Eftersyn af årsregnskabsloven: Nye muligheder i ikke-finansielle data
Samfundsansvar og bæredygtighed indtænkes i stigende grad i virksomhedernes forretningsmodeller og dialog med omverdenen. Der er ofte en klar sammenhæng i ikke-finansielle og finansielle oplysninger i virksomhedernes årsrapporter.
Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR - danske revisorer.
Samfundsansvar og bæredygtighed indtænkes i stigende grad i virksomhedernes forretningsmodeller og dialog med omverdenen. Der er ofte en klar sammenhæng i ikke-finansielle og finansielle oplysninger i virksomhedernes årsrapporter. Fx kan virksomhedens evne til at fastholde sine medarbejdere have betydning for driftsresultatet. Miljømæssige udfordringer i produktionen kan medføre erstatningskrav og behov for at indregne hensatte forpligtelser. Og et godt omdømme kan være et aktiv, der senere giver øgede indtægter.
Den udvikling bør indtænkes i det eftersyn af årsregnskabsloven, Erhvervsstyrelsen har igangsat, og som bl.a. skal være med til at skabe mere transparens, tillid og troværdighed om virksomhedernes regnskaber.
Det giver god mening at nytænke årsregnskabsloven i forhold til de ikke-finansielle informationer og data. Investorer og analytikere inddrager i stigende grad ikke-finansielle oplysninger i vurderingen af virksomheders risici og værdiskabelse og i analysen af virksomhedernes langsigtede vækstmuligheder. Bl.a. er der hos pensionskasserne en stigende interesse i samfundsansvarlige og bæredygtige investeringer. Her spiller EGS-nøgletal (nøgletal om miljø, governance og sociale forhold) en vigtig rolle. Fra et investeringsperspektiv er god rapportering om ESG-parametre udtryk for god ledelse.
Ikke-finansielle informationer og data er i dag en vigtig del af investeringsanalysen. Så krav om ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten er kommet for at blive. Det er der vel efterhånden en bred erkendelse af, og flere og flere virksomheder gør da også en stor indsats for at rapportere bedre om bl.a. samfundsansvar og ESG-parametre.
I FSR – danske revisorer ser vi det som afgørende at professionalisere ESG-data, så de har den samme kvalitet og sammenlignelighed som den finansielle rapportering. FSR har sammen med Finansforeningen og Nasdaq udarbejdet et forslag til en ESG-hoved- og nøgletalsoversigt, som har til sigte at fremme gennemsigtighed og sammenlignelighed. Vi foreslår, at oversigten indarbejdes i Corporate Governance-rapporteringen i Årsregnskabsloven.
Og så bare et par betragtninger om § 99A og 99B, som et eller andet sted er endt med at være blevet en slags residual-paragraffer for politikernes gode intentioner. Vi støtter kravene om CSR-rapportering, kønsmæssig sammensætning mv. Det er al sammen relevant, hvad der rapporteres om. Men er formen den rigtige? Det er vi ikke sikre på. Derfor foreslår vi, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som ser nærmere på, hvordan ikke-finansielle oplysninger bedst håndteres i årsrapporten. Formålet er, at de informationer, der oplyses i årsrapporten, er relevante og nyttige for regnskabsbrugerne. Det gælder både i forhold til form, indhold og placering i årsrapporten.
Danske virksomheder har en lang tradition for at udvise samfundsansvar. De 17 verdensmål har været med til at skubbe yderligere på den udvikling. Med den nye regerings fokus på klima og miljø samt høje ambitioner om at reducere klima- og miljøaftrykket, er der mere end nogensinde tidligere behov for, at virksomhederne rapporterer fyldestgørende og troværdigt om det aftryk, virksomhedernes produkter sætter – både nationalt og globalt. Et eftersyn af årsregnskabsloven er en oplagt mulighed for at udnytte mulighederne i ikke-finansielle informationer og data – både til at skabe ny forretning og til at understøtte en national strategi om mere bæredygtighed.
