15.12.2015  |  Klima, miljø og energi

Efter klimaaftalen: 'Vi vil se nogle store forandringer'

Lørdag aften faldt en aftale endelig på plads ved COP21, generelt med tilfredshed til følge. Investorerne er klar til at finde den helt store tegnebog frem, og dermed kan aftalen blive en guldgrube for danske virksomheder i den grønne industri. Men der er stadig lovgivningsnødder der skal knækkes. Læs reaktioner på aftalen fra bl.a. WWF, Concito og Mærsk her.

Den har været længe undervejs. Faktisk siden 2009, hvor COP15 i København fejlede, har verden ventet på en klimaaftale i stil med den, der blev vedtaget i Paris i weekenden – på behørig vis godt et døgn forsinket i forhold til den deadline, det franske formandskab, der dog får stor ros for sin indsats, havde sat inden det store topmøde gik i gang.

Læs også: Danske virksomheder kan tjene stort på en ambitiøs klimaaftale

Hovedpunkterne i klimaaftalen

  • Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig tager man højde for, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.
  • Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under to grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på halvanden grad i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.
  • Deltagerne skal sammen årligt skaffe cirka 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.
  • Udkastet viser også, at deltagerlandene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene. Det første møde finder sted i allerede i 2018, selvom aftalen først træder i kraft i 2020.
  • Lande skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.
  • I-lande skal indberette deres klimatal hvert andet år.
  • Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.
  • Alle lande skal bruge det samme globale system til at overvåge og indberette deres CO2-udledninger.

Kilde: dr.dk

Til gengæld lader der til at være ganske bred enighed om, at den har været ventetiden værd. Begejstringen for aftalen varierer ganske vist, men grundlæggende anerkender de fleste værdien i aftalen, der er vedtaget af ministre og diplomater fra 195 lande og territorier verden over.

”"(...…) der skabes historie med vedtagelsen af aftalen. Aftalen gør det klart, at alle lande deler et fælles klimamål; at alle lande har et ansvar for at handle så godt de nu kan, og at verdens svageste lande skal have hjælp til at tackle klimaudfordringen”", siger eksempelvis international chef i tænketanken Concito, Jarl Krausing, i en pressemeddelelse, hvor han dog i samme åndedrag peger på de fortsatte udfordringer, han ser.

"”Aftalen er ikke god nok til at redde jorden nu og her, og der er mange andre punkter, hvor aftalen kunne være stærkere og mere ambitiøs. Men vi får lavet den motor, der skal til for at vi på overskuelig og omkostningseffektiv måde kan skrue ambitionen op meget hurtigt.”"

Stor opgave foran
Omtrent samme perspektiv bliver lagt for dagen af en af repræsentanterne for verdens dyreliv, Verdensnaturfonden WWF.

"”Paris-aftalen bliver det syvmileskridt fremad, vi har sukket efter i de internationale klimaforhandlinger. Men der er endnu langt mod målet. Den grønne, bæredygtige fremtid kommer ikke af sig selv, og verdens lande har nu en stor opgave foran sig. Vi ved, at den grønne omstilling er mulig, vi har midlerne til at gennemføre den, nu vil de kommende år vise om den politiske vilje er så stærk, som vi har oplevet den her i Paris”", siger klimachef John Nordbo til organisationens hjemmeside.

Faktisk er det i lige så høj grad alt det, der er sket uden om selve aftalen i løbet af de godt to ugers forhandlinger i Paris, der danner grobund for optimisme flere steder i dansk erhvervsliv, som flere eksperter vurderer kan komme til at tjene store summer på den grønne omstilling, verden står over for.

"Det er det kraftigste signal, jeg nogensinde har oplevet. Jeg var sammen med nogle store internationale virksomheder, som sagde: Vi er nok kommet lidt sent i gang med det her – men nu vil vi så sætte fuld skrue på. Og det er klart, at hvis de, hvad jeg regner med, følger op med handling, så vil du kunne se det på markederne i løbet af de næste år. Så jeg tror, vi vil se nogle store forandringer," siger adm. direktør i pensionsselskabet PKA (der er et af de selskaber, der er ved at vende deres investeringer væk fra de fossile brændstoffer), Peter Damgaard Jensen, til Børsen.

Han bliver bakket op af en af de danske virksomheder, der har grøn teknologi som en central del af sit arbejde.

"På COP21 i Paris var bygninger for første gang på dagsordenen. Derfor kan man håbe, at pensionskasserne også vil fokusere på større renoveringer af boligmassen fremover, da der her er nogle lavt hængende frugter i forhold til at gøre noget ved klimaproblemerne. Og løsningerne er der allerede, så her vil man kunne se hurtige resultater," siger adm. direktør i Velux, Jørgen Tang-Jensen, ligeledes til Børsen.

Danmark bør oppe sig
På politiske front har der på det seneste været omfattende kritik af V-regeringens sænkede ambitioner på klimafronten, der i løbet af COP21’s første uge landede Danmark prisen som Fossil of the Day. Til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark ikke bør hæve ambitionsniveauet igen, siger minister for energi, forsyning og klima, Lars Christian Lilleholt, til Information:

"”Vi kommer da til at diskutere, hvad der skal ske. EU har en målsætning om at reducere målsætningerne med 40 procent i 2030. Det er en meget, meget stor opgave, som også kommer til at kræve en massiv indsats i Danmark i forhold til at nå de mål. Det er ikke en gratis omgang. Men det er da klart, at vi efter 2030 kommer til at øge indsatsen yderligere.”"

Den indgangsvinkel støtter flere forskellige organisationer, hvor eksempelvis adm. direktør fra Dansk Energi, Lars Aagard, over for Ritzau påpeger nødvendigheden af at få omlagt energiafgifterne, således at afgifterne på den grønne strøm som minimum kommer ned på niveau med afgifterne på olie. Og hos Greenpeace siger klimapolitisk rådgiver, Jens Mattias Clausen, til Information at ”Danmarks hidtidige klimamål slet ikke er tilstrækkelige til at håndtere den udfordring, vi står over for”, og at V-regeringen derfor bør stoppe de bebudede nedskæringer på klimafronten.

Søfarten mangler – Mærsk fortrøstningsfulde
En af de brancher, der trods eget ønske om det modsatte ikke er blevet inddraget i Paris-aftalen, er shippingindustrien. Underdirektør i Danmarks Rederiforening, Maria Bruun Skipper, kalder udeladelsen ærgerlig og er samtidig bekymret over udsigterne på både kort og langt sigt:

"”Var søfarten kommet med i en aftaletekst, ville det sende et meget vigtigt signal til alle de øvrige store søfartsnationer om, at dette er alvor, og vi har et fælles ansvar. Nu mangler dette signal, og derfor bliver det vanskeligt at overbevise de andre søfartsnationer om at gøre en større indsats for klimaet",” siger hun til sin organisations hjemmeside.

Danmarks største aktør i branchen, AP Møller-Mærsk, er dog fortrøsningsfulde.

"”Vi er meget tilfredse med at der blev indgået en aftale, som får verden nærmere på en opbremsning i den globale opvarmning. Det er vigtigt for at mennesker også fortsat vil kunne trives og det vil være muligt at drive forretning”", siger chef for klima og risici i Mærsk gruppen, John Kornerup Bang, og fortsætter:

"”Vi håber samtidig at det politiske momentum der skabes med aftalen vil flyde over i FN's søfartsorganisation, så der kommer mere skub i behandlingen af CO2-udledninger der. Vi have gerne set skibsfarten inkluderet i aftalen, men det blev ikke sådan. Mærsks position er uændret - vi fortsætter med at bringe vores egne udledninger ned og presser på for en global CO2-regulering for shipping.”"

Læs hele aftalen her.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere