Ege Carpets vinder Sustainability Innovation Award fra Dansk Erhverv og EY

Som vinder af Sustainability Innovation Award har Ege Carpets endnu engang indtaget både gulvet og scenen i bæredygtighedens navn.

Rune Stephansen, CEO hos Ege Carpets med jurymedlemmerne Le Gammeltoft og Lars Rasmussen.

17.09.2021

Sponseret

Mette Frydensbjerg Jacobsen, egetæpper a/s

Med lanceringen af Sustainability Awards sætter Dansk Erhverv og EY fokus på bæredygtighed i danske virksomheder. Sustainability Awards omfatter tre priser; Climate Strategy Award, Sustainability Innovation Award og Long Term Value  Creation, og er målrettet større og mindre virksomheder, der arbejder med ansvarlighed – både i forhold til at bidrage til øget værdiskabelse i samfundet og som rollemodel for andre virksomheder.

Når innovation, ansvarlighed og bundlinje går hånd i hånd
Børssalen i København dannede d. 15. september 2021 rammen for modtagelsen af Sustainability Innovation Award, der gives til en virksomhed, som arbejder særligt innovativt med bæredygtighed. Den uafhængige jurys begrundelse for Ege Carpets som prisvinder var:

”Blandt finalisterne skilte Ege Carpets sig ud. En virksomhed, der har arbejdet med bæredygtighed længe inden, det blev moderne, og som har det dybt forankret i sit  DNA. Deres holistiske tilgang til bæredygtighed er noget, juryen særligt bemærker. De indtænker bæredygtighed i alle aspekter af proces- og  produktudviklingen. De udfordrer alle led i fremstillingen af deres produkter og spørger sig selv: Kan vi  gøre det her på en anden måde? Virksomheden arbejder med Cradle to Cradle som en ramme for hele deres forretning. Arbejdet omfatter bl.a. genanvendelse af materialer i produktionen som plastik og industrielt affald.  Derudover tager de socialt ansvar ved at give medarbejdere med fysiske og mentale udfordringer en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Bæredygtighed og ansvarligt forbrug er altså en vigtig del af forretningsstrategien. De begrænser sig ikke. Og det viser sig også i den måde, de deler deres viden med andre. De har presset på overfor leverandører i udviklingen af en bæredygtig løsning, som siden er blevet tilgængelig for andre aktører i  branchen, og juryen ser, at virksomheden på flere måder er en inspiration og et forbillede. De er moderne. De er modige. Og selv om virksomheden ikke ”fylder” lige så meget som deres medfinalister, så er de et soleklart eksempel på, hvordan innovation, ansvarlighed og bundlinje kan gå hånd i hånd og gøre en forskel.” – Sustainability Award-juryen

Juryen bestod bl.a. af: Bo Øksnebjerg, generalsekretær hos WWF, Kristian Jensen, særlig repræsentant for Danmark vedr. FN’s Sikkerhedsråd samt tidligere udenrigs- og finansminister, Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast, Lundbeck og Igonomix S.L. og medlem af bestyrelsen for Københavns Universitet, Le Gammeltoft, formand for Dansk Erhvervs Iværksætterpanel, CEO og stifter af det digitale medie Heartbeats og Sound Of Copenhagen Records og Stine Kirstein Junge, global leder  af SDG Accelerator hos FN’s Udviklingsprogram (UNDP).

Smukke tæpper til en bæredygtig fremtid
CEO for Ege Carpets, Rune Stephansen, tog imod prisen med både ydmyghed og stolthed og udtaler følgende i forbindelse med overrækkelsen af Sustainability Innovation Award:

”Det er en meget stor glæde at modtage denne pris. Det er en fantastisk hæder og et bevis på det arbejde, vi har gennemført i mange, mange år. Den anerkendelse tager vi med videre ud til vores kunder, og vi bruger den også internt, hvor vi får mere blod på tanden til at fortsætte arbejdet med at finde nye, innovative løsninger på vores udfordringer. Prisen betyder også meget for mig personligt. Jeg er for nylig blevet CEO hos Ege Carpets, og det her må siges at være en flyvende start, som på alle måder bekræfter, hvor fantastisk en virksomhed, jeg står i spidsen for. Min fornemmeste opgave er at sikre, at Ege Carpets bliver ved med at gå forrest i arbejdet med at skabe smukke tæpper til en bæredygtig fremtid.” – Rune Stephansen, CEO hos Ege Carpets

Mange års strategisk arbejde med bæredygtighed anerkendes gang på gang
Det er langtfra første gang, Ege Carpets vinder en pris eller får en anerkendelse for sit arbejde med bæredygtighed som en integreret del af strategien. Senest blev virksomhedens indsats anerkendt af EcoVadis – et verdensførende rating-bureau indenfor bæredygtighed, der har ranket 75.000 firmaer i 160 lande. Med sin platin-rating er Ege Carpets i top 1% og dermed blandt verdens allermest avancerede virksomheder mht. CSR.

Derudover har Ege Carpets 2 gange indtaget førstepladsen i en CSR-rating i topledelses-publikationen Økonomisk Ugebrev Ledelse, ligesom KPMG, Scandic Hotels og Danish Design Awards alle har belønnet bæredygtighedsarbejdet med fornemme priser. Desuden har virksomheden modtaget EU’s Management Award for Sustainable Development samt Circularity City Product Award af EIT Climate KIC,  som resulterede i international taletid ved C40 Worlds Mayors Summit i 2019.

Om Ege Carpets
Ege Carpets blev grundlagt i 1938 og anvender konsekvent den mest avancerede teknologi i branchen. Virksomheden er én af Europas førende tæppeproducenter og drives ud fra en strategi om at designe smukke tæpper til en bæredygtig fremtid. Derfor fremstilles unikke gulvdesign på mere bæredygtig vis ved at omdanne affald til ressourcer, samtidig med at der stræbes efter at holde komponenterne i lukkede kredsløb og blive CO2-positiv. Via 9 salgskontorer og mere end 50 partnere over hele verden leveres Cradle to Cradle-certificerede tæpper til arkitekter og indretningsdesignere med speciale i blandt andet hotel-, kontor- og marineprojekter. Besøg egecarpets.dk for at lære mere.

31.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets styrker ledelsen med ny global direktør for marketing, produkt og bæredygtighed

08.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Tæppegigant udskifter latexlim med genanvendt lim fra knuste bilruder

31.10.2022egetæpper a/s

Sponseret

Carpet can help reduce energy costs up to 13%

05.07.2022egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets Bæredygtighedsrapport 2021/2022

13.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

Why architects and designers should use cradle to cradle certified® products in sustainable interior projects

09.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

How to understand an EPD and work around its pitfalls