En fodslæbende brancheorganisation, når det gælder Verdensmålene?

I 2015 blev Millenium Development Goals afløst af Verdensmålene for bæredygtig udvikling, på engelsk Sustainable Development Goals. Der er i alt 17 Verdensmål, som definerer de områder, hvor der er brug for en fokuseret indsats for at sikre den rette udvikling frem mod år 2030.

Det er første gang at Verdensmål retter sig mod alle parter, dvs. at myndigheder, virksomheder, regeringer, organisationer, du og jeg, alle, forventes at yde vores bidrag til at realisere målene frem mod år 2030. Mange virksomheder har sat fokus på Verdensmålene, som er visuelt tiltalende, lette at forstå og relevante i alles øjne. I realiteten er de langt mere sexede end den traditionelle snak om samfundsansvar.  Så hvorfor har Dansk Mode & Textil så ikke sat mere fokus på disse 17 mål for bæredygtig udvikling?

Branchen er jo bekendt med de udfordringer, der findes ude i leverandørlandene og burde den derfor ikke fokusere på de Verdensmål, der passer til branchen, og bruge dem aktivt? Jeg stillede spørgsmålet til Pia Odgaard, som er CSR-chef i Dansk Mode & Textil, og svaret er ifølge hende ret enkelt:

Der er to indsatser virksomheder forventes at have styr på

”Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at vi som organisation ikke er modstandere af Verdensmålene. Tværtimod. Men vi er nødt til at skelne mellem det, virksomheder SKAL, BØR og KAN. Det er essentielt for at skabe overblik over, hvor din virksomhed befinder sig i arbejdet med ansvarlig virksomhedsadfærd, ligesom det bidrager til at illustrere, hvad virksomheden skal prioritere, før den kan gå videre til næste niveau. Og før vi kan begynde at tale om Verdensmål, er der to afgørende indsatser, der skal være på, plads:

• Virksomheder SKAL overholde loven og sørge for, at leverandører, agenter og andre, som man samarbejder med også overholder lovgivningen, dér hvor de opererer
• Virksomheder BØR sikre ansvarlig virksomhedsadfærd i egen virksomhed og hjælpe leverandører med at blive i stand til at gøre det samme i deres virksomhed. 

I forhold til det første, er det sådan, at national lovgivning SKAL overholdes både i Danmark og ude i værdikæden. Det er det virksomheder SKAL, og det er ikke til diskussion da lovgivning er nødvendig for ikke at underminere hele grundlaget for at have kunne drive virksomhed. I Danmark skænker vi det stort set ikke en tanke, men når vi bevæger os ud i verden, bliver billedet mere broget. Oftest findes der faktisk god lovgivning, men det kan knibe med overholdelse, og hyppigt er både den udøvende og den dømmende magt sat ud af spillet. Men hvis loven ikke overholdes, og man udnytter muligheden for at slippe udenom, eksempelvis gennem bestikkelse, modvirkes bæredygtig udvikling aktivt i det pågældende land. Og DM&T forventer at medlemmer og deres samarbejdspartnere overholder al lovgivning. Faktisk kan virksomheder bidrage aktivt til bæredygtig udvikling ved at sikre overholdelse af lovgivning i højrisiko lande. Og så er vi ved at nærme os punkt nummer 2.

Virksomheder BØR udvise ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er ikke længere nok at drive en rentabel forretning. Virksomheden skal for at opretholde sit ’license to operate’ på markedet hele tiden kunne bevise, at den opfører sig ansvarligt, og at forretningen bidrager til en bæredygtig udvikling. For at være i stand til at dokumentere ansvarlig virksomhedsadfærd BØR virksomheder følge de globalt vedtagne retningslinjer for samfundsansvar både i egen forretning og i samarbejdet med leverandører. Det vil sige, at virksomheden ud over at udvise ansvarlighed i sin egen virksomhed forventes at hjælpe leverandører med at gøre det samme. Det gør virksomheden ved at følge op på de aftaler for det gensidige samarbejde, som man har afstemt med leverandøren, ved at bede om dokumentation for leverandørens indsats, vurdere indsatsen og følge op sammen med leverandøren. Det er en del af at udvise nødvendig omhu. Målet med indsatsen er at bidrage til bæredygtig udvikling samt at minimere negativ indvirkning som følge af forretningsdriften.

Virksomheden bør rapportere om arbejdet med nødvendig omhu og sikre sig, at leverandører gør det samme,” siger Pia Odgaard.  

Men hvor kommer Verdensmålene ind i billedet? 

”Jo, når nu man som virksomhed

• har fået styr på overholdelse af al lovgivning, dvs. det som virksomheder SKAL og
• har sikret, at forretningen ikke bidrager til at modvirke negativ udvikling, men i stedet understøtter bæredygtig udvikling, dvs. at man også har fået styr på BØR, har virksomheden - en hel del tiltag, som bidrager til at skabe positiv udvikling.  

Og det er det, Verdensmålene handler om. 

Så når virksomheden er klar til at fortælle om den positive udvikling, som forretningsdriften har bidraget til at skabe, KAN virksomheden aktivt bruge Verdensmålene til at synliggøre indsatsen. Der er 169 delmål og ca. 244 målepunkter, og meget af den udvikling, virksomhedens indsats har bidraget til, KAN understøtte Verdensmålene.”

Men hvorfor dog ikke bare vælge nogle mål fra starten og så bare arbejde med dem? Det ville da være meget enklere. Hvorfor gå hele den omvej i forhold til Verdensmålene?

Svaret kommer prompte: 

”Virksomheder kan ikke komme i mål med minimumsstandarden for samfundsansvar ved at plukke i Verdensmålene og vælge dem, man helst vil arbejde med. Kun ved at følge de globale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og udvise nødvendig omhu på alle områder, som UN Global Compact definerede i år 2000, kan virksomheden komme i mål med ansvarlig virksomhedsadfærd. Dvs. at virksomheden ved at sikre, at der er styr på SKAL og BØR, demonstrerer at den følger minimumsstandarden for samfundsansvar. Hele den indsats, der ligger i dette arbejde, dvs de tiltag som virksomheden har taget for at bidrage til forbedrede forhold, bidrager til bæredygtig udvikling. Omvendt er det langt fra sikkert, at man kommer i mål med sit ansvar, hvis virksomheden ser stort på de globale retningslinjer og ’plukker’ enkelte Verdensmål ud og kun forholder sig til dem. Og det er en alt for stor risiko for virksomhederne,” understreger Pia Odgaard.  

Læs mere om tilgangen til samfundsansvar ud fra de tre niveauer SKAL, BØR og KAN:

• DMogTs vejledning til ansvarlig virksomhedsadfærd