomhederne skal tage stilling til og sætte sig grundigt ind i hvilken rolle, der er brug for. Både hvis der ledes efter en ny kandidat, eller hvis denne findes internt blandt erfarne medarbejdere med en anden funktion. Gør man ikke det, kan det blive en dyr og utilfredsstillende affære for både virksomheden og manageren.

Ansætter man en QHSE-manager til også at være CSR manager, hvad ved hun så om rapporteringsreglerne, om EU’s taksonomi, om strategiudvikling og due diligence? Ansætter man en kemiingeniør som sustainability manager i en tech-virksomhed, så undgår du helt sikkert de farlige problemstoffer i printpladerne – det er ansvarligt – men hvad ved han om Corporate Sustainability Reporting Directive og den globale minimumsstandard for samfundsansvar og ansvarlig virksomhedsdrift?

Det er en fordel, hvis man fra start anskuer CSR som en forretningsdisciplin på lige fod med alle andre mekanismer i en virksomhed såsom IT, økonomi, produktudvikling, HR mv. Som leder skal du forholde dig til et område, der udvikler sig ekstremt hurtigt på alle fronter, og derfor stiller store krav til ny viden og forandringsparatheden i virksomheden. CSR har aldrig før haft større finansiel og risikomæssig betydning for virksomheder end det er tilfældet nu. CSR og sustainability er et multidisciplinært felt, der både fagligt og ledelsesmæssigt spænder meget bredt, og det kræver derfor rigtig meget af den person, der skal varetage rollen. Endnu mere hvis rollen ikke er klart og tydeligt defineret fra starten af.

Kandidaten, der er ansat, eller på vej til at skulle arbejde med virksomhedens bæredygtighed, skal også forholde sig kritisk til, hvad der kræves af hende. Især hvis hun selv skal være med til at definere rollen, og den spillebane hun skal være på. Det kan være nemmere sagt end gjort, hvis man mangler både kridt og bane.

Da rollen som sustainability manager ofte er en udfordring for mange - både nye og erfarne - har vi valgt at dedikere et ekstra fokus til dette på vores uddannelse ’Sustainability Management i praksis’. Her arbejder vi meget bevidst med management-delen, og hvordan man får tegnet både spillebane og rollen skarpt og tydeligt op. Til gavn for medarbejderen, dennes leder og resten af virksomheden. Er du nysgerrig på mere, kan du læse om uddannelsen her.