10.08.2020 | Menneskerettigheder
E-sportsfirma kritiseres for aftale med Saudi-Arabien
Den delvist statsejede, danske e-sportsvirksomhed Blast har indgået et partnerskab med byprojektet Neom, som Saudi-Arabien står bag – en aftale, der har vakt uro i flere menneskerettighedsorganisationer.
I sidste uge kunne den danske e-sportsvirksomhed Blast offentliggøre et dugfriskt partnerskab med den saudiarabiske fremtidsby Neom. Det skriver Politiken.
Aftalen er imidlertid ikke blevet taget imod med åbne arme. Det er nemlig det Saudi-Arabiske kongedømme, der er berygtet for brud på menneskerettighederne blandt andet henrettelser, kvindeundertrykkelse og forbud mod homoseksualitet, der står bag Neom .
Læs også: PKA går sammen med internationale investorer for at kræve større fokus på menneskerettigheder
Politiken har kontaktet Blast for at høre, hvordan partnerskabet stemmer overens med virksomhedens mål om at skabe en ligeværdig platform i e-sport for enhver person, uanset køn, baggrund eller hudfarve. Ledelsen havde ikke noget at tilføje.
Foruden Blast, er kritikken også landet på Vækstfonden, der sammen med to andre investorer har investeret 74,5 millioner kroner i e-sportsvirksomheden i 2018, og derved ejer omkring en tredjedel.
Læs også: Forskning blotlægger diskrimination af kvinder med tørklæde på arbejdsmarkedet
”Som vi kender Vækstfonden, går de meget op i ansvarlighed og FN’s verdensmål. For at leve op til det må de også spørge Blast, hvad man har gjort sig af overvejelser for ikke at blive trukket ind i en fortælling, hvor e-sport bliver brugt til at aflede opmærksomheden fra de dårlige historier i Saudi-Arabien”, siger Trine Christensen, generalsekretær for den danske afdeling af Amnesty International til Politiken.
Dette er Institut for Menneskerettigheder enige i.
”Man bør stille en række betingelser og bruge sin indflydelse i forhold til Saudi-Arabien, hvis man overhovedet skal indgå i et sådant partnerskab. Ellers ser det ikke for godt ud”, siger seniorrådgiver Cathrine Bloch Veiberg til Politiken.
Den amerikanske spilproducenter Riot Games har tidligere samarbejdet med Neom og havde for nylig offentliggjort en ny sponsor-aftale. Den har de dog annulleret efter hård kritik fra gamers og medarbejdere og har med baggrund i oplevelsen meldt ud, at de vil etablere interne strukturer i form af en en etik-komité og et “global deals council”.
- HCL
Klima, miljø og energi

Energikoncern stopper med at sælge ”grøn strøm”
Danske Norlys vil ikke længere være en del af Forbrugerombudsmandens mærkningsordning for Grøn Strøm. ”Mærkningen giver ikke mere grøn strøm”, lyder forklaringen.
Kommunikation

EU melder ud om bindende anti-greenwashingkrav
EU's udgave af regler om vildledende markedsføring med grønne påstande lbekræfter den danske tilgang - og skruer op for dokumentationskravene.
Klima, miljø og energi

Rapport: Op mod 44 procent af det træ, der fældes i Danmark, kan ikke spores
I den første rapport over Danmarks samlede forbrug af træ konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at vi ikke ved, hvor næsten halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, kommer fra. Og det er et problem, lyder det fra forskerne bag rapporten, da viden om vores træforbrug er vejen til mere bæredygtighed på området.
Supply chain

Alternativt byggemateriale: Ny teknologi skal erstatte nyopgravet sand og beton med nedrevet beton
Verdens naturlige råstoflagre af sten og sand er under pres, og kan ikke blive ved med at forsyne bygge- og anlægssektorens behov. Derfor er seks byggeaktører gået sammen om at sikre cirkulært producerede råstoffer til nye projekter – blandt andet nedrevet beton fra tidligere byggerier.
Klima, miljø og energi
AP Pension vinker farvel til fossile virksomheder i investeringsporteføljen
73 virksomheder er ikke længere en del af AP Pensions investeringsaktiviteter – blandt andet Shell og Total.
Strategi & ledelse

Mærsk offentliggør nye klimatal senere i år
For første gang vil Mærsk i år fremlægge en række reduktionsformål for en del af udledningerne fra blandt andet fragtindkøb.