28.03.2022 | Klima, miljø og energi
Elis’ kasserede tekstiler får nyt liv i vintage-inspirerede kjoler og via forskning
Indhold fra partner Hvad er dette?
Elis’ (tidl. Berendsen) ambition er at genanvende 100 % af virksomhedens tekstiler i 2030. Derfor engagerer Elis sig i ny forskning og danner partnerskaber med tøjdesignere som Muttilove og Hjelt, der upcycler Elis’ kasserede tekstiler.
Som Danmarks førende tekstilservicevirksomhed har Elis millioner af tekstiler i cirkulation blandt kunderne årligt. Hver uge vasker og leverer Elis bunker af arbejdstøj til erhvervslivet og linned til landets hoteller og plejehjem – og når tekstilerne med tiden får små huller eller varige pletter og ikke lever op til kundernes høje kvalitetskrav, udskifter Elis dem med nye. For at give tekstilaffaldet nyt liv samarbejder Elis blandt andet med godt 30 partnere, hvoraf størstedelen er designere, der fremstiller nye produkter af Elis’ kasserede tekstiler. Én af dem er Karen Buus-Hansen, der er indehaver af butikken Muttilove og designer unikke kjoler i et vintage-inspireret look med pufærmer, fokus på taljen, plads til hofterne og masser af sus i skørterne. På en symaskine i butikkens baglokale syr hun bl.a. Elis’ kasserede restaurantduge og hotelsengetøj om til stilsikre og humoristiske kjoler og jakker.
”Jeg syr tøj af genbrugsmaterialer lokalt, som kvinder gemmer og bruger længe, fordi det fremhæver deres personlighed og det bedste ved deres figur – og lader dem fejre hverdagen på en bæredygtig måde. Det er langt mere miljøvenligt, end når fast fashion-industrien forbruger store mængder vand og kemi til at fremstille nyt masseproduceret modetøj, som kun holder kortvarigt og skal fragtes verden rundt i containerskibe. Ud af 1 kasseret Elis-dynebetræk kan jeg sy en hel kjole, og til de længste kjoler med fuldt cirkelskørt bruger jeg ca. 4 af Elis’ duge”, siger Karen Buus-Hansen og fortsætter:
”Man kan selvfølgelig godt se, at Elis’ tekstiler har været vasket nogle gange, men de har en super god kvalitet – stoffet indeholder polyester, så det er utroligt holdbart. I starten kunne jeg næsten ikke forstå, at jeg gerne måtte få alle de flotte tekstiler gratis – men Elis har simpelthen mødt mig med en energi, der er så positiv, at du slet ikke kan forestille dig det. Og det var mega fedt, at Elis’ egne medarbejdere gik på podiet som modeller i mit upcyclede tøj til modeshowet ved DI Services årsdag”.
Du kan se et klip fra det bæredygtige modeshow i videoen her. På podiet er Elis’ medarbejdere også iført Wair-sneakers, der fremstilles af Elis’ kasserede tekstiler – læs mere her
Kasserede tekstiler giver upcyclet tøj en historie
Forbrugere køber i dag dobbelt så meget tøj som ved årtusindeskiftet og bruger det i halvt så lang tid – så der er behov for flere nye designere, som tænker kreativt for at nedbringe tekstilforbruget. Den unge iværksætter og designer Clara Hjelt startede sin egen virksomhed Hjelt i 2019 og har indtil videre fået 240 kg kasserede tekstiler fra Elis.
”Elis’ tekstiler har mange mennesker brugt før mig, og jeg kan godt lide, at det giver mine kollektioner en historie og en tryg følelse af noget, du kender. Det kilder i mine fingre, når jeg skal ud hos mine partnere og hente tekstiler, og det er et sjovt kreativt benspænd at designe herre- og dametøj af Elis’ kasserede tekstiler. I designprocessen lader jeg mig guide af de materialer, jeg har til rådighed. Elis’ logo-flag, som tidligere hang på deres vaskerier, har jeg brugt til sporty bomberjakker, skjorter og shorts, da flagenes overflade minder meget om de traditionelle gennemhullede basketball-bluser. Nu er jeg ved at designe en kollektion med ”puffer bags” af Elis’ kasserede håndklæder”, siger Clara Hjelt og fortsætter:
”Min vision med Hjelt er at bringe modeindustrien i en bedre retning og gøre op med det overforbrug og spild, der er i dag. Og det betyder rigtig meget, når en stor spiller som Elis bakker op og sætter fokus på nye iværksættere som mig. Jeg er rigtig stolt af mit partnerskab med Elis, for jeg ved, at de hele vejen rundt gør rigtig meget for den grønne dagsorden”.
Forskning er vejen frem
Elis tager et stort ansvar for at sikre, at tekstilerne cirkulerer længst muligt blandt deres kunder, før de kasseres. Elis indkøber slidstærke tekstiler, som de vasker skånsomt på svanemærkede vaskerier og reparerer for at forlænge levetiden. Og ud af de ca. 51 millioner kg tekstiler, som Elis havde i cirkulation i 2020, kasserede de ca. 1,5 millioner kg tekstiler – men af de tekstiler gik kun 4,2 % til genanvendelse og donationer. Så der er stadig et godt stykke vej til, at Elis når ambitionen om at genanvende 100 % af deres tekstiler. Elis’ CSR-chef Louise Elver siger:
”Vi får heldigvis hele tiden nye partnere som Hjelt og Muttilove, der kan bruge vores tekstiler direkte i deres produkter. Men med de tekstilmængder, som vi har i omløb, skal vi finde en løsning på, hvordan vi i fremtiden kan få afsat langt flere kasserede tekstiler. Derfor er vi engagerede i ny forskning indenfor tekstilgenanvendelse. Vi bidrager aktivt til ReSuit-projektet, hvor vi sammen med Teknologisk Institut og flere centrale aktører bl.a. vil angribe tekstilproblematikken fra 2 sider: Hvordan bliver tekstilindustrien bedre til at designe bæredygtigt? Og hvilke teknologier kan skabe et cirkulært kredsløb for forbrugernes tekstilaffald? Vi samarbejder også med Lendager om at anvende vores kasserede tekstiler i lyd- og varmeisolerende materialer. Og vi tror på, at forskning er vejen til at nå vores langsigtede ambition om at kunne genanvende alle vores tekstiler”.
Hos I Tråd Med Verden syr udsatte kvinder vaskeposer og tasker af Elis’ kasserede tøj – læs mere her
Denne artikel er en del af temaet I fokus: cirkulær økonomi 2022
Klima, miljø og energi

Guldsmeden Hotels og Elis forlænger tekstilers levetid ved at acceptere små skønhedsfejl
Ingen er perfekte, og efter adskillige ture i industrivaskemaskinen kan selv eksklusive hoteltekstiler få små huller og skønhedsfejl. Men hos Guldsmeden Hotels tager gæsterne godt imod, at tekstilerne fra Elis (tidl. Berendsen) får lov at leve længere.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Vores flådestyringssystem baner vej for mere ansvarlig transport
Elis (tidl. Berendsen) stræber efter at opnå mere ansvarlig transport. Og Elis’ flådestyringssystem giver viden om, hvor Elis kan sætte optimalt ind for at mindske CO2-udledningen, køre mere sikkert på vejene og konvertere til grønne køretøjer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis’ medarbejdere sætter selv kursen for at skabe den bedste arbejdsplads for dem
Elis (tidl. Berendsen) vil være den arbejdsplads, som medarbejderne selv synes, er den bedste for dem. Derfor får medarbejderne også frihed til selv at finde på og vælge de trivselsfremmende idéer, som skal ud og leve i netop deres lokale Elis-afdelinger
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis udnævner nye ”Chevron”-produktionsmedarbejdere, der udlever virksomhedens værdier
Hos Elis (tidl. Berendsen) blev januar en fejringsmåned, da alle Elis’ nye ”Chevron”-produktionsmedarbejdere skulle udnævnes, hyldes og belønnes for at være rollemodeller.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis vil udvikle gode ledere for medarbejdere fra 50+ kulturelle baggrunde
Hvordan sikrer arbejdspladser, at lederne får kompetencer til at skabe tryghed, forståelse og trivsel blandt medarbejdere fra andre kulturer? Elis’ (tidl. Berendsen) medarbejdere kommer fra 50+ kulturer, og lederne trænes i multikulturel kommunikation.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Södra med OnceMore® genanvender Elis’ tekstiler til at skabe nye tekstilråvarer
I 2022 genanvendte Södra 66 tons af Elis' (tidl. Berendsen) kasserede linned til at skabe råmaterialer, der kan bruges til at lave nye tekstiler. Nu fokuserer Elis og Södra på, hvordan de kan lukke cirklen for endnu flere tekstiler i fremtiden.
Indhold fra partner