Endelig afskaffes prisloftet på overskudsvarme
I mindst 10 år har fjernvarmesektoren peget på et lovbestemt prisloft som den største forhindring for at udnytte overskudsvarmens potentiale som energikilde. Nu bliver det fjernet.
Hvis overskudsvarmen fra maskinerne i produktionsvirksomheder kan bruges i et nærliggende fjernvarmeselskab, så udnyttes energien bedre.
Overskudsvarme udgør i dag ca. 4 pct. af Danmarks fjernvarmeproduktion. I 2022 udnyttedes omkring 13 procent af overskudsvarmen.
Derfor er der nu indgået et bredt forlig med alle partier i Folketinget undtaget Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti om helt at fjerne det såkaldte prisloft på overskudsvarme. På den måde bliver det nemmere at opvarme de danske hjem med overskudsvarme fra bl.a. datacentre og industrivirksomheder.
”Vi fjerner nu en konkret barriere og giver friere rammer, så overskudsvarme kan udvikle sig. Til gengæld har fjernvarmeselskaberne så et større et ansvar for, at projekter med virksomheder om overskudsvarme er økonomisk forsvarlige og til gavn for forbrugerne. Loftet gav mening for at beskytte forbrugerne, men vi kan nu se at rammerne er blevet for stramme. Jeg er glad for, at vi sammen med partierne er enige om en løsning”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Det er en beslutning, der har været længe under vejs. Allerede i 2015 skrev Dansk Fjernvarme at prisloftet skulle fjernes, hvis overskudsvarmens potentiale skulle udnyttes.
Der har ifølge Regeringen været en grundig branchedialog med varmesektoren forud for fjernelsen af prisloftet for at sikre, at den nye model svarer til behovet i dag og i fremtiden. Bl.a. fordi den og aftalepartierne ser et endnu større potentiale for overskudsvarme fra nye, store anlæg på vedvarende energi som fx brintproduktion, CO2-fangst og datacentre.
De meget omtalte datacentre
Regeringens pressemeddelelse om afskaffelsen af prisloftet indledes med potentialet for overskudsvarme fra datacentre. Da Danmark over de senere år har udviklet sig til et vigtigt knudepunkt for cloud-tjenester i Europa, og både Apple, Google, Microsoft og Meta har placeret datacentre, er det en oplagt betragtning.
Der er bare lige en lille sten i skoen. Det handler om temperatur. Noget overskudsvarme er på over 60 grader og kan indgå direkte i fjernvarmenettet. Den slags overskudsvarme kommer fra mejerier, slagterier og detailhandel, tæt forfulgt af medicinalindustrien, olieraffinaderier, fremstilling af kemikalier og anden fødevareindustri.
Er temperaturen på overskudsvarmen under 60 grader kræver det bearbejdning med f.eks. varmepumper for at få det ind i fjernvarmenettet. Og datacentrenes overskudsvarme er typisk mellem 25 og 30 grader varm.
Med fjernelsen af prisloftet får udnyttelsen af varmen fra bl.a. datacentrenes køleprocesser dog nye perspektiver.
”Det har været en kilde til frustration for både fjernvarme og virksomheder, at vi sender varme ud til fuglene i stedet for ind i radiatoren. Det er spild af energi. Mange virksomheder vil endda gerne forære overskudsvarme til naboerne. Et bøvlet prisloft har stoppet mange projekter, som kunne udnytte og give en konkurrencedygtig pris på en grøn varmekilde. Den hindring fjerner vi nu,” siger Dina Raabjerg, energi- og forsyningsordfører for Det Konservative Folkeparti.